Afhandling - Arkitektskolen Aarhus

16
DEN IGANGVÆRENDE BY
”The
 socially
 innovative
 figures
 of
 horizontally
 organised
stakeholder
arrangements
of
governance
that
appear
to
empower
civil
society
in
the
face
of
an
apparently
overcrowded
and
’exces‐
sive’
state,
may,
in
the
end,
prove
to
be
the
Trojan
Horse
that
dif‐
fuses
 and
 consolidates
 the
 ’market’
 as
 the
 principal
 institutional
form.”
(Swyngedouw,
2005,
p.
2003)
Om
end
Swyngedouw
åbent
bekender
sig
til
kommunismen,
og
der‐
for
må
antages,
at
have
et
særligt
ideologisk
ståsted
i
forhold
til
begreber
som
’marked’,
’stat’,
’civilsamfund’
og
’retten
til
byen’
–
og
ikke
mindst
bor‐
gernes
relation
til
disse
–
så
er
hans
påstand
interessant
og
rammer
dybt
i
hele
diskussionen
om,
hvorfor
vi
overhovedet
ønsker
at
inddrage
borgerne
i
udviklingen
af
vores
byer
–
og
en
lang
række
andre
områder,
fra
legepladser
over
biblioteker
til
borgerservice(s)
i
bredeste
forstand.
Motiverne
for
at
ind‐
drage
borgerne
i
dag
er
helt
sikkert
ikke
de
samme
som
tidligere.
Og
ifølge
Swyngedouw
er
den
væsentligste
forskel,
at
inddragelse
i
dag
grundlæggen‐
de
er
udtryk
for
et
’urbant
postpolitisk
arrangement’
(Swyngedouw
2009),
der
løber
parallelt
med:
”[…]
the
rise
of
a
neoliberal
governmentality
that
has
re‐
placed
debate,
disagreement
and
dissensus
with
a
series
of
tech‐
nologies
of
governing
that
fuse
around
consensus,
agreement,
ac‐
countancy
 metrics
 and
 technocratic
 […]
 management.”
 (Ibid.
 p.
604)
Aktuelt
 handler
 inddragelse
 af
 borgerne
 således
 mere
 om
 at
 sikre
konsensus
og
indgåelse
af
aftaler
baseret
på
’bogførte
målinger’
og
tekno‐
kratisk
 ledelse,
 snarere
 end
 der
 er
 tale
 om
 en
 inddragelse
 af
 borgerne
 i
egentlige
politiske
(beslutnings)processer.
Min
erfaring
fra
praksis
bekræfter
i
vidt
omfang
denne
tendens
–
men
behøver
det
være
sådan?
Og
virker
det
overhovedet?
Kan
det
i
det
hele
taget
lade
sig
gøre
at
opnå
konsensus
og
indgå
 holdbare
 aftaler
 omkring
 byen,
 eller
 er
 de
 underliggende
 (politiske)
spændinger
så
store,
at
vi
må
forsøge
at
finde
en
’tredje
vej’
‐
med
de
mere