Forebyggende foranstaltninger 10-13 år

Recommendations

Info

lens ledelse, en lærer fra hver årgang, en konsulent eller en skolepsykolog samt en forældre- og en elevrepræsentant. Afslutningsvis øges lærernes tilsyn med de steder, der på baggrund af resultaterne fra spørgeskemaet karakteriseres som ’hot spots’ for mobning i skolen, eksempelvis skolegården, legepladsen og lignende. De forebyggende aktiviteter på klasseniveau inkluderer en fastlæggelse af bestemte regler for at undgå mobning. Videre afholdes der regelmæssige møder i klassen, hvor der diskuteres forskellige emner i forhold til mobning og antisocial adfærd generelt. Disse møder indeholder yderligere forskellige aktiviteter som eksempelvis rollespil og diskussioner i små grupper, der har til formål at give eleverne indsigt i, hvor stor en skade mobning kan gøre. Programmet lægger endvidere op til, at lærerne afholder møder med elevernes forældre for at fremme deres aktive involvering i programmet. De forebyggende aktiviteter på det individuelle niveau består af møder med de elever, der har været udsat for mobning, de, der har mobbet, og deres forældre – dels for at sikre sig, at mobningen ophører, dels for at sørge for, at ofret får den nødvendige hjælp. Programmet blev første gang gennemført i 1983-1985 i Bergen, hvor cirka 2.500 elever i 4.-8. klasse deltog (Olweus & Limber, 2009). Her havde programmet stor succes og resulterede i en nedgang på lidt over 50 pct. i henvendelser fra elever, der henholdsvis var blevet mobbet eller havde mobbet andre. Yderligere skete der en nedgang i henvendelser vedrørende anden antisocial adfærd. I forlængelse heraf gjorde eleverne opmærksom på en tydelig forbedring, hvad angik det sociale miljø i klassen. Indtil nu er Olweus-programmet effektevalueret på mere end 30.000 elever i 4.-8. klasse i Norge (Olweus & Limber, 2009). Andre positive resultater af antimobbeprogrammet viste en nedgang i antisocial adfærd, så som pjækkeri, hærværk, tyveri og alkoholforbrug, en øget skoletrivsel for eleverne og en forbedring af det sociale klima i klassen (Olweus, 2010). Et kvasi-eksperimentelt design 3, hvor nogle klasser havde indført et højt antal komponenter fra programmet, mens andre klasser havde 3. Det kvasi-eksperimentelle design adskiller sig alene fra det eksperimentelle ved, at behandlings- og kontrolgruppe ikke er tilfældigt udvalgte. I dette tilfælde er alle komponenter af Olweus Bullying Prevention Program indført i behandlingsgruppen, mens det kun er nogle af komponenterne, der er indført i kontrolgruppen. For at have et eksperimentelt design skal skoleklasserne fordeles fuldt tilfældigt mellem behandlingsgruppen og kontrolgruppen. 34
indført færre komponenter fra programmet, viste bedre resultater med en større reduktion i problemer vedrørende mobning i de klasser, der havde indført flest komponenter fra programmet (Olweus, Limber & Mihalic, 1999). Programmet er yderligere blevet implementeret i USA, England og Tyskland, også her med positive resultater, dog med lidt dårligere resultater, end det var tilfældet i Norge (Olweus & Limber, 2009). Ttofi & Farrington er varme fortalere for netop The Olweus Bullying Program. De finder i deres metaanalyse af 44 forskellige programmer med fokus på mobning, at Olweus Bullying Program har en signifikant effekt, når det gælder om at mindske problemet. Yderligere viser det sig, at andre programmer, som er inspireret af Olweus Bullying Program, er de mest effektive til at reducere mobning (Ttofi & Farrington, 2011). På trods af alle forsøg med Olweus Bullying Program bliver mobning reduceret med cirka 20 pct. For børn, der mobber andre børn, reduceres mobningen i gennemsnit med 20-23 pct., og for børn, der mobbes, altså mobbeofre, reduceres mobningen i gennemsnit med 17-20 pct. Der findes mange antimobbeprogrammer, der mere eller mindre følger Olweus’ program for enten at forebygge mobning eller ændre mobbeadfærden. Det mest kendte i Danmark er Kronprinsesse Mary og Red Barnets Projekt Fri for Mobberi for de 3-8-årige, inspireret af australsk antimobbepolitik. Et andet projekt er eXbus-projektet (exploring bullying in schools), hvor fokus ligger på de sociale processer, der fører til mobning (Kofod & Søndergaard, 2009). De fleste skoler har en mobbepolitik eller andre former for tiltag mod mobning og dårlig stemning i skolerne. Et tiltag, der vinder frem i mange danske skoler, er etablering af for eksempel venskabsklasser. Venskabsklasser er en ordning, som styrker relationerne mellem skolens elever og udvikler deres faglige og sociale kompetencer. Eleverne i 5. klasse får en børnehaveklasse som venskabsklasse for resten af skoletiden, hvor der hen over skoleåret er fælles arrangementer for venskabsklasserne. BIG BROTHERS BIG SISTERS OF AMERICA (BBBSA) Der findes i mange lande – inklusive Danmark – et organiseret system med voksen-venner til børn. Formålet er at give børn kontakt med en anden voksen end forældrene og skabe en positiv relation og rollemodel. Big Brothers Big Sisters of America (BBBSA) er en mentorordning mel- 35
Page 1: 11:29 DIALOGGRUPPE - om forebyggels
Page 4 and 5: FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER 10-13
Page 6 and 7: 3 MARIAGERFJORD KOMMUNE: BØRNEFAMI
Page 8 and 9: BILAG 159 Bilag 1: Henvisningsskema
Page 10 and 11: Hensigten med denne delrapport 4 er
Page 12 and 13: evaluering, der sammenligner foreby
Page 14 and 15: nerne skal tage højde for ved tilr
Page 17 and 18: INDLEDNING PRÆSENTATION AF PROJEKT
Page 19 and 20: - Henvisning og visitering - Metode
Page 21 and 22: TABEL 1.1 Oversigt over de udvalgte
Page 23: samlede data fra de udvalgte forans
Page 26 and 27: TABEL 2.1 Evidensbaserede programme
Page 28 and 29: der sig i en udviklingsfase, hvor d
Page 30 and 31: venner har en betydning for dets al
Page 32 and 33: ud i en uhensigtsmæssig udvikling,
Page 34 and 35: kante resultater for de 11-årige,
Page 38 and 39: lem et barn og en voksen. Ordningen
Page 40 and 41: gelse (Balvig, Holmberg & Sørensen
Page 42 and 43: OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER FRA VIDENSOPS
Page 44 and 45: gen netop viser, at forældrenes pr
Page 46 and 47: Familiehuset i Mariager bruges prim
Page 48 and 49: dage inklusive weekend og helligdag
Page 50 and 51: METODER Børnefamiliegruppen benytt
Page 52 and 53: Børnefamiliegruppens medarbejdere
Page 54 and 55: Aron Antonovskys flodmetafor, om at
Page 56 and 57: Det, at lederen af foranstaltningen
Page 58 and 59: med henblik på bedre at kunne eval
Page 61 and 62: KAPITEL 4 THISTED KOMMUNE: ÅDALEN
Page 63 and 64: mer for foranstaltninger såsom kon
Page 65 and 66: Nogle forældre betaler selv for fr
Page 67 and 68: veren 20 minutter til at fremlægge
Page 69 and 70: are bliver til opbevaring af adfær
Page 71 and 72: med forældrene i hjemmet kan gribe
Page 73 and 74: familien, så de professionelle akt
Page 75: Endvidere forudsætter positive res
Page 78 and 79: De rolige omgivelser vurderes af me
Page 80 and 81: De 10-13-årige vurderes ofte at v
Page 82 and 83: De to grupper tilrettelægger deres
Page 84 and 85: såsom en malebog, et puslespil ell
Page 86 and 87:
undersøgelse) og en handleplan. Vi
Page 88 and 89:
kan forvente sker i foranstaltninge
Page 90 and 91:
ningen rent organisatorisk under ko
Page 92 and 93:
I tilknytning til behandlingsplanen
Page 94 and 95:
92 Hjælpen til familien er rigtig
Page 96 and 97:
dækker perioden 2009-2012 - i alt
Page 98 and 99:
tider for energiske. De mangler oft
Page 100 and 101:
98 Fodboldaftenen fungerer godt, da
Page 102 and 103:
100 Det er attraktivt at være del
Page 104 and 105:
For hele tiden at holde sig opdater
Page 106 and 107:
lektiecafé. Der er derfor p.t. en
Page 108 and 109:
DOKUMENTATION OG RESULTATER Der for
Page 111 and 112:
NØGLETALSANALYSE MED FOKUS PÅ 10-
Page 113 and 114:
FIGUR 7.1 Ændring i beskatningsgru
Page 115 and 116:
ge, kontanthjælp, udgifter til soc
Page 117 and 118:
fuldtidsledigheden 4,2 pct. af arbe
Page 119 and 120:
KOMMUNAL PRAKSIS I FORHOLD TIL FORE
Page 121 and 122:
FIGUR 7.7 Andel 10-13-årige børn,
Page 123 and 124:
FIGUR 7.8 Kommunerne fordelt efter
Page 125:
Disse opmærksomhedspunkter vil i d
Page 128 and 129:
viden til den fortsatte udvikling a
Page 130 and 131:
TABEL 8.1 Præsentation af de 13 fo
Page 132 and 133:
lighed. Lejligheden 1. th. er som n
Page 134 and 135:
Langt de fleste af børnene i under
Page 136 and 137:
Det fremgår af tabel 8.8, at der i
Page 138 and 139:
Det er vigtigt at se på, om den re
Page 140 and 141:
eller udpræget overvægtigt. Begge
Page 142 and 143:
RISIKOADFÆRD Det tydeligste udtryk
Page 144 and 145:
TABEL 8.19 De 10-13-årige fordelt
Page 146 and 147:
stærk indikation på, at problemer
Page 148 and 149:
lematikker, som børnene har i star
Page 151 and 152:
KAPITEL 9 OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I F
Page 153 and 154:
for at arbejde med børnenes kommun
Page 155 and 156:
HENVISNING OG VISITERING Vidensopsa
Page 157 and 158:
desuden tage form af faglige temada
Page 159:
tilknytning til ’det almene børn
Page 162 and 163:
BILAG 1: HENVISNINGSSKEMA, ÅDALEN
Page 164 and 165:
162 evt. konkrete årsager til at s
Page 166 and 167:
164 • evt. person beskrivelse •
Page 168 and 169:
166 • • • • • Samarbejdet
Page 170 and 171:
5. Metode 6. Vejledningens varighed
Page 172 and 173:
170
Page 174 and 175:
172
Page 176 and 177:
LITTERATUR Antonovsky, A. (2000): H
Page 178 and 179:
Lausten, M., A-K. Mølholt, H. Hans
Page 181 and 182:
SFI-RAPPORTER SIDEN 2010 SFI-rappor
Page 183 and 184:
10:20 Ottosen, M.H., Andersen, D.,
Page 185 and 186:
11:09 Bengtsson, S., Hansen, H. & R
Page 187:
FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER 10-13
show all

Forebyggende foranstaltninger 10-13 år

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?