Forebyggende foranstaltninger 10-13 år

kante resultater for de 11-årige, der ikke modtager forebyggende foranstaltninger
eller er anbragt, der viser, at ressourcer i barnets hjem spiller
en fundamental rolle for, hvordan barnet klarer sig i andre sociale arenaer
som skole, fritidsliv og helbred. Ophobning af risikofaktorer i en familie
kan derfor være udslagsgivende i forhold til barnets trivsel og for, om
barnet har brug for støtte udefra.
FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER FOR 10-13-ÅRIGE
Et vigtigt fokuspunkt i det forebyggende arbejde er gabet mellem, hvad
der er kendt for at virke, og hvad der udføres i praksis (Arnesen & Sørlie,
2010). Det har vist sig vanskeligt at finde relevante evidensbaserede programmer
for denne aldersgruppe, der ikke er beskrevet i en tidligere
rapport (se tabel 2.1), fordi mange programmer ud over de 10-13-årige
også har de yngre børn som målgruppe. I de fleste tilfælde mangler undersøgelserne
af programmerne en kontrol- eller sammenligningsgruppe,
hvorfor det er vanskeligt at vurdere, hvorvidt foranstaltningen har haft
en effekt eller ej.
De beskrevne evidensbaserede programmer henvender sig i hovedreglen
til børn i skoleregi. Skolen udgør en vigtig ressource i forebyggelsen
af adfærds- og mestringsproblemer blandt børn og unge. Skolen
repræsenterer en speciel central arena, når det gælder forebyggelse af
både sociale og psykiske problemer, fordi:
– skolen har en mere effektiv tilgang til unge mennesker og deres forældre
end nogen anden social institution
– tiltag kan gives inden for barnets normale opvækst- og læringsbetingelser,
læringsmiljø og under trygge rammer
– tiltag kan iværksættes både for alle udsatte grupper og for særligt
udsatte enkeltbørn, uden at de stemples og stigmatiseres
– lærerne har centrale kompetencer og arbejder dagligt og over tid med
eleverne (Arnesen & Sørlie, 2010).
Sættes de evidensbaserede programmer, der er inddraget i dette kapitel, i
forhold til programmerne fremhævet i de tidligere delrapporter, kan vi
konstatere, at der sker en udvikling i programmernes karakter, efterhånden
som børnene bliver ældre. I 0-4-års-alderen tillægges forældrene en
32