Forebyggende foranstaltninger 10-13 år

såsom en malebog, et puslespil eller en lydbog. De kan også spille med
en voksen (ludo, backgammon, terningespil osv.).
Der er fokus på sundhed gennem madmoduler, hvor børnene
tilbereder sund mad fra bunden. Der er faste frugtdage, opmærksomhed
på at begrænse omfanget af slik, kager og andre søde sager, daglig tandbørstning,
ligesom børnene eventuelt følges til tandlæge, øjenlæge og
lignende, hvis forældrene ikke kan overskue dette. Der afholdes endvidere
motionsuger og ’Olympiske lege’ med svømning, idræt og skøjtning.
Deltagelse i fritidsaktiviteter ses af foranstaltningens medarbejdere
som vigtigt for børn i alderen 10-13 år. Kontaktpersonerne hjælper
derfor gerne med at identificere muligheder for fritidsaktiviteter og etablere
kontakten til disse i forbindelse med opstart. For de børn, der bor
langt fra skolen, kan det dog være lidt sværere at finde tid og overskud til
at deltage i en fritidsaktivitet. P.t. har skolen børn, der går til spejder, til
fodbold, til ridning og til boksning. I valget af fritidsaktiviteter tages der
blandt andet højde for, om der er fokus på præstation eller fællesskab, og
hvordan det matcher barnets behov. Fællesskabet hos spejderne opleves
som godt for nogle børn, mens andre kan have for svært ved at indordne
sig og risikerer at blive marginaliseret, når de reagerer kraftigt med råben
og anden voldsom adfærd.
Foranstaltningen gør meget ud af at skabe et tillidsfuldt og respektfuldt
forhold til forældrene. Samtlige børn i foranstaltningen kommer
p.t. fra skilsmissehjem, og langt de fleste har ingen kontakt til deres
fædre. Alle familierne vurderes i øvrigt at have store udfordringer. De
har alle modtaget en eller flere kommunale foranstaltninger, før de er
blevet visiteret til Godthåbskolen. Trods disse vanskelige forudsætninger
er der fokus på at undgå en klientgørelse af forældrene, og der gøres en
ihærdig indsats for at forsøge at ansvarliggøre dem. Det gøres for eksempel
ved, at forældrene selv skal sørge for madpakken, huske aftaler,
sørge for, at børnene kommer af sted om morgenen, og at de deltager i
fritidsaktiviteter. Nogle skal dog have støtte hertil.
Godthåbskolen ser på familien som helhed, hvilket indebærer, at
der løbende foretages en vurdering af, hvilken hjælp forældrene kan tilbydes,
og hvad der samtidig forventes af dem. For nylig er der igangsat et
introforløb for nystartede familier i et forsøg på at få gang i familiearbejdet
fra første færd. Efterfølgende afholdes samtaler med familien enten
på skolen eller i hjemmet hver 14. dag til at begynde med og efter de
første par år cirka en gang månedligt. Disse samtaler er en anledning til at
82