Forebyggende foranstaltninger 10-13 år

Langt de fleste af børnene i undersøgelsen med anden etnisk baggrund
end dansk er født i Danmark og betegnes derfor som efterkommere,
hvis begge deres forældre er født uden for Danmark. Det samme er gældende
for børn med anden etnisk baggrund i Danmark som helhed.
Mange af sagsbehandlerne ved ikke, hvilket uddannelsesniveau
forældrene har. Sagsbehandlerne har svaret, at de ikke kender uddannelsesniveauet
for 46 pct. af mødrene og 66 pct. af fædrene (tabel 8.5). For
de forældre, hvor sagsbehandlerne har kendskab, gælder det, at uddannelsesniveauet
generelt er lavere end for den danske befolkning som
helhed.
TABEL 8.5
De 10-13-årige fordelt efter forældrenes uddannelsesniveau. Procent.
Mor Far
Folkeskole uden afgangsprøve 6 3
Folkeskolens afgangseksamen 26 4
Ungdomsuddannelse 4 19
Erhvervsfaglig uddannelse 13 4
Videregående uddannelse 5 4
Ved ikke 46 66
Antal besvarelser 78 74
Kilde: Spørgeskema til sagsbehandleren (og behandleren i Lejligheden 1. th.).
Knap en tredjedel af mødrene har ingen erhvervskompetencegivende
uddannelse (det vil sige uddannelse ud over grundskolens afsluttende
eksamen eller en ungdomsuddannelse). Da kun 25 pct. af alle 25-29-årige
kvinder i Danmark ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse,
er det således en stor andel af mødrene, der ikke har nogen uddannelse.
Sagsbehandlerne mangler også ofte viden om forældrenes beskæftigelsesmæssige
status – dog ikke lige så ofte som på uddannelsesområdet.
Tabel 8.6 viser, at 28 pct. af mødrene og 44 pct. af fædrene er
beskæftigede. Dette er langt under befolkningens beskæftigelsesfrekvens
som helhed (73,4 pct. for kvinder og 77,8 pct. for mænd i alderen 16-64
år) og viser, sammen med den store andel af kontanthjælpsmodtagere (40
pct. af mødrene og 10 pct. af fædrene) og førtidspensionister (17 pct. af
mødrene og 5 pct. af fædrene), at det er en meget udsat gruppe, vi har
med at gøre.
132