Skipper Worse Teksten i bokselskap.no følger 2. opplag, 1882 ...

Fremstilling til at give det hele et værre Præg. Hun fortalte om den store
Lunkenhed blandt dem; den stygge Begjærlighed efter jordisk Gods; hvorledes de
af syndig Forfængelighed eftertragtede at ansees af Menneskene, og hvorledes de
lod sig smigre og besnakke af de unge Præster, der vilde trænge sig ind i deres
Velgjørenhedsanstalter og deres Hedningemission.
Fennefos hørte paa hende og takkede hende, da hun var færdig.
«Men du – Sara! hvorledes har du det?»
«Tak – Hans Nilsen! –» svarede Sara og saa op paa ham; «af mig selv
formaar jeg intet! men Herren har været min Styrke, saaat jeg tør sige, at jeg nu
har det godt.»
Han vendte sig hurtigt og sagde Farvel.
Ved Middagen den følgende Dag hos Sivert Jespersen var der stille og
forventningsfuldt. Alle gav nøie Agt paa Hans Nilsen, der sad ved Siden af Sara –
alvorlig og faamælt, som han havde været, siden han kom.
Før Suppen blev der læst Bordbøn af en gammel hvidhaaret Mand med blaa
Hænder – han var Farver, og derpaa sang de: «Synge vi af Hjertens Grund.»
Der skulde været Lax efter Suppen; men Værten var i sidste Øieblik bleven
betænkelig og havde til Kogekonens store Forargelse forbudt at sætte den frem.
Der kom derfor bare Lammesteg, hvoraf der fortæredes meget. Kogekonen
havde til Stegen tilladt sig at servere Salat – noget, som de fleste aldrig havde
seet før. Og en af de Gamle sagde derfor halvt spøgende: «Hvadforslag? – skal vi
æde Græs, hvorsom Kong Nebukadnezar?»
De lo lidt af dette, og Madame Torvestad greb Anledningen til at fortællle, at
da hun var i Gnadau i sin Ungdom, fik hun næsten ikke andet at spise end
saadant Græs og andre Grønsager.
Derfra førtes Talen hen paa Brødremenighedens forskellige Indretninger, paa
dens ledende Mænd, og derfra kom man til at tale om de gamle fromme Lærere
og Prædikanter, som i forrige Aarhundrede havde vakt nyt Liv blandt de Kristne i
Tyskland.
Hans Nilsen Fennefos taug eller talte halvhøit nogle Ord til Sara. Men mange
blev nu livlige ved at tale om disse Emner, som interesserede dem alle, og
hvorom de fleste vidste god Besked. Madame Torvestad var især ivrig; det var
converted by Web2PDFConvert.com