Skipper Worse Teksten i bokselskap.no følger 2. opplag, 1882 ...
Skipper Worse Teksten i bokselskap.no følger 2. opplag, 1882 ...
Skipper Worse Teksten i bokselskap.no følger 2. opplag, 1882 ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Det var <strong>no</strong>get, som slog an; thi i Klubben blev der sjunget næsten hver Aften;<br />
og da de havde lært det spanske Omkvæd, faldt Koret ind med en Kraft, saaat<br />
Skeerne klirrede i de store, rygende Toddyglas:<br />
Ah chio – chio – la-la-la,<br />
Ah – chio – chio voi!<br />
Der var baade Havnefoged Snell og Kontrollør Aarestrup, Toldskriver Preuss<br />
og Brandinspektøren og forresten en hel Del <strong>Skipper</strong>e og Rhedere.<br />
Det var naturligvis over hele Byen, at <strong>Skipper</strong> <strong>Worse</strong> havde været hos<br />
Haugianerne, og han maatte døie mange Vittigheder i den Anledning.<br />
Han valgte at le med; det kunde ikke nytte at skabe sig sint, og tilslut var han<br />
endogsaa saa ugudelig at holde Bordbøn efter Endre Egeland. Desuden var det<br />
ham ikke ubehageligt, at alle i Klubben snart blev enige om, at Jacob <strong>Worse</strong> var<br />
en udspekuleret gammel Kavaller, som holdt sig til de Hellige for de smukke<br />
Pigers Skyld.<br />
Madame Torvestad havde ikke foruroliget ham senere. Naar de mødtes, bad<br />
hun ham altid se indom, saa ofte han havde Lyst; men naar han saa ikke kom,<br />
var hun lige blid.<br />
Da han fik sine Sager iland fra Skibet, lod han Lauritz gaa over, til Jomfru<br />
Sara med et Skrin besat med Konkylier, hvilket var den største Mærkværdighed,<br />
han havde bragt hjem fra Rio.<br />
For denne store Gave takkede Madame Torvestad Kapteinen paa Datterens<br />
Vegne, idet hun dog mildt bebreidende tilføiede, at saadanne prægtige<br />
Gjenstande lettelig hos den unge kunde opvække verdslige Tanker og<br />
Forfængelighed. –<br />
Udover Sommeren forvandt <strong>Worse</strong> Savnet af Randulf. Det gjorde godt at<br />
være hjemme i Ro en Stund, Forretningen gik godt, og den hele By dyrkede ham<br />
en Smule som den, der havde ført det første Skib til Rio.<br />
Fra sin Søn i Lübeck havde han ikke ofte Brev. Men af Regnskaberne saa han,<br />
at den unge Herre levede og sandsynligvis levede godt. Der havde aldrig været<br />
stor Fortrolighed mellem dem, dels fordi Faderen var saameget borte fra<br />
Hjemmet, dels fordi Sønnen var saa forkjælet og forklusset af Moderen.<br />
Hun var en forskruet, sentimental Dame, fuld af romantiske Griller, som ikke<br />
converted by Web2PDFConvert.com