Afhandling - Arkitektskolen Aarhus
Afhandling - Arkitektskolen Aarhus
Afhandling - Arkitektskolen Aarhus
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
250 <br />
<br />
CASES<br />
<br />
som prototypiske, der er ofte en kunstnerisk – eller i det mindste oplevelses‐<br />
orienteret – dimension af projekterne og vi insisterer på, at de (vær‐<br />
di)politiske diskussioner bør være i centrum for deltagelsesprocesserne. <br />
Disse forhold medfører, at vi – og dermed også mit projekt og de ca‐<br />
ses der indgår heri – repræsenterer en bestemt strategisk og metodisk til‐<br />
gang til borgerdeltagelse i byudvikling, ofte på bekostning af andre tilgange. <br />
Som jeg beskrev i indledningen til afhandlingen har jeg fravalgt at beskrive <br />
det væld af metoder, der er dukket op i borgerdeltagelsessammenhænge i <br />
de senere år, som udgangspunkt fordi de allerede er velbeskrevne andre <br />
steder – men også fordi mange af dem falder uden for det (radikaliserede) <br />
fokus, der ligger til grund for det praksisfællesskab, jeg har indgået i. Dette <br />
kan selvsagt ses som en svaghed i en forskningssammenhæng, om end jeg <br />
allerede tidligere har diskuteret ’objektivitetskravet’ i forskningen. Og med <br />
afsæt i Sunstein, vil jeg samtidig argumentere for, at netop denne tilgang kan <br />
være berigende i et større perspektiv, da det skaber, hvad han med et lån fra <br />
Gerken betegnede som andenordens diversitet (Ibid. p. 150). <br />
Det er i dette perspektiv, at jeg foreslår, at man betragter mine cases: <br />
I stedet for at fokusere på, om man i den konkrete situation kunne have gjort <br />
noget andet, valgt en anden strategi eller brugt en anden metode, bør man <br />
se på dem som et bud på, hvad man også kan gøre i et nyaktivistisk, ande‐<br />
nordens diversificerende perspektiv. For at vende tilbage til udviklingsmodel‐<br />
len beskrevet ovenfor, har mine cases har været med til at udvikle og kvalifi‐<br />
cere – og omvendt er blevet informeret og skærpet af – de teoretiske begre‐<br />
ber som det interaktive demokrati, den igangværende by og den kompeten‐<br />
te deltager, ligesom de indeholder elementer af AELIA‐modellen og utopia‐<br />
typing, men også hver især har dannet grundlag for udviklingen af disse i en <br />
iterativ proces. <br />
Jeg vil derfor ikke argumentere for, at hverken mine teoretiske positi‐<br />
oner, strategier, metoder eller konkrete redskaber er den eneste ’rigtige’ <br />
måde at anskue borgerdeltagelsen på. De er blot ét bud blandt mange kon‐<br />
kurrerende perspektiver, og kan (og bør) suppleres teoretisk, såvel som stra‐
Change language