Forebyggende foranstaltninger 10-13 år

BOKS 2.1
Eksempel på en klassekontrakt.
Vi vil ikke prale med, at vi har røget, når vi ikke har gjort det.
Hvis der er nogen, som praler, vil vi fortælle dem, at vi ikke tror på, hvad de siger.
Vi vil være kritiske over for, hvad vi ser i medierne om børn og unge, som ryger.
Vi vil minde hinanden om, at det kun er en halv procent af børn i vores alder, som ryger.
Vi vil lade være med at presse hinanden til at gøre noget, vi ikke vil.
Vi vil fortælle dem, der alligevel begynder at ryge, at vi synes, de skal lade være, og fortælle
dem, at det ikke er godt for dem.
Kilde: Balvig m.fl., 2005.
Resultaterne fra forsøget er generelt positive. Der var efter forsøget og 1
år frem et markant lavere omfang af social overdrivelse i forsøgsgruppen
end i kontrolgruppen. Dette gjaldt ikke kun i forhold til rygning, men
også i forhold til for eksempel alkohol, hash og narkotika. Da eleverne
ved måling 1 år efter forsøgsdagen gik i henholdsvis 6. eller 7. klasse, var
der ganske få af eleverne, der var begyndt at ryge dagligt, hvorfor det kan
være vanskeligt at sige noget om forsøgets virkning på dette tidspunkt.
Det gælder dog, at der var færre elever i forsøgsgruppen end i kontrolgruppen,
der røg dagligt eller til fester, skændtes med deres forældre om
rygning, som havde stjålet tobak hjemme, og flere af de elever, der allerede
røg, havde fortrudt, at de begyndte. Det skal dog bemærkes, at der
ikke er tale om signifikante forskelle, men alle resultaterne går i den ønskede
retning. I forhold til anden risikoadfærd var der væsentlig færre i
forsøgsgruppen, der drak sig fulde månedligt eller havde stjålet alkohol
hjemme. Antallet af episoder, hvor de unge har følt sig presset til at drikke
mere, end de havde lyst til, eller spillet fulde uden at være det, var kun
halvdelen af, hvad der gjorde sig gældende i kontrolgruppen. Derudover
var der signifikant færre, der havde røget hash inden for det seneste år
eller begået kriminalitet (Balvig, Holmberg & Sørensen, 2005).
Ringstedforsøget er videreført i andre tiltag, for eksempel Århuseksperimentet.
Århus-eksperimentet, der har kørt siden 2009, handler
om at gøre skolebørnene mere bevidste om, hvad deres venner og klassekammerater
gør og tænker, og på den måde påvirke deres adfærd.
39