Afhandling - Arkitektskolen Aarhus
Afhandling - Arkitektskolen Aarhus
Afhandling - Arkitektskolen Aarhus
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<br />
<br />
PROJEKTETS METODE<br />
detaljeret, at brugerne og borgerne udelukkende bedes om at tage stilling til <br />
udvalgte delelementer, f.eks. de rekreative aktiviteter. <br />
Mit udgangspunkt for projektet var således, at forsøge at gøre pro‐<br />
cessen mere åben i starten – at involvere borgerne i diskussionen om, hvad <br />
vi i det hele taget vil anvende et givet areal til, forud for forslaget til en ma‐<br />
sterplan. Og måske endda holde planen åben for forandringer over tid i et <br />
tæt, løbende samarbejde med borgerne. I dag ses der flere projekter, hvor <br />
dette netop er målet. Jeg vil ikke give mig selv nogen andel i denne ændring, <br />
der snarere er udtryk for en generel tendens i aktuel byudvikling. Men netop <br />
denne aktuelle tendens bekræfter, at der er behov for en diskussion af det <br />
udgangspunkt, vi har for borgernes deltagelse i byudviklingen. <br />
Samtidig var det også min hensigt at udfordre eksisterende metoder, <br />
ikke bare f.eks. høringen som den lovpligtige inddragelsesform, men også <br />
nogle af de mere aktuelle eksperimenter som f.eks. internetdebatter, ar‐<br />
bejds‐ og fokusgrupper, interviews m.m. Udfordringen ved nogle af disse <br />
metoder er, at de simpelthen ikke er tilstrækkeligt oplevelsesorienterede til <br />
at folk gider deltage. Fra mine år som inddragelseskonsulent i IT‐branchen <br />
ved jeg, hvor svært det er at rekruttere folk til inddragelsesprocesser – også <br />
selvom vi i mange tilfælde faktisk betalte dem for at deltage. I borgerinddra‐<br />
gelsesprocesser har vi ikke mulighed for at betale folk – det ville i hvert fald <br />
sende et uheldigt signal – og medmindre temaet for f.eks. en fokusgruppe er <br />
placeringen af en motorvej i baghaven hos en gruppe borgere, så vi kan for‐<br />
lade os på reaktive protester, kan det være svært at trække folk til inddragel‐<br />
sesprocesser med en kommunal afsender. <br />
Politisk og teoretisk var mit udgangspunkt et deliberativt ideal (bl.a. <br />
Fishkin & Lasslett 2003, Macedo 1999, Gutmann & Thompson 2004). Idealet <br />
ligger på mange måder i direkte forlængelse af PAR og i introduktionen til <br />
bogen ’The Deliberative Practitioner’ beskriver Forester da også grundlaget <br />
for en deliberativ praksis på en måde, der i høj grad minder om McIntyres <br />
opfattelse af behovet for gensidig læring i PAR‐projekter, som beskrevet <br />
ovenfor: <br />
61
Change language