Forebyggende foranstaltninger 10-13 år

lens ledelse, en lærer fra hver årgang, en konsulent eller en skolepsykolog
samt en forældre- og en elevrepræsentant. Afslutningsvis øges lærernes
tilsyn med de steder, der på baggrund af resultaterne fra spørgeskemaet
karakteriseres som ’hot spots’ for mobning i skolen, eksempelvis skolegården,
legepladsen og lignende.
De forebyggende aktiviteter på klasseniveau inkluderer en fastlæggelse
af bestemte regler for at undgå mobning. Videre afholdes der
regelmæssige møder i klassen, hvor der diskuteres forskellige emner i
forhold til mobning og antisocial adfærd generelt. Disse møder indeholder
yderligere forskellige aktiviteter som eksempelvis rollespil og diskussioner
i små grupper, der har til formål at give eleverne indsigt i, hvor
stor en skade mobning kan gøre. Programmet lægger endvidere op til, at
lærerne afholder møder med elevernes forældre for at fremme deres
aktive involvering i programmet.
De forebyggende aktiviteter på det individuelle niveau består af
møder med de elever, der har været udsat for mobning, de, der har
mobbet, og deres forældre – dels for at sikre sig, at mobningen ophører,
dels for at sørge for, at ofret får den nødvendige hjælp.
Programmet blev første gang gennemført i 1983-1985 i Bergen,
hvor cirka 2.500 elever i 4.-8. klasse deltog (Olweus & Limber, 2009).
Her havde programmet stor succes og resulterede i en nedgang på lidt
over 50 pct. i henvendelser fra elever, der henholdsvis var blevet mobbet
eller havde mobbet andre. Yderligere skete der en nedgang i henvendelser
vedrørende anden antisocial adfærd. I forlængelse heraf gjorde eleverne
opmærksom på en tydelig forbedring, hvad angik det sociale miljø
i klassen. Indtil nu er Olweus-programmet effektevalueret på mere end
30.000 elever i 4.-8. klasse i Norge (Olweus & Limber, 2009). Andre
positive resultater af antimobbeprogrammet viste en nedgang i antisocial
adfærd, så som pjækkeri, hærværk, tyveri og alkoholforbrug, en øget
skoletrivsel for eleverne og en forbedring af det sociale klima i klassen
(Olweus, 2010).
Et kvasi-eksperimentelt design 3, hvor nogle klasser havde indført
et højt antal komponenter fra programmet, mens andre klasser havde
3. Det kvasi-eksperimentelle design adskiller sig alene fra det eksperimentelle ved, at behandlings-
og kontrolgruppe ikke er tilfældigt udvalgte. I dette tilfælde er alle komponenter af Olweus Bullying
Prevention Program indført i behandlingsgruppen, mens det kun er nogle af komponenterne,
der er indført i kontrolgruppen. For at have et eksperimentelt design skal skoleklasserne fordeles
fuldt tilfældigt mellem behandlingsgruppen og kontrolgruppen.
34