Skipper Worse Teksten i bokselskap.no følger 2. opplag, 1882 ...

«Lauritz.»
«Fy! – hvorledes ved du det.»
«Han fortalte mig det.»
«Men er der da ikke Skam i ham?»
«Aa – det var da ikke saa farligt; han var ikke ganske snydfuld – forstaar du;
bare saadan vel sat – som de siger.»
Henriette var ganske stolt af ham – saa det ud til. Men førend Sara kom sig af
den sidste Forskrækkelse, raabte Moderen:
«Sara! – kom herind og hjælp mig lidt. Hvor er det, Herren taler om
Vintræet?»
«Johannes femtende Kapitel.»
«Læs det for mig.»
Sara begyndte, og imens iagttog Moderen hende med sine kloge Øine; men
hun lod, somon hun var optaget af sit Brev og af det, som blev læst.
Madame Torvestad skrev mange Breve, der vare i stor Anseelse og bleve høit
skattede af Vennerne omkring i Landet. De blev læst op i Forsamlingen, hvor de
kom, og dernæst omhyggeligt opbevarede til Udlaan blandt bekymrede, som
trænge til et godt Ord. Thi hendes Breve vare milde og kjærlighedsfulde.
Da Sara læste det tolvte Vers: «Dette er min Befaling, at I skulle elske
hverandre, ligesom jeg haver elsket Eder,» stansede Moderen hende: «Ja – det
Vers var det, jeg tænkte paa.»
Hun saa ned i Brevet og fortsatte – halvveis somom hun fulgte Tankegangen i
det, hun havde skrevet; men Sara mærkede godt, at det, Moderen sagde, ogsaa
var henvendt til hende.
«Det er den første Frugt, Grenene paa det sande Vintræ skal bære:
Kjærligheden, den indbyrdes Kjærlighed mellem Brødrene; det er denne
Kjærlighed, som især den elskelige Johannes fremstiller som Tegnet paa Guds
Børn. Men – kjære Hjerte – nu gjælder det: giv Agt paa, hvorledes din Kjærlighed
til Brødrene er opstaaet eller hvorfor du elsker dem; – om det er, fordi de ere
fødte af Gud, eller om det er formedelst en eller anden Elskelighed ved deres
Person. Giv Agt paa, om din Kjærlighed opkom dengang og derved, at du selv
søgte Herren, hungrede og tørstede efter hans Naade og Fred med Gud og da
converted by Web2PDFConvert.com