Skipper Worse Teksten i bokselskap.no følger 2. opplag, 1882 ...

More documents

Recommendations

Info

Men nu gik Samtalen istaa; de stansede og saa udover Fjorden, hvor Blussene tændtes, Baadene roede ud, Sangen og Musiken lød ind til dem; Sara drog uvilkaarligt et dybt Suk og vendte sig, forat gaa indover mod Byen. Hans Nilsen vilde sagt noget om Verdens Børns korte Syndelyst; men det vilde ikke forme sig for ham; han bøiede af, og før han vidste det, spurgte han hende, om hun havde havt Glæde af det Brev, han forærede hende, da de skiltes sidst. «O ja – Hans Nilsen!» svarede hun og vendte sit Ansigt op mod ham; hun blev en Smule rød og sagde ikke mere; men han blev ganske fortumlet. Saaledes vendte de tilbage til Byen. Ved Gadedøren spurgte Sara, om han ikke vilde gaa indom et Øieblik. Fennefos fulgte uden at tænke, og da de kom ind i Stuen, satte han sig i en Stol. træt. «Det var godt at faa hvile,» sagde han, for han kjendte sig saa besynderligt Aftenskjæret gjorde Stuen halvlys mod Vinduerne; men længer indpaa Gulvet var der temmeligt mørkt. Sara gik ud i Kjøkkenet og kjendte efter, om Bagdøren var laaset; Pigerne var gaaet ovenpaa; der var stille og uddødt i Huset, Klokken var henad ti. Hun bragte koldt Vand og Bringebærsaft, og Hans Nilsen drak mod Sædvane et stort fuldt Glas helt ud; han var baade træt og tørst – sagde han. Sara satte sig et Stykke fra ham i Sofaen; men ingen af dem sagde noget. Og da der havde været stille i et Minut eller to, blev det dem begge pinligt, og de begyndte paa en Gang; men derved stansede de ogsaa begge strax igjen. «Hvad var det, du vilde sagt?» – spurgte Hans Nilsen. «Jeg – vilde spurgt, om du ikke vil have mere Saft og Vand,» svarede hun usikkert. «Nei Tak! – nu faar jeg nok gaa.» Han reiste sig og gik over Gulvet. Hatten laa paa Bordet; men Fennefos gik, somom han ikke vidste, hvor han var, henimod Vinduet og saa ud mod den lyse Aftenhimmel. Sara reiste sig ogsaa og gik hen til et Skab mellem begge Vinduerne, hvor hun gav sig til at pusle med et eller andet. converted by Web2PDFConvert.com
Han mærkede, at hun var lige bagved ham, vendte sig og gik tilbage til Stolen. «Det har været vakkert, varmt Veir idag,» sagde han; men hans Stemme var saa tyk og forunderlig, og skjønt han netop havde drukket, var han ganske tør i Munden. Sara svarede ogsaa noget utydeligt, tog Glasset, han havde drukket af og satte det hen paa Brættet; hun skalv paa Haanden, saa de hørte Glasset klirre mod Brættet. Hans Nilsen reiste sig igjen, gik ligesom i Ørsken et Par Skridt hid og did, kom tilslut henimod hende, somom han vilde sige noget; hun vendte sit Ansigt mod ham, saaat Lyset faldt paa hende. Hans Læber bevægede sig, men der kom ingen Lyd, indtil han endelig fik frem: «Du er saa bleg.» «Hvad siger du?» hviskede hun; hans Stemme var saa utydelig, at hun ikke forstod. Han prøvede igjen; og som forat hjælpe paa Ordene, der ikke vilde komme, nærmede han sin Haand til hendes Kind. Han kom til at røre ved den bløde, fine Hud, og da forlod Bevidstheden ham; det brusede gjennem hans Hoved, han vidste af ingenting; men han holdt hende i sine stærke Arme – næsten løftende hende fra Gulvet, medens han kyssede hendes Øine og hendes Mund. Hun rev sig ikke løs, hun stødte ham ikke fra sig; men der gik en Skjælven gjennem hende, som han fornam. Han slap hende halvt – et Secund, saavidt han kunde se hende i Ansigtet; deres Øine borede sig i hinanden, han saa det blege Ansigt, Læberne endnu halvt aabne efter de vilde Kys; han kunde tage hende, hun laa fast i hans Arme; det begyndte igjen at bruse i hans Hoved, – da sprang han tilbage med et Skrig: «Herre – hjælp os! hvad er det, vi gjør!» Men da Døren var lukket, ilede hun over Gulvet og lyttede. Hun hørte ham tumle ud af Gangen, hørte Gadedøren slaa i og hans hurtige Skridt forbi Vinduerne. Da vendte hun sig mod Lyset – Hænderne pressede mod sit Bryst, ved Mundvigerne skjælvede noget, som kunde være et bittert Smil; derpaa kastede den unge, stærke Kvinde sig lige ned i Gulvet og hulkede. – – Da Jacob Worse munter og «vel sat» kom famlende hjem en Time senere, converted by Web2PDFConvert.com
Page 1 and 2:
okselskap.no 2012. Alexander L. Kie
Page 3 and 4:
Foretagende istand. Men da han blev
Page 5 and 6:
og kjækt ud herhjemme i den kjøli
Page 7 and 8:
sine Traditioner ved Festerne derud
Page 9 and 10:
undertiden. Men han vilde have føl
Page 11 and 12:
II. «Sara! - du gaar i Forsamlinge
Page 13 and 14:
forresten mindede lidt om det myndi
Page 15 and 16:
Flekkefjord var ikke godt, Faderen
Page 17 and 18:
dem nu om Dagen.» «Hvad Fanden me
Page 19 and 20:
«Kommer der ikke andre?» spurgte
Page 21 and 22:
«Befal du dine Veie Og al din Hjer
Page 23 and 24:
Thi Præsterne havde ingenlunde ski
Page 25 and 26:
ham og hans Venner saamegen Skade o
Page 27 and 28:
Aar havde samlet sig en Formue ved
Page 29 and 30:
Nu bør ei Synden mere Med Magt og
Page 31 and 32:
overfaldes og overvindes af Synden;
Page 33 and 34:
Det var noget, som slog an; thi i K
Page 35 and 36:
tre Haar - eller snarere paa to; de
Page 37 and 38:
Madstellet, fik hun ikke sove, før
Page 39 and 40:
hm! men der skal mange Penge til -
Page 41 and 42:
«Naa - naa Jacob! - lad os ikke bl
Page 43 and 44:
V. Naar Solen senhøstes gik ned i
Page 45 and 46:
komme Tyve og Rokkedreiere i Kjøkk
Page 47 and 48:
og paa Bryggerne. En Mand sprang il
Page 49 and 50:
med Reglerne, den anden med Undtage
Page 51 and 52:
Dit Nordhavs Pris du vel og vil sju
Page 53 and 54:
Hvilken Himmelglæde Har du gjort m
Page 55 and 56:
lossede Salt paa Vaagen og Vinden b
Page 57 and 58: «Lauritz.» «Fy! - hvorledes ved
Page 59 and 60: Ingen af Pigerne hørte, at Hans Ni
Page 61 and 62: Derimod bestræbte han sig for at f
Page 63 and 64: Han havde ikke det stikkende, nærg
Page 65 and 66: Og i saa Henseende var Jacob Worse
Page 67 and 68: Randulf vide - saa dynkede han sig
Page 69 and 70: hvis det svarede til Beskrivelsen o
Page 71 and 72: undskyld, jeg bander; men hvad der
Page 73 and 74: «Jeg lover Dem at forlade Søen fr
Page 75 and 76: VIII. Den første Skygge, som trak
Page 77 and 78: idag.» «Aa ja ved du hvad - Jacob
Page 79 and 80: det vilde være en stor Lettelse fo
Page 81 and 82: hun taalte ham dog, gjorde det hygg
Page 83 and 84: iveien med Leveren. Imidlertid blev
Page 85 and 86: under Tugt ganske anderledes end f
Page 87 and 88: Jacob Worse derimod, som var vant t
Page 89 and 90: med en Sax. Men da de saa endelig h
Page 91 and 92: kjendte ham fra før og som kom ham
Page 93 and 94: aa ja ja! - det er ikke noget at sn
Page 95 and 96: netop i disse Ting, hun var hjemme,
Page 97 and 98: Sag, selv om den var noget vanskeli
Page 99 and 100: Og stor er denne Maade. Der blev ik
Page 101 and 102: Herved vaagnede Worse halvveis og s
Page 103 and 104: Kvindfolkene - skal jeg sige dig, s
Page 105 and 106: medlidende, «har du alt glemt det?
Page 107: ogsaa gjorde med stort Alvor - paa
Page 111 and 112: kunde han ikke rigtig samle Meninge
Page 113 and 114: Madame Torvestad forstod ikke rigti
Page 115 and 116: Hans Nilsen gik tilbage til Madame
Page 117 and 118: «Ja - saa vil jeg begynde med at l
Page 119 and 120: Ulve, og hylende og rasende skulle
Page 121 and 122: stor Stue ved et langt fælles Bord
Page 123 and 124: Regnskaberne vare iorden og det hel
Page 125 and 126: det og bede Aanden oplyse mig om de
Page 127 and 128: Og Vuggen for hans Dreng. Da brast
Page 129 and 130: Buxerne blive ligesom saa tomme og
Page 131 and 132: du vil komme til at indtræde, dels
Page 133 and 134: hans Kone de religiøse Sværmere,
Page 135 and 136: udvælge et godt Flügel hos Erard;
Page 137 and 138: naar de gik til Forsamlingen; ved I
Page 139 and 140: hun og Haugianerne - de mørke, lum
Page 141 and 142: Lygterne vare af de kostbare sexkan
Page 143 and 144: Og lede Bølgen blaa, Han ved og Ve
Page 145: Han prøvede at løfte Hovedet, for
show all

Skipper Worse Teksten i bokselskap.no følger 2. opplag, 1882 ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?