Skipper Worse Teksten i bokselskap.no følger 2. opplag, 1882 ...
Skipper Worse Teksten i bokselskap.no følger 2. opplag, 1882 ...
Skipper Worse Teksten i bokselskap.no følger 2. opplag, 1882 ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
– bliv ikke vred paa mig, – kjære Ven! om vi end i det ydre ere bevarede for Fald,<br />
saa glemmer du vel ikke, at der staar skrevet alvorlige Ord ogsaa om Tanker, Ord<br />
og Begjæringer?»<br />
«Mon <strong>no</strong>gen af Eder vil kaste den første Sten?» – spurgte Hans Nilsen roligt<br />
rundt i Kredsen.<br />
Ingen svarede; og den, som sad nærmest ved Sivert Jespersen, traadte ham<br />
paa Foden, forat faa ham til at holde op med dette. Men det var for sent;<br />
Fennefos tog en Beslutning og reiste sig raskt op; derpaa talte han saaledes:<br />
«Kjære Brødre og Venner! – ja visselig – jeg brugte haarde Ord, da jeg sidste<br />
Gang talte blandt Eder. Jeg kom fra Elendighed og mødte Velstand; jeg kom fra<br />
Bekymring og mødte Sikkerhed; jeg kom fra Sult og Nød, og man satte mig ved<br />
den rige Mands Bord. Derfor mindedes jeg, hvad Hauge har efterladt os til<br />
Rettes<strong>no</strong>r: «De Ældste maa ikke se gjennem Fingre med <strong>no</strong>gen af deres<br />
Medældste i <strong>no</strong>gen Last, men tilbørlig straffe dem saavelsom enhver især. De,<br />
som have erhvervet sig de Troendes Agtelse og ville være gode Kristne, bør holdes<br />
nøie Agt med, saa de ikke vænnes til Smiger og Blødhed, men taale endog skarpe<br />
Paamindelser og haard Mad.» Derfor talte jeg som Pligten drev mig. Men efter<br />
den Dag er Herrens Haand falden tungt paa mig; og i min svare Syndighed<br />
mente jeg, at jeg aldrig mere turde fremtræde og tale et revsende Ord til <strong>no</strong>gen.<br />
Det var den Tid, i hvilken I have seet mig vandre nedbøiet og forsagt blandt Eder.<br />
Men lovet være Gud, som atter har opreist mig ved sin Naade; endnu tør jeg<br />
haabe, at Herren ikke ganske vil forkaste mig som et uværdigt Redskab. Men –<br />
kjære Venner! – blandt Eder kan jeg ikke længer dvæle.»<br />
Alle saa uroligt paa ham.<br />
«Mon du vel vil skille dig fra Brødrene?» – spurgte den Gamle.<br />
«Nei – det vil jeg ikke; men jeg maa bort herfra, baade for min egen<br />
Skrøbeligheds Skyld, og fordi jeg frygter, at jeg efter dette ikke strængt <strong>no</strong>k kan<br />
revse og advare Eder; thi – kjære Venner! – jeg tror, I fare sørgeligen vild i<br />
mange Stykker.»<br />
«Vil du drage <strong>no</strong>rdover igjen?» spurgte en.<br />
«Eller kanske har Herren bøiet dit Hjerte mod de arme Hedninger i Afrika?»<br />
– sagde en anden.<br />
Hans Nilsen saa paa ham: «Tak skal du have for det Ord; jeg vil tænke over<br />
converted by Web2PDFConvert.com