Forebyggende foranstaltninger 10-13 år

Recommendations

Info

venner har en betydning for dets alkoholforbrug og rygeadfærd (Jørgensen, Holstein & Due, 2001; Sundhedsstyrelsen, 2010; Urberg, Degirmencioglu & Pilgrim, 1997). Det er ikke entydigt, hvorvidt det er barnets nærmeste ven, vennegruppen som helhed eller forældres restriktioner, der har den afgørende betydning for barnets alkohol- og cigaretforbrug (Jørgensen, Holstein & Due, 2001; Urberg, Degirmencioglu & Pilgrim, 1997). Noget tyder dog på, at alle tre faktorer spiller ind. Ser vi nærmere på barnets vennegruppe, er der minimum fire årsager til, at et barn begynder at drikke alkohol og ryge cigaretter. For det første er der større risiko for, at barnet begynder at ryge eller drikke, hvis dets nærmeste ven gør det (Jørgensen, Holstein & Due, 2001). For det andet kan det at drikke alkohol og ryge fungere adgangsgivende i forhold til at blive en del af en vennegruppe. Barnet kan udvise risikoadfærd, hvis det ønsker at passe ind i en specifik gruppe, hvis norm er at udøve denne adfærd. For det tredje kan barnet på forhånd være en del af en vennegruppe, der med tiden udvikler en fælles risikoadfærd. For det fjerde kan barnet på forhånd selv have kendskab til rygning og alkohol. Derfor søger barnet mod en gruppe, der har erfaring inden for dette område (Urberg, Degirmencioglu & Pilgrim, 1997). Disse strategier stemmer godt overens med undersøgelser, der viser, at børn, der føler sig fremmedgjorte i skolen, søger at skabe en identitet og normdannelse i grupper uden for skolen. Der kan eksempelvis være tale om, at de søger denne identitetsskabelse i de nævnte vennegrupper (Jørgensen, Holstein & Due, 2001). I forhold til forældrenes betydning for, hvorvidt et barn drikker alkohol eller ryger, viser det sig eksempelvis ved rygning, at piger er mest påvirket af, hvorvidt der ryges i hjemmet. Drenges daglige rygning er kun afhængig af forældrenes rygning, hvis den nærmeste ven også ryger (Jørgensen, Holstein & Due, 2001). Når det gælder forbruget af alkohol, har forældrenes opdragelse, deres eget forbrug samt deres holdning til alkohol en betydning. Ligeledes er det afgørende, hvor lettilgængelig alkoholen er for barnet i hjemmet. Med tiden betyder venners normer mere og mere end forældrenes normer (Jørgensen, Holstein & Due, 2001). Ser vi tingene i et større perspektiv, så er der også visse betingelser i vort samfund, der påvirker børnenes alkohol- og cigaretforbrug. Der er her tale om faktorer som lovgivning (for eksempel aldersgrænsen for køb af alkohol og tobak, og hvor afgiftsbelagt alkohol og cigaretter 28
er) samt kulturelle normer – altså vores holdning til alkohol i landet generelt (Jørgensen, Holstein & Due, 2001). ANDRE TYPER AF RISIKOADFÆRD Ud over brugen af rusmidler befinder de 10-13-årige sig i en alder, hvor der er fare for, at de stifter bekendtskab med anden risikobetonet adfærd såsom at pjække fra skole, stjæle, ødelægge andres ting og lignende. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at der er sket en stigning i andelen af 11-15årige, der har pjækket mindst en skoledag inden for de seneste 30 dage, fra 9 pct. i 2006 til 13 pct. i 2008 (Sundhedsstyrelsen, 2010). For de 11- 13-årige gælder det desuden, at det primært er drengene, der pjækker, hvorimod billedet ændrer sig i de ældre aldersgrupper (Sundhedsstyrelsen, 2010). Det er vigtigt at have fokus på disse elever og forsøge at fastholde dem i skolen, så problemet ikke udvikler sig. Som tidligere nævnt vil disse elever ofte søge andre arenaer eller aktiviteter, der muligvis indebærer mere alvorlig risikoadfærd, som eksempelvis hærværk og tyveri. TABEL 2.2 Risiko- og beskyttelsesfaktorer for 10-13-årige knyttet til individet. Risikofaktorer Beskyttelsesfaktorer Individet Mobning Gode sociale relationer til jævnaldrende Højt tv-forbrug Faste fritidsaktiviteter Rygning Fysisk aktivitet Indtagelse af alkohol Pjækkeri Tyveri Destruktiv adfærd Kilde: Jørgensen, Holstein & Due, 2001; Mattsson, Hestbæk & Andersen, 2008; Sundhedsstyrelsen, 2010. Spørger man de 11-årige selv, har langt de færreste stjålet eller været destruktive over for andres ting. Flest har prøvet at tage penge fra deres forældre uden at få lov, mens enkelte har taget slik, frugt, musik, spil eller kosmetik i en butik. Lidt flere drenge end piger har udøvet destruktiv adfærd. Således har 2 pct. af drengene tegnet graffiti på en husmur eller lignende, mens 4 pct. har ødelagt andres ting med vilje, hvorimod det gælder for henholdsvis 1 pct. og 2 pct. af pigerne (Mattsson, Hestbæk & Andersen, 2008). Selvom det sandsynligvis ikke går sådan for alle, så kan denne type af adfærd være en mulig indikation på, at børnene er på vej 29
Page 1: 11:29 DIALOGGRUPPE - om forebyggels
Page 4 and 5: FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER 10-13
Page 6 and 7: 3 MARIAGERFJORD KOMMUNE: BØRNEFAMI
Page 8 and 9: BILAG 159 Bilag 1: Henvisningsskema
Page 10 and 11: Hensigten med denne delrapport 4 er
Page 12 and 13: evaluering, der sammenligner foreby
Page 14 and 15: nerne skal tage højde for ved tilr
Page 17 and 18: INDLEDNING PRÆSENTATION AF PROJEKT
Page 19 and 20: - Henvisning og visitering - Metode
Page 21 and 22: TABEL 1.1 Oversigt over de udvalgte
Page 23: samlede data fra de udvalgte forans
Page 26 and 27: TABEL 2.1 Evidensbaserede programme
Page 28 and 29: der sig i en udviklingsfase, hvor d
Page 32 and 33: ud i en uhensigtsmæssig udvikling,
Page 34 and 35: kante resultater for de 11-årige,
Page 36 and 37: lens ledelse, en lærer fra hver å
Page 38 and 39: lem et barn og en voksen. Ordningen
Page 40 and 41: gelse (Balvig, Holmberg & Sørensen
Page 42 and 43: OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER FRA VIDENSOPS
Page 44 and 45: gen netop viser, at forældrenes pr
Page 46 and 47: Familiehuset i Mariager bruges prim
Page 48 and 49: dage inklusive weekend og helligdag
Page 50 and 51: METODER Børnefamiliegruppen benytt
Page 52 and 53: Børnefamiliegruppens medarbejdere
Page 54 and 55: Aron Antonovskys flodmetafor, om at
Page 56 and 57: Det, at lederen af foranstaltningen
Page 58 and 59: med henblik på bedre at kunne eval
Page 61 and 62: KAPITEL 4 THISTED KOMMUNE: ÅDALEN
Page 63 and 64: mer for foranstaltninger såsom kon
Page 65 and 66: Nogle forældre betaler selv for fr
Page 67 and 68: veren 20 minutter til at fremlægge
Page 69 and 70: are bliver til opbevaring af adfær
Page 71 and 72: med forældrene i hjemmet kan gribe
Page 73 and 74: familien, så de professionelle akt
Page 75: Endvidere forudsætter positive res
Page 78 and 79: De rolige omgivelser vurderes af me
Page 80 and 81:
De 10-13-årige vurderes ofte at v
Page 82 and 83:
De to grupper tilrettelægger deres
Page 84 and 85:
såsom en malebog, et puslespil ell
Page 86 and 87:
undersøgelse) og en handleplan. Vi
Page 88 and 89:
kan forvente sker i foranstaltninge
Page 90 and 91:
ningen rent organisatorisk under ko
Page 92 and 93:
I tilknytning til behandlingsplanen
Page 94 and 95:
92 Hjælpen til familien er rigtig
Page 96 and 97:
dækker perioden 2009-2012 - i alt
Page 98 and 99:
tider for energiske. De mangler oft
Page 100 and 101:
98 Fodboldaftenen fungerer godt, da
Page 102 and 103:
100 Det er attraktivt at være del
Page 104 and 105:
For hele tiden at holde sig opdater
Page 106 and 107:
lektiecafé. Der er derfor p.t. en
Page 108 and 109:
DOKUMENTATION OG RESULTATER Der for
Page 111 and 112:
NØGLETALSANALYSE MED FOKUS PÅ 10-
Page 113 and 114:
FIGUR 7.1 Ændring i beskatningsgru
Page 115 and 116:
ge, kontanthjælp, udgifter til soc
Page 117 and 118:
fuldtidsledigheden 4,2 pct. af arbe
Page 119 and 120:
KOMMUNAL PRAKSIS I FORHOLD TIL FORE
Page 121 and 122:
FIGUR 7.7 Andel 10-13-årige børn,
Page 123 and 124:
FIGUR 7.8 Kommunerne fordelt efter
Page 125:
Disse opmærksomhedspunkter vil i d
Page 128 and 129:
viden til den fortsatte udvikling a
Page 130 and 131:
TABEL 8.1 Præsentation af de 13 fo
Page 132 and 133:
lighed. Lejligheden 1. th. er som n
Page 134 and 135:
Langt de fleste af børnene i under
Page 136 and 137:
Det fremgår af tabel 8.8, at der i
Page 138 and 139:
Det er vigtigt at se på, om den re
Page 140 and 141:
eller udpræget overvægtigt. Begge
Page 142 and 143:
RISIKOADFÆRD Det tydeligste udtryk
Page 144 and 145:
TABEL 8.19 De 10-13-årige fordelt
Page 146 and 147:
stærk indikation på, at problemer
Page 148 and 149:
lematikker, som børnene har i star
Page 151 and 152:
KAPITEL 9 OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I F
Page 153 and 154:
for at arbejde med børnenes kommun
Page 155 and 156:
HENVISNING OG VISITERING Vidensopsa
Page 157 and 158:
desuden tage form af faglige temada
Page 159:
tilknytning til ’det almene børn
Page 162 and 163:
BILAG 1: HENVISNINGSSKEMA, ÅDALEN
Page 164 and 165:
162 evt. konkrete årsager til at s
Page 166 and 167:
164 • evt. person beskrivelse •
Page 168 and 169:
166 • • • • • Samarbejdet
Page 170 and 171:
5. Metode 6. Vejledningens varighed
Page 172 and 173:
170
Page 174 and 175:
172
Page 176 and 177:
LITTERATUR Antonovsky, A. (2000): H
Page 178 and 179:
Lausten, M., A-K. Mølholt, H. Hans
Page 181 and 182:
SFI-RAPPORTER SIDEN 2010 SFI-rappor
Page 183 and 184:
10:20 Ottosen, M.H., Andersen, D.,
Page 185 and 186:
11:09 Bengtsson, S., Hansen, H. & R
Page 187:
FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER 10-13
show all

Forebyggende foranstaltninger 10-13 år

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?