Skipper Worse Teksten i bokselskap.no følger 2. opplag, 1882 ...

Derimod bestræbte han sig for at finde, at hun havde Ret, og det lykkedes
ham med nogen Overvindelse.
Der var gaaet en Uges Tid siden denne Samtale med Madame Torvestad; og i
disse Dage havde Hans Nilsen givet nøie Agt paa sig selv. Han beregnede, at hvis
han havde følt sig tiltrukken til Sara af noget kjødeligt Begjær, maatte han have
følt en heftig Smerte ved saaledes at skuffes i sit Haab.
Men nogen heftig Smerte følte han ikke – det kunde han ikke sige. Han vilde
været overmaade lykkelig, om det var gaaet efter hans Ønske; men nu, da han
alligevel forblev i hendes Nærhed og hverken følte nogen Trang til at nærme sig
yderligere eller til at flygte bort for nogen ond Begjærlighed, saa mente han, at
det var bevist, at hans Tanke var ren, og han begyndte at føle sig mere rolig,
omend noget tung.
Men saa kom dette Brev idag, den aabenbare Mistanke, som laa bagved Sivert
Jespersens Ord, og saa hans Følelser, da han hørte hende synge. Alle hans Tvivl
brød op igjen, og mens han sad i sin lille, haarde Sofa, og Mørket altmere faldt
paa udover Eftermiddagen, begyndte det at storme i hans Blod, og Tanker, han
ikke kjendtes ved, kom frem og anklagede og forsvarede hinanden.
Hvorfor vilde han ikke vandre afsted og følge Kaldet fra Hytte til Hytte udover
den mørke Vinter? – hvorfor droges han ikke mod alle de arme bekymrede, der
sad rundt omkring i Landet, kjæmpende i sin Ensomhed med Tvivl og
Anfægtelser? hvorfor længtede han ikke som før efter Kampen med Helvedes
Magter?
Var det ikke som Sivert Jespersen sagde: han havde det for godt, der han var?
– og var det ikke atter Sara – alene Sara, som gjorde det saa godt og velsignet i
ham og omkring ham?
Han kjendte, at der nærmede sig en af de onde Timer, som stundom
hjemsøgte ham, – især da han var yngre. Han vred sine Hænder og bad, at
Aanden vilde oplyse ham og Mørket vige. Der kom en stærk Sved over ham; han
krummede sig sammen ligesom i Smerte, og Aandedrættet blev kort og
besværligt. Og altimens hvirvlede Tankerne forbi ham – onde Tanker, stygge
urene Tanker, som ikke vare hans egne. Istedetfor alvorligt at prøve sig selv,
mindedes han Tvivl og Bespottelser, han havde hørt; vilde, forvirrede Billeder
dansede gjennem hans Hoved, og naar han vilde gribe en Beslutning, sætte et fast
converted by Web2PDFConvert.com