Skipper Worse Teksten i bokselskap.no følger 2. opplag, 1882 ...

«Nei – Madam! det skulde der s'gu ikke blevet noget af; det kan De bande
trygt paa!»
«Hvis jeg nu – jeg sætter det Tilfælde, at jeg gav mit Samtykke, tror De da, at
Konsul – at Deres Kompagnon tillod Dem at opsætte Reisen?»
«Naturligvis! – naturligvis! det kan De da begribe!» – han blev ganske ivrig
ved denne Udsigt.
«Kunde jeg stole paa det?»
«Ja saa Pi –»
«Sværg ikke; jeg vil tro Dem bedre uden. Sæt Dem ned igjen og hør, hvad jeg
vil sige Dem. Jeg har i den senere Tid tænkt meget over dette. Der er ligesom en
Stemme indeni mig, som vidner, at der er Redning for Deres Sjæl i denne
Forbindelse med min Datter. Ja – jeg havde endogsaa efter megen Overveielse
og Bekymring tænkt at fastsætte Bryllupet til førstkommende Søndag –»
«Hvad be– hvad siger De?» – raabte han og hoppede af Stolen, «aa Madam!
De er dog en Pokkers Kone!»
«Men nu, da jeg ser, at en pludselig Reiseordre kan rive Dem ud af Deres
Familie, for igjen at omtumle Dem i Fristelser og Farer, der lettelig – vi vide hvor
let! – kunde kvæle de gode Spirer og atter gjøre Dem til et Fortabelsens Barn, nu
tør jeg ikke tænke paa, at betro Dem mit Barn – min kjære Sara!»
«Men Madam – Madam! – jeg skal ikke reise, jeg vil ikke reise; jeg gaar lige
til Kunselen og siger, han faar sende en anden; jeg sværger Dem til, jeg reiser
ikke!»
ind –»
«Denne Gang maaske ikke; men næste Gang, det falder Deres Kompagnon
«Aldrig! – faar jeg hende, saa lover jeg –»
Han stansede; gjennem Vinduerne saa han Bramrærne af «Familiens Haab»
ude paa Sandsgaardbugten; og Madame Torvestad smilede lidt surt:
«Lov ikke, hvad De ikke kan holde, og betænk Dem ikke for vor Skyld paa at
træde tilbage. Sara er vistnok forberedt; men hun ved endnu intet med Vished;
jeg har ikke talt til nogen af Vennerne om det, og selve Bryllupet havde jeg tænkt
at feire i al Stilhed – saaledes som Skik er blandt os –, Præsten og et Par af
Brødrene. Deres Hus er jo færdigt; – De kunde bare føre hende herind.»
converted by Web2PDFConvert.com