Skipper Worse Teksten i bokselskap.no følger 2. opplag, 1882 ...

More documents

Recommendations

Info

Sara blev staaende en Stund og saa henover de solide Mahognimøbler, Gardinerne, Speilene, Nøgleskabet, hvortil hun selv havde Nøglen i Lommen. Hun gik hen og lukkede Skabet op og betragtede de mange smaa og store Nøgler, som hang derinde. Vistnok havde hun hørt sin Mand sige i sin overstrømmende Lyksalighed: «Se alt dette er nu dit! Du kan gjøre med det akkurat, hvad du vil; og er der noget, som mangler og som du har Lyst paa, saa sig bare til, og det skal være paa Pletten.» Men hun havde ikke givet Agt paa hans Ord. Hvad brød hun sig om det altsammen? – kunde noget erstatte hendes spildte Liv? Det var først Synet af Moderen stellende i hendes Stuer, der vakte hende, og fra nu af holdt hun sig vaagen. Det blev snart forbi med «de fælles Indkjøb», som Madame Torvestad i Begyndelsen besørgede for begge Husholdninger; Sara overtog sit selv. Og lempeligt, men ubønhørligt blev Moderens Kongerige atter indskrænket til Bagbygningen og Svalgangen. Sara var jo flink og vel oplært, og hun havde arvet Moderens Evne til at ordne og styre. Denne havde imidlertid aldrig faaet Lov til at udvikle sig hos hende; Moderen var jo altid over hende, og Sara havde trællet i sin Tjenestepigegjerning – pligttro og gudfrygtig uden anden Interesse for de Ting, hun dog ikke raadede over, end den ikke at slaa noget istykker. Nu havde hun sine egne Ting, var fri og havde desuden ganske andre Midler at raade over end Moderen. Den rige Fru Worse, som de begyndte at kalde hende i Butikkerne, var noget ganske andet og betydeligere end Enkemadame Torvestad, og det var Følelsen af dette, som først gav Sara ny Interesse for Livet og smeltede noget af den Kulde, som var begyndt at lægge sig om hende. Da den første, værste Tid var overstaaet, begrov hun sine Drømme og sin Ungdom saa godt hun kunde i Bøn og Læsning; medens hendes Husvæsen holdt Tankerne borte fra mørke Grublerier. Jacob Worse var den, som især nød godt af denne Forandring. Den isnende Kulde, hvormed hun fra først af tog imod ham og taalte hans Kjærtegn, havde han en enkelt Gang følt midt i sin Lyksalighed. Men nu blev hun anderledes mod ham – aldrig kjærlig, næppe venlig; men converted by Web2PDFConvert.com
hun taalte ham dog, gjorde det hyggeligt for ham i Huset, og talte til ham, spurgte ham endog ud om Forretningen og alle hans Anliggender. Skipper Worse forklarede og blev ikke træt af at undre sig over, at et Kvindfolk kunde forstaa saa godt. Det varede ikke længe, saa kunde hun give ham gode Raad, og tilslut spurgte han hende om alt. Saaledes gik Aaret, og Vinteren begyndte. Sara var flittig som før til at søge Forsamlingen. Hos Moderen sad hun ogsaa ofte paa sin gamle Plads ved Bibelen. Hun var smukkere end før; thi hun saa sig friere omkring; ogsaa hendes Dragt var anderledes. Ikke at hun paa nogen Maade pyntede sig for meget; selv den strængeste Haugianer skulde ikke have fundet noget at dadle. Men Kvinderne, som forstod sig paa det, lagde Mærke til, at hendes Lintøi var af det fineste, som kunde opdrives, hendes Uldkjoler næsten ligesaa kostbare som Silkekjoler, og havde hun en hvid Krave over Kjolen, var det en ægte Knipling til et Par Daler Alenen. Ogsaa Mændene fandt noget extra ved den unge Kone, og de sagde ofte til sine Madamer: «Se paa Sara! – saaledes skulde I klæde Jer; – saaledes skulde I styre Jert Hus.» Moderen fik ogsaa megen Ros, fordi hun havde oplært sin Datter saa vel. Til Forsamlingerne fulgte Skipper Worse ikke altid med. Naar han en Gang havde bedre Lyst til at gaa i Klubben eller hen til Randulf, sagde Sara ikke noget imod. Men i Virkeligheden syntes han at befinde sig bedst hjemme. Udover Vinteren, naar Lysene tændtes tidligt, sad han ved Bordet i Dagligstuen med sit Arbeide. Jacob Worse var nemlig ganske nethændt, og i sin Ungdom havde han lært lidt Skibsbyggeri. Og nu havde han fundet paa at bygge sig et lidet Modelskib – halvanden Alen langt –, som han vilde rigge og fuldføre til den mindste Detail efter «Familiens Haab». Sara læste høit for ham, mens hun strikkede. Det var Scriver, Johan Arnt, Luther og de andre. Worse hørte ikke stort efter; men hendes Stemme var saa behagelig og hyggelig at høre, og hun var saa smuk, naar Lyset faldt paa hendes rene Pande og det mørke, glatstrøgne Haar. I Klubben var og blev de ham altfor vittige; selv Randulf var styg til at ærte ham. Jeg ved ikke, hvorledes det var; men det blev igrunden en Skuffelse med converted by Web2PDFConvert.com
Page 1 and 2:
okselskap.no 2012. Alexander L. Kie
Page 3 and 4:
Foretagende istand. Men da han blev
Page 5 and 6:
og kjækt ud herhjemme i den kjøli
Page 7 and 8:
sine Traditioner ved Festerne derud
Page 9 and 10:
undertiden. Men han vilde have føl
Page 11 and 12:
II. «Sara! - du gaar i Forsamlinge
Page 13 and 14:
forresten mindede lidt om det myndi
Page 15 and 16:
Flekkefjord var ikke godt, Faderen
Page 17 and 18:
dem nu om Dagen.» «Hvad Fanden me
Page 19 and 20:
«Kommer der ikke andre?» spurgte
Page 21 and 22:
«Befal du dine Veie Og al din Hjer
Page 23 and 24:
Thi Præsterne havde ingenlunde ski
Page 25 and 26:
ham og hans Venner saamegen Skade o
Page 27 and 28:
Aar havde samlet sig en Formue ved
Page 29 and 30: Nu bør ei Synden mere Med Magt og
Page 31 and 32: overfaldes og overvindes af Synden;
Page 33 and 34: Det var noget, som slog an; thi i K
Page 35 and 36: tre Haar - eller snarere paa to; de
Page 37 and 38: Madstellet, fik hun ikke sove, før
Page 39 and 40: hm! men der skal mange Penge til -
Page 41 and 42: «Naa - naa Jacob! - lad os ikke bl
Page 43 and 44: V. Naar Solen senhøstes gik ned i
Page 45 and 46: komme Tyve og Rokkedreiere i Kjøkk
Page 47 and 48: og paa Bryggerne. En Mand sprang il
Page 49 and 50: med Reglerne, den anden med Undtage
Page 51 and 52: Dit Nordhavs Pris du vel og vil sju
Page 53 and 54: Hvilken Himmelglæde Har du gjort m
Page 55 and 56: lossede Salt paa Vaagen og Vinden b
Page 57 and 58: «Lauritz.» «Fy! - hvorledes ved
Page 59 and 60: Ingen af Pigerne hørte, at Hans Ni
Page 61 and 62: Derimod bestræbte han sig for at f
Page 63 and 64: Han havde ikke det stikkende, nærg
Page 65 and 66: Og i saa Henseende var Jacob Worse
Page 67 and 68: Randulf vide - saa dynkede han sig
Page 69 and 70: hvis det svarede til Beskrivelsen o
Page 71 and 72: undskyld, jeg bander; men hvad der
Page 73 and 74: «Jeg lover Dem at forlade Søen fr
Page 75 and 76: VIII. Den første Skygge, som trak
Page 77 and 78: idag.» «Aa ja ved du hvad - Jacob
Page 79: det vilde være en stor Lettelse fo
Page 83 and 84: iveien med Leveren. Imidlertid blev
Page 85 and 86: under Tugt ganske anderledes end f
Page 87 and 88: Jacob Worse derimod, som var vant t
Page 89 and 90: med en Sax. Men da de saa endelig h
Page 91 and 92: kjendte ham fra før og som kom ham
Page 93 and 94: aa ja ja! - det er ikke noget at sn
Page 95 and 96: netop i disse Ting, hun var hjemme,
Page 97 and 98: Sag, selv om den var noget vanskeli
Page 99 and 100: Og stor er denne Maade. Der blev ik
Page 101 and 102: Herved vaagnede Worse halvveis og s
Page 103 and 104: Kvindfolkene - skal jeg sige dig, s
Page 105 and 106: medlidende, «har du alt glemt det?
Page 107 and 108: ogsaa gjorde med stort Alvor - paa
Page 109 and 110: Han mærkede, at hun var lige bagve
Page 111 and 112: kunde han ikke rigtig samle Meninge
Page 113 and 114: Madame Torvestad forstod ikke rigti
Page 115 and 116: Hans Nilsen gik tilbage til Madame
Page 117 and 118: «Ja - saa vil jeg begynde med at l
Page 119 and 120: Ulve, og hylende og rasende skulle
Page 121 and 122: stor Stue ved et langt fælles Bord
Page 123 and 124: Regnskaberne vare iorden og det hel
Page 125 and 126: det og bede Aanden oplyse mig om de
Page 127 and 128: Og Vuggen for hans Dreng. Da brast
Page 129 and 130: Buxerne blive ligesom saa tomme og
Page 131 and 132:
du vil komme til at indtræde, dels
Page 133 and 134:
hans Kone de religiøse Sværmere,
Page 135 and 136:
udvælge et godt Flügel hos Erard;
Page 137 and 138:
naar de gik til Forsamlingen; ved I
Page 139 and 140:
hun og Haugianerne - de mørke, lum
Page 141 and 142:
Lygterne vare af de kostbare sexkan
Page 143 and 144:
Og lede Bølgen blaa, Han ved og Ve
Page 145:
Han prøvede at løfte Hovedet, for
show all

Skipper Worse Teksten i bokselskap.no følger 2. opplag, 1882 ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?