Skipper Worse Teksten i bokselskap.no følger 2. opplag, 1882 ...

More documents

Recommendations

Info

Worse ejede en gammel vidtløftig Handelsgaard, der omfattede hele Kvartalet ved Torvet og endte i et stort femetages Søhus ud imod Vaagen. Thi Jacob Worse havde Penge, dem han dels havde lagt sig op som mangeaarig Skipper, dels havde tjent ved egne Speculationer. Naar han var hjemme om Vinteren, var han den ivrigste paa Fisket fra den første Dag, til det var slut; kjøbte, solgte og saltede for egen Regning. C. F. Garman befattede sig ikke saameget med Silden; Huset drev helst Speculations- og Commissionshandel i Salt og Korn i Forbindelse med Bankier- og Vexelforretning. Skipper Worse havde saaledes i Aarenes Løb gjort sig til en forholdsvis rig Mand; og naar han – som denne Gang – havde været saa længe borte, var han meget spændt paa at erfare, hvorledes hans Folk havde stellet sig i den lange Tid. Men intet interesserede ham dog i den Grad som at træffe Skipper Randulf, og hvergang han tænkte paa det, slog han sig paa Knæet og lo høit. Inde paa Vaagen laa der faa Skibe, siden det var Sommer; men hist og her fik de dog sine Flag frem, da de saa Jacob Worses Baad komme indover. Fra Brygger og Søhuse paa begge Sider af Havnen raabte Kjendinger til ham; han hilste igjen og lo – stolt og fornøiet. «Hvor skal du hen – Lauritz?» – spurgte han, da de nærmede sig til Bryggen; for Lauritz Seehus hørte hjemme i Flekkefjord. «Jeg tænker, jeg vil tage ind hos Madame Torvestad; der har jeg altid boet før,» svarede Gutten. «Aa Fanden –» sagde Jacob Worse, «nu er du jo voxen Gut; du kan da ikke blive boende hos den gamle skinhellige Postillen.» Men da han saa nogle Trækninger i Ansigterne paa dem, der roede, forstod han det og raabte: «Aa din Dævlunge! saa det er for Jomfruernes Skyld, du vil til Madame Torvestad! – ja tag du dig iagt; du ved, jeg kommanderer den Skuden ogsaa.» Dette var en Vittighed; thi Madame Torvestad boede tilleie i Bagbygningen i Worses Gaard. Men paa Torvebryggen ventede der Skipper Worse en bitter Skuffelse: Randulf var i Østersøen med Sild. converted by Web2PDFConvert.com
II. «Sara! – du gaar i Forsamlingen i Eftermiddag,» sagde Madame Torvestad til sin ældste Datter. «Ja Moder.» «Skipper Worse er kommen hjem; jeg vil gaa over og ønske ham velkommen. Den arme Mand er vel endnu i sine Synder og uden Trang til at delagtiggjøres i Brødrenes Adgang til Naadestolen. Tænk Sara! om nogen af os kunde blive et Redskab i Herrens Haand til at redde denne vildfarende!» Madame Torvestad saa fast paa sin Datter; men Sara, som stod ved Kjøkkenbænken og vaskede op efter Middagen, løftede ikke sine Øine, der vare mørke og store med lange Øienhaar og stærke, sorte Bryn. «Du kunde gjerne spørge blandt Vennerne, om ikke en og anden skulde føle Trang til at komme indom til os, forat samtale om det, der er talt i Forsamlingen og saaledes gjensidigen styrke og befæste hinanden i Naadens Samfund.» «Ja Moder.» Madame Torvestad gik ind i Dagligstuen, som var lidt mørk, fordi det var i Baggaarden. Ellers var der smukt og solid møbleret, meget pent og ordentligt, men lidt tørt. Hun var Enke efter Brødremenighedens Forstander; og der var efter hans Død ikke kommen nogen ny. Thi de egentlige Herrnhuters Tal var ikke stort, og det forøgedes heller ikke, fordi den religiøse Bevægelse mest fulgte den Haugianske Retning. Der var ogsaa i Læren saamegen indre Overensstemmelse og i Livet saamegen ydre Lighed, at Herrnhuter og Haugianere ikke blot ialmindelighed regnedes for hip som hap af dem, der stod udenfor Vækkelsen; men en Sammensmeltning foregik i Virkeligheden efterhaanden mellem de to Retninger. Oprindelig var der vel en ikke ringe Forskjel mellem Brødrene og Hauges Venner i Henseende til almindelig Dannelse. Hauge søgte og vandt sine første og troeste Tilhængere blandt Bønderne. Brødremenigheden derimod bestod for en stor Del af velhavende Byfolk, som desuden ved tyske Forstandere og hyppige Besøg i Christiansfeldt og de andre herrnhutiske Stationer erhvervede mere ydre converted by Web2PDFConvert.com
Page 1 and 2: okselskap.no 2012. Alexander L. Kie
Page 3 and 4: Foretagende istand. Men da han blev
Page 5 and 6: og kjækt ud herhjemme i den kjøli
Page 7 and 8: sine Traditioner ved Festerne derud
Page 9: undertiden. Men han vilde have føl
Page 13 and 14: forresten mindede lidt om det myndi
Page 15 and 16: Flekkefjord var ikke godt, Faderen
Page 17 and 18: dem nu om Dagen.» «Hvad Fanden me
Page 19 and 20: «Kommer der ikke andre?» spurgte
Page 21 and 22: «Befal du dine Veie Og al din Hjer
Page 23 and 24: Thi Præsterne havde ingenlunde ski
Page 25 and 26: ham og hans Venner saamegen Skade o
Page 27 and 28: Aar havde samlet sig en Formue ved
Page 29 and 30: Nu bør ei Synden mere Med Magt og
Page 31 and 32: overfaldes og overvindes af Synden;
Page 33 and 34: Det var noget, som slog an; thi i K
Page 35 and 36: tre Haar - eller snarere paa to; de
Page 37 and 38: Madstellet, fik hun ikke sove, før
Page 39 and 40: hm! men der skal mange Penge til -
Page 41 and 42: «Naa - naa Jacob! - lad os ikke bl
Page 43 and 44: V. Naar Solen senhøstes gik ned i
Page 45 and 46: komme Tyve og Rokkedreiere i Kjøkk
Page 47 and 48: og paa Bryggerne. En Mand sprang il
Page 49 and 50: med Reglerne, den anden med Undtage
Page 51 and 52: Dit Nordhavs Pris du vel og vil sju
Page 53 and 54: Hvilken Himmelglæde Har du gjort m
Page 55 and 56: lossede Salt paa Vaagen og Vinden b
Page 57 and 58: «Lauritz.» «Fy! - hvorledes ved
Page 59 and 60: Ingen af Pigerne hørte, at Hans Ni
Page 61 and 62:
Derimod bestræbte han sig for at f
Page 63 and 64:
Han havde ikke det stikkende, nærg
Page 65 and 66:
Og i saa Henseende var Jacob Worse
Page 67 and 68:
Randulf vide - saa dynkede han sig
Page 69 and 70:
hvis det svarede til Beskrivelsen o
Page 71 and 72:
undskyld, jeg bander; men hvad der
Page 73 and 74:
«Jeg lover Dem at forlade Søen fr
Page 75 and 76:
VIII. Den første Skygge, som trak
Page 77 and 78:
idag.» «Aa ja ved du hvad - Jacob
Page 79 and 80:
det vilde være en stor Lettelse fo
Page 81 and 82:
hun taalte ham dog, gjorde det hygg
Page 83 and 84:
iveien med Leveren. Imidlertid blev
Page 85 and 86:
under Tugt ganske anderledes end f
Page 87 and 88:
Jacob Worse derimod, som var vant t
Page 89 and 90:
med en Sax. Men da de saa endelig h
Page 91 and 92:
kjendte ham fra før og som kom ham
Page 93 and 94:
aa ja ja! - det er ikke noget at sn
Page 95 and 96:
netop i disse Ting, hun var hjemme,
Page 97 and 98:
Sag, selv om den var noget vanskeli
Page 99 and 100:
Og stor er denne Maade. Der blev ik
Page 101 and 102:
Herved vaagnede Worse halvveis og s
Page 103 and 104:
Kvindfolkene - skal jeg sige dig, s
Page 105 and 106:
medlidende, «har du alt glemt det?
Page 107 and 108:
ogsaa gjorde med stort Alvor - paa
Page 109 and 110:
Han mærkede, at hun var lige bagve
Page 111 and 112:
kunde han ikke rigtig samle Meninge
Page 113 and 114:
Madame Torvestad forstod ikke rigti
Page 115 and 116:
Hans Nilsen gik tilbage til Madame
Page 117 and 118:
«Ja - saa vil jeg begynde med at l
Page 119 and 120:
Ulve, og hylende og rasende skulle
Page 121 and 122:
stor Stue ved et langt fælles Bord
Page 123 and 124:
Regnskaberne vare iorden og det hel
Page 125 and 126:
det og bede Aanden oplyse mig om de
Page 127 and 128:
Og Vuggen for hans Dreng. Da brast
Page 129 and 130:
Buxerne blive ligesom saa tomme og
Page 131 and 132:
du vil komme til at indtræde, dels
Page 133 and 134:
hans Kone de religiøse Sværmere,
Page 135 and 136:
udvælge et godt Flügel hos Erard;
Page 137 and 138:
naar de gik til Forsamlingen; ved I
Page 139 and 140:
hun og Haugianerne - de mørke, lum
Page 141 and 142:
Lygterne vare af de kostbare sexkan
Page 143 and 144:
Og lede Bølgen blaa, Han ved og Ve
Page 145:
Han prøvede at løfte Hovedet, for
show all

Skipper Worse Teksten i bokselskap.no følger 2. opplag, 1882 ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?