Skipper Worse Teksten i bokselskap.no følger 2. opplag, 1882 ...

Hvad Sara mente, taltes der ikke stort om mellem Moderen og Frieren;
Madame Torvestad «kjendte sin Datter». Og Jacob Worse – den gamle Galant! –
han indbildte sig, at naar Sara rødmede for hans Blik, ikke turde være alene med
ham og afviste hans Foræringer, – saa var det de knibske Pigers Maade, som han
havde sjunget om og seet nok af baade i Østersøen og i Middelhavet. –
Skjønt Konsul Garman syntes at have saa liden Berøring med Byen, havde
han dog sine Følehorn ude; og man vidste saa temmelig god Besked paa
Sandsgaard om stort og smaat derinde. Især interesserede Jomfru Birgitte og
Jomfru Mette sig for alt – for alt muligt uden Undtagelse.
Saaledes kom det snart Konsulen for Øre, at Jacob Worse gik paa Frieri; og
det vakte hans Uvilje og Bekymring.
For det første var det ham absolut imod, at hans Kompagnon indgik i noget
nyt Ægteskab, hvilket bare vilde komplicere Situationen.
Men dernæst tænkte han med Ængstelse paa, at disse Hellige – han kjendte
Familien – aldeles vilde ødelægge hans brave Kaptein Worse for ham.
Konsul Garman hadede næsten de Vakte, skjønt han kjendte overmaade lidet
til dem. Men det oprørte ham, at Religionen, der var Menneskene given til
Oplysning og Oplærelse i Dyd og fornuftig Dannelse, skulde af nogle aldeles
uvidende Fanatikere og Religions-Sværmere misbruges til at forvende og forvirre
den gemene Mand, der just mest af alle havde Behov for en sund og praktisk
Kristendom.
Derfor lod han strax gaa Baad efter Kaptein Worse, saasnart Jomfru Mette og
Jomfru Birgitte havde faaet fortalt i Munden paa hinanden, at Jacob Worse
skulde have Datter til den hellige Madame Torvestad.
Da Worse kom, begyndte Konsulen med stor Iver at tale om et Skib, han
havde læst var tilsalgs i Bremen. De fik fat i Børsen-Halle, undersøgte
Dimensionerne, overveiede Alderen og den sandsynlige Pris og kom tilslut begge
til den Overbevisning, at det maatte være et Skib, som netop vilde passe for
Garman & Worse.
Den ene blev smittet af den andens Iver; det var ikke ofte, at Konsulen gik saa
hovedkuls paa en ny Plan; og før Worse vidste Ord af det, var det en Aftale, at
han – Worse – strax – imorgen eller iovermorgen skulde gaa med en
Bremerskonnert, som laa paa Udhavn ventende Nordenvind, forat kjøbe Skibet,
converted by Web2PDFConvert.com