Skipper Worse Teksten i bokselskap.no følger 2. opplag, 1882 ...

More documents

Recommendations

Info

Kreds om ham, medens Fruen indviklede ham med øvet Haand i alle hans Uldtrøier, Skindtrøier, Tulupper, Skjærf og Peltse, naar han skulde kjøre til Annexkirken anden Juledag. Eller kunde nogen glemme de stille Lørdagseftermiddage, naar man helst maatte holde sig ude af Huset, for ikke at forstyrre Præsten, der studerede sin Prædiken i Kontoret, saaat Tobaksrøgen hvirvlede ud af Nøglehullet som en blaa Slange; eller Søndag Morgen, før man gik til Kirken, naar man ventede, mens «Far» spiste sin Æggedram, forat klare Stemmen. Og dog kunde denne Feriepræst være en ganske anden Karl, naar han sad alene blandt sine Bønder i Fattig- eller Skolekommissionen; og fra Kontoret hørtes stundom en Stemme, som man neppe skulde tiltroet Lysets og Fredens Mand. Ja det kunde vel ogsaa hænde, naar Ungdommen samledes ude i Gangen, forat finde Overtøiet til en eller anden munter Udflugt, at en vadmelsklædt Bondemand kom tumlende Kant om Kant ud af Kontoret; medens man i Døren saa et hastigt forsvindende Glimt af et rødt Ansigt og en heftigt bevæget Slobrok. Da sagde Fruen eller en af Døtrene: «Uf! – stakkels Far! der var igjen en af disse stygge Haugianerne, som volder Far saamegen Fortræd i Sognet.» Og denne Stemning mod de Vakte døde ikke ud, selv efter at Pietismen kom til Hæder og Værdighed ved Universitetet. De nye Lærere og Præster, som ikke blot skyldte Hauge og hans Bevægelse den større Inderlighed i Læren og Tilegnelsen, men som tilogmed havde antaget det sagtmodige Ydre, den blødsødne Tone og de langt henhvislende «s»-Lyde fra Haugianismens Forfaldstid, de syntes hurtigt at glemme, at hele det Kristenliv, paa hvis skrøbelige Levninger de levede, var noget, Folket selv havde tilkjæmpet sig fra neden af. Og lig sine myndige Fædre begyndte de ubekymret at fable videre om, at de vare Folkets Hyrder og Fædre, at hver den, som krummede et Haar paa deres Hoveder, der vilde borttage en Tøddel af deres Magt og Anseelse, han nedbrød! – han nedbrød Folkets Agtelse for det hellige, han rørte med formastelig Haand ved det ældgamle skjønne, patriarkalske Forhold mellem Menigheden og den elskede Sjælehyrde! Men i de første Aar, da Hans Fennefos reiste omkring, traf han helst Præster af den gamle Skole, der lurede paa hvert hans Ord og hvert hans Fjed og voldte converted by Web2PDFConvert.com
ham og hans Venner saamegen Skade og Fortræd som de kunde. Da gjalt det at vogte nøie baade paa sig selv og paa Vennerne, og her havde den unge Prædikant mangen Strid at bestaa. Thi ligesom han var af usædvanlige Legemskræfter, var han ogsaa hensynsløst modig. Gamle Folk sagde, at han mindede meget om Hauge i den første Tid, førend de havde ødelagt ham med Forfølgelse. I de Breve, som de Ældste hjemme paa Fennefos sendte foran ham til Vennerne rundtomkring, stod der derfor altid, at den unge Hans Nilsen maatte stadig formanes til Lydighed mod dem, der ere satte til at styre og raade, paa det at ingen Strid eller Forargelse maatte opstaa. Og efterhvert lærte han at dæmpe sit Sind, saa han endog mange Steder i Stilhed kunde afværge Splid mellem Præst og Menighed. Det havde været Hauges Vilje saaledes, og for den bøiede han sig som alle de andre Venner. Derved kom Fennefos som saa mange Lægprædikanter til at forberede Sindene saaledes, at hvorsomhelst en Præst bare vilde, der kunde han næsten altid – høist uforskyldt finde en liden Kjerne af levende Kristne i Menigheden, der stod rede til at slutte sig om den, der kun ikke som de gamle Præster bød dem Stene for Brød. Men undertiden holdt det haardt for Hans Nilsen at styre sit Sind. Af de Gamles Fortællinger hjemme paa Fennefos vidste han god Besked om alle Begivenheder i Hauges Liv. Han kjendte Navnene paa alle de Lensmænd og Sorenskrivere, men især paa alle de Præster, der havde forhaanet, forfulgt og halvveis plaget Livet af den kjære Lærer. Og hvor han nu kom Landet rundt, der traf han disse samme Navne. Baade Domstolen og Prækestolen var gaaet iarv til Sønner – ikke blot i Aanden, men og i Kjødet af hine gamle, forhadte Forfølgere. Det glødede mangen Gang i det unge Blod, og naar Ordet faldt frit og skarpt i Forsamlingen, saa han den samme Glød hos andre. Men da tugtede de hinanden gjensidigen: der er ingen Øvrighed uden af Gud. Naar han for over Vestlandet, stansede Fennefos altid en Stund hos Madame Torvestad. Byen var et Knudepunkt i den vidt forgrenede Vækkelse, og efterhaanden blev han mere hjemme her end paa Fennefos. Herhen sendtes derfor ogsaa Breve og Budskab til ham fra Venner omkring i converted by Web2PDFConvert.com
Page 1 and 2: okselskap.no 2012. Alexander L. Kie
Page 3 and 4: Foretagende istand. Men da han blev
Page 5 and 6: og kjækt ud herhjemme i den kjøli
Page 7 and 8: sine Traditioner ved Festerne derud
Page 9 and 10: undertiden. Men han vilde have føl
Page 11 and 12: II. «Sara! - du gaar i Forsamlinge
Page 13 and 14: forresten mindede lidt om det myndi
Page 15 and 16: Flekkefjord var ikke godt, Faderen
Page 17 and 18: dem nu om Dagen.» «Hvad Fanden me
Page 19 and 20: «Kommer der ikke andre?» spurgte
Page 21 and 22: «Befal du dine Veie Og al din Hjer
Page 23: Thi Præsterne havde ingenlunde ski
Page 27 and 28: Aar havde samlet sig en Formue ved
Page 29 and 30: Nu bør ei Synden mere Med Magt og
Page 31 and 32: overfaldes og overvindes af Synden;
Page 33 and 34: Det var noget, som slog an; thi i K
Page 35 and 36: tre Haar - eller snarere paa to; de
Page 37 and 38: Madstellet, fik hun ikke sove, før
Page 39 and 40: hm! men der skal mange Penge til -
Page 41 and 42: «Naa - naa Jacob! - lad os ikke bl
Page 43 and 44: V. Naar Solen senhøstes gik ned i
Page 45 and 46: komme Tyve og Rokkedreiere i Kjøkk
Page 47 and 48: og paa Bryggerne. En Mand sprang il
Page 49 and 50: med Reglerne, den anden med Undtage
Page 51 and 52: Dit Nordhavs Pris du vel og vil sju
Page 53 and 54: Hvilken Himmelglæde Har du gjort m
Page 55 and 56: lossede Salt paa Vaagen og Vinden b
Page 57 and 58: «Lauritz.» «Fy! - hvorledes ved
Page 59 and 60: Ingen af Pigerne hørte, at Hans Ni
Page 61 and 62: Derimod bestræbte han sig for at f
Page 63 and 64: Han havde ikke det stikkende, nærg
Page 65 and 66: Og i saa Henseende var Jacob Worse
Page 67 and 68: Randulf vide - saa dynkede han sig
Page 69 and 70: hvis det svarede til Beskrivelsen o
Page 71 and 72: undskyld, jeg bander; men hvad der
Page 73 and 74: «Jeg lover Dem at forlade Søen fr
Page 75 and 76:
VIII. Den første Skygge, som trak
Page 77 and 78:
idag.» «Aa ja ved du hvad - Jacob
Page 79 and 80:
det vilde være en stor Lettelse fo
Page 81 and 82:
hun taalte ham dog, gjorde det hygg
Page 83 and 84:
iveien med Leveren. Imidlertid blev
Page 85 and 86:
under Tugt ganske anderledes end f
Page 87 and 88:
Jacob Worse derimod, som var vant t
Page 89 and 90:
med en Sax. Men da de saa endelig h
Page 91 and 92:
kjendte ham fra før og som kom ham
Page 93 and 94:
aa ja ja! - det er ikke noget at sn
Page 95 and 96:
netop i disse Ting, hun var hjemme,
Page 97 and 98:
Sag, selv om den var noget vanskeli
Page 99 and 100:
Og stor er denne Maade. Der blev ik
Page 101 and 102:
Herved vaagnede Worse halvveis og s
Page 103 and 104:
Kvindfolkene - skal jeg sige dig, s
Page 105 and 106:
medlidende, «har du alt glemt det?
Page 107 and 108:
ogsaa gjorde med stort Alvor - paa
Page 109 and 110:
Han mærkede, at hun var lige bagve
Page 111 and 112:
kunde han ikke rigtig samle Meninge
Page 113 and 114:
Madame Torvestad forstod ikke rigti
Page 115 and 116:
Hans Nilsen gik tilbage til Madame
Page 117 and 118:
«Ja - saa vil jeg begynde med at l
Page 119 and 120:
Ulve, og hylende og rasende skulle
Page 121 and 122:
stor Stue ved et langt fælles Bord
Page 123 and 124:
Regnskaberne vare iorden og det hel
Page 125 and 126:
det og bede Aanden oplyse mig om de
Page 127 and 128:
Og Vuggen for hans Dreng. Da brast
Page 129 and 130:
Buxerne blive ligesom saa tomme og
Page 131 and 132:
du vil komme til at indtræde, dels
Page 133 and 134:
hans Kone de religiøse Sværmere,
Page 135 and 136:
udvælge et godt Flügel hos Erard;
Page 137 and 138:
naar de gik til Forsamlingen; ved I
Page 139 and 140:
hun og Haugianerne - de mørke, lum
Page 141 and 142:
Lygterne vare af de kostbare sexkan
Page 143 and 144:
Og lede Bølgen blaa, Han ved og Ve
Page 145:
Han prøvede at løfte Hovedet, for
show all

Skipper Worse Teksten i bokselskap.no følger 2. opplag, 1882 ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?