Afhandling - Arkitektskolen Aarhus
Afhandling - Arkitektskolen Aarhus
Afhandling - Arkitektskolen Aarhus
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
320 <br />
<br />
CASES<br />
<br />
2006 til 2007 skrev jeg en månedlig klumme for MetroXpress om byudvikling <br />
i Århus og i oktober 2007 skrev jeg følgende: <br />
”Århus har fået en gave. Fonden Realdania meddelte i sep‐<br />
tember, at de er villige til at investere 600 millioner kr. i udviklin‐<br />
gen af havnefronten i Århus. Nu ligger det jo sædvanligvis i ordet <br />
”investering” at investoren skal have et vist afkast. Og selvom det <br />
ikke er direkte nævnt i pressemeddelelsen, er det næppe sandsyn‐<br />
ligt at investeringen ikke forrentes, f.eks. gennem drift af P‐anlæg <br />
o.lign. Men det behøver jo ikke gøre gaven ringere og måske be‐<br />
høver vi ikke altid frygte grækerne, selv når de bringer gaver […]. ” <br />
(Delman 2007) <br />
At byrådsmedlemmerne således først i 2010 bliver opmærksomme <br />
på denne dimension af ’gaven’ virker besynderligt, og handler måske snarere <br />
om, at den politiske konsensus omkring projektet var ved at slå revner. I den <br />
forstand, at man havde behov for at markere en bredere skepsis overfor <br />
projektet, der nu også tegnede til at være underbudgetteret (bl.a. Jyllands‐<br />
Posten 2010B). <br />
Nu skal dette ikke udvikle sig en detaljeret analyse af, hvem der sagde <br />
hvad, hvornår. Eller hvem, der har interesse i hvad. Pointen er blot, at fra at <br />
være en beslutning, der sandsynligvis var resultatet af et større aggregativt <br />
spil om kommunens budget over en præsentation som en fælles beslutning <br />
med fuld politisk opbakning, ender projektet måske i sidste ende igen i et <br />
(aggregativt) politisk slagsmål, hvis økonomien skrider. Der er selvsagt ikke <br />
tale om nogen videre dybsindig politisk analyse, og de fleste vil da sikkert <br />
også blot sige, ’at sådan er politik nu engang’, men sagens kerne er, at vi ikke <br />
kan tilrettelægge borgerdeltagelsesprocesser i byudvikling baseret på et de‐<br />
liberativt ideal, når de bagvedliggende politiske beslutningsprocesser er sty‐<br />
ret af helt andre idealer og interesser. <br />
Man kan så indvende, at dette ikke taler imod det deliberative ideal <br />
som sådan – vi kunne jo bare implementere det samme deliberative ideal i <br />
politik som sådan, hvilket da også er et ønske for mange af idealets fortalere.
Change language