Forebyggende foranstaltninger 10-13 år

år kommer oftest fra udsatte familier, og foranstaltningerne må derfor
handle i forhold til dette i hverdagen. En foranstaltning har god erfaring
med at anvende aflastningsfamilier, da disse aflastningsfamilier kan være
med til at sikre faste rammer i barnets liv, og det kan give forældrene en
sparringspartner. Foranstaltningen fremhæver, at det kan være særlig
problematisk at anbringe børn i familiepleje i alderen 10-13 år, da de kan
have svært ved at knytte sig til andre voksne. En aflastningsfamilie fungerer
derfor godt, fordi barnet stadig er knyttet til familien og derfor ikke
oplever, at det har svigtet forældrene, samtidig med at aflastningsfamilien
kan hjælpe i hverdagen.
En foranstaltning har god erfaring med at anvende dusørjob, der
er et tiltag, som skal hjælpe børnene med at indgå som en del af og få en
tilknytning til det omgivende samfund. Børnene varetager en praktisk
opgave på en arbejdsplads, hvilket de modtager et mindre beløb for. En
anden foranstaltning har god erfaring med ’Sandplay’, hvor børnene
bruger symbolfigurer og gennem leg, styret af behandlerens spørgsmål,
får udtrykt deres følelsesmæssige erfaringer. Det at køre i bil som ramme
for ’den gode snak’, hvor der ikke er brug for øjenkontakt, er også en
hyppigt anvendt metode. En tredje foranstaltning har stor fokus på
sundhed med gode resultater.
MEDARBEJDERE OG FAGLIGHED
Der er stor forskel på personalenormeringen foranstaltningerne imellem.
Det er dog et fællestræk, at der hos flere af foranstaltningerne er en tværfaglig
gruppe, hvor der især findes pædagoger, men også lærere, psykologer,
socialrådgivere og familiekonsulenter. Foranstaltningerne fremhæver,
at det er positivt med denne tværfaglighed, da de forskellige faggrupper
kan hente sparring og læring hos hinanden. I forhold til supervision
anvendes intern supervision hos kollegaerne, men der er også tilknyttet
ekstern supervision til foranstaltningerne.
Et centralt punkt i forhold til medarbejderne og fagligheden er
videreuddannelse og efteruddannelse. I forhold til den faglige viden
fremstår det som et centralt punkt i de deltagende foranstaltninger, at der
er mulighed for videreudvikling og efteruddannelse. Videreudviklingen
kan ske i det små, ved at der er tid til uformel faglig sparring mellem
kollegaer og mellem leder og medarbejdere. Den faglige sparring kan
154