Skipper Worse Teksten i bokselskap.no følger 2. opplag, 1882 ...

More documents

Recommendations

Info

overbevist om, at det saaledes var bedst for de Unge. Alligevel kom hun til at tænke paa, hvor ynkelig han saa ud paa Ryggen, da han krylede ud af Kjøkkendøren, og hvor Henriette vilde blive skuffet; – han havde jo altid boet her. Igrunden var det jo saa godt for dem begge, at Fristelsen blev taget bort fra deres Vei; – men alligevel – alligevel – – Allerede Klokken syv var Jacob Worse gaaet hjem fra Klubben; der var ikke til at holde ud. Alting var gaaet i Baglaas for ham; ingenting var kommet som han havde ventet det, fra han satte Foden paa Land. I Klubben havde han mødt et Par finske Kapteiner, som laa i Havari; ganske unge Fyrer, som havde faret fra Amerika. Den ene af dem – rigtig en Flab med engelsk Skjæg og Guldkjæde – havde været i Rio de Janerio – to Gange. O Randulf – Randulf! hvad skulde du i Østersøen! Det gik Skipper Worse som det pleier at gaa alle, der har et let Sind. Den ubetydeligste Glæde kunde sætte ham i ypperlig Stemning og hjælpe ham over de største Ubehageligheder; men dersom – omvendt – en liden Fortædelighed først fik trukket ham hen i det gale Hjørne, saa var alt forkjert, en Række af Ulykker styrtede over hans Hoved og han syntes selv, at ingen kunde være saa forfulgt og mishandlet af Skjæbnen som han – for den Dag; thi ialmindelighed sov han sit Sind i Ligevægt igjen. Idag var det netop saadan en Ulykkesdag fra det Øjeblik, han hørte om Randulf; og derfor havde han ikke fundet noget at glæde sig ved hverken i Klubben eller Kontoret eller Kramboden eller paa Søhuset, skjønt Forretningen i Virkeligheden var gaaet upaaklageligt under hans Fraværelse, og hans Folk fortjente meget mere Ros end de fik. Gnaven og modfalden gik han ud og ind i sine pene, rummelige Stuer. Solen stod lavt i Nordvest, og over Pynten, som skilte mellem Byvaagen og Sandsgaardbugten, kunde han midt i den guldglinsende Aftenhimmel se Bramrærene af «Familiens Haab». Men ingenting hjalp. Og nu kom han desuden til at mindes, at gamle Havnefoged Snell oppe i Klubben havde taget ham hen i en Krog og hvisket – med Fingeren paa sin lange røde Næse: «Pop-pop! Jacob! det var nok paatide, du bragte den Gamle nogle Skillinger. De siger – pop-pop –, han kan trænge converted by Web2PDFConvert.com
dem nu om Dagen.» «Hvad Fanden mente han med det?» – raabte Skipper Worse arrig, da han nu huskede det, «vil det gamle Snydeskaft indbilde mig, at C. F. Garman er i Nød for Skillinger – puh! – hvad vil du? – Lauritz!» skreg han pludselig, da han saa sin Jungmand i Døren. «Ingenting – Kaptein!» – svarede Lauritz sagtmodigt og gik igjen. Men Worse for efter, fangede ham i Gangen og trak ham ind i Stuen. Det var sandt, hvad Lauritz havde sagt; han vilde igrunden ingenting. Men da han i sin Sorg og store Forladthed saa Kapteinen, der altid var saa god mod ham, gaa frem og tilbage forbi Vinduerne, vovede han sig ind i et ubestemt Haab om muligens at finde en eller anden Trøst. Worse holdt ham i Nakken og saa paa ham: «Hm! – jasaa, der er nok en til, som ikke har havt nogen lystelig Hjemkomst. Kom Gut! – lad os to drikke et Glas sammen, saa kan du bagefter fortælle, hvad der er iveien med dig.» Skipper Worse aabnede Klaffen i Skjænken henne i Krogen, stillede to runde hollandske Glas frem og skjænkede en Kirsebærratafia for Lauritz og en gammel gul Jamaica for sig selv. «Se saa!» – sagde Worse, da de havde drukket, «lad os nu høre dine Sorger og Bedrøvelser.» Men istedetfor at begynde satte Lauritz i en Fart sit Glas ind i Skjænken, snappede Kapteinens og satte det ogsaa ind, derpaa smækkede han Klaffen i og tog selv Plads paa Træstolen nede ved Døren. Worse troede, Gutten var bleven gal; men før han fik Tid til at bryde løs, bankede det, og Madame Torvestad traadte ind. Lauritz havde seet hende gaa forbi Vinduet, og Respekten for Madamen var i den Grad gaaet ham i Blodet, at Synet af hende forjog al anden Tanke af hans Hoved: bare hun ikke fik se, de drak. Worse vilde hellerikke have sligt, om Madamen havde fundet ham ved Skjænken sammen med det unge Menneske; og da han nu forstod, plirede han gemytligt med det ene Øie til Lauritz, medens han førte Madame Torvestad til Sæde i Sofaen. Hun var i sort Silkesalop, mørkegraa Hat med langt fremspringende Skygge converted by Web2PDFConvert.com
Page 1 and 2: okselskap.no 2012. Alexander L. Kie
Page 3 and 4: Foretagende istand. Men da han blev
Page 5 and 6: og kjækt ud herhjemme i den kjøli
Page 7 and 8: sine Traditioner ved Festerne derud
Page 9 and 10: undertiden. Men han vilde have føl
Page 11 and 12: II. «Sara! - du gaar i Forsamlinge
Page 13 and 14: forresten mindede lidt om det myndi
Page 15: Flekkefjord var ikke godt, Faderen
Page 19 and 20: «Kommer der ikke andre?» spurgte
Page 21 and 22: «Befal du dine Veie Og al din Hjer
Page 23 and 24: Thi Præsterne havde ingenlunde ski
Page 25 and 26: ham og hans Venner saamegen Skade o
Page 27 and 28: Aar havde samlet sig en Formue ved
Page 29 and 30: Nu bør ei Synden mere Med Magt og
Page 31 and 32: overfaldes og overvindes af Synden;
Page 33 and 34: Det var noget, som slog an; thi i K
Page 35 and 36: tre Haar - eller snarere paa to; de
Page 37 and 38: Madstellet, fik hun ikke sove, før
Page 39 and 40: hm! men der skal mange Penge til -
Page 41 and 42: «Naa - naa Jacob! - lad os ikke bl
Page 43 and 44: V. Naar Solen senhøstes gik ned i
Page 45 and 46: komme Tyve og Rokkedreiere i Kjøkk
Page 47 and 48: og paa Bryggerne. En Mand sprang il
Page 49 and 50: med Reglerne, den anden med Undtage
Page 51 and 52: Dit Nordhavs Pris du vel og vil sju
Page 53 and 54: Hvilken Himmelglæde Har du gjort m
Page 55 and 56: lossede Salt paa Vaagen og Vinden b
Page 57 and 58: «Lauritz.» «Fy! - hvorledes ved
Page 59 and 60: Ingen af Pigerne hørte, at Hans Ni
Page 61 and 62: Derimod bestræbte han sig for at f
Page 63 and 64: Han havde ikke det stikkende, nærg
Page 65 and 66: Og i saa Henseende var Jacob Worse
Page 67 and 68:
Randulf vide - saa dynkede han sig
Page 69 and 70:
hvis det svarede til Beskrivelsen o
Page 71 and 72:
undskyld, jeg bander; men hvad der
Page 73 and 74:
«Jeg lover Dem at forlade Søen fr
Page 75 and 76:
VIII. Den første Skygge, som trak
Page 77 and 78:
idag.» «Aa ja ved du hvad - Jacob
Page 79 and 80:
det vilde være en stor Lettelse fo
Page 81 and 82:
hun taalte ham dog, gjorde det hygg
Page 83 and 84:
iveien med Leveren. Imidlertid blev
Page 85 and 86:
under Tugt ganske anderledes end f
Page 87 and 88:
Jacob Worse derimod, som var vant t
Page 89 and 90:
med en Sax. Men da de saa endelig h
Page 91 and 92:
kjendte ham fra før og som kom ham
Page 93 and 94:
aa ja ja! - det er ikke noget at sn
Page 95 and 96:
netop i disse Ting, hun var hjemme,
Page 97 and 98:
Sag, selv om den var noget vanskeli
Page 99 and 100:
Og stor er denne Maade. Der blev ik
Page 101 and 102:
Herved vaagnede Worse halvveis og s
Page 103 and 104:
Kvindfolkene - skal jeg sige dig, s
Page 105 and 106:
medlidende, «har du alt glemt det?
Page 107 and 108:
ogsaa gjorde med stort Alvor - paa
Page 109 and 110:
Han mærkede, at hun var lige bagve
Page 111 and 112:
kunde han ikke rigtig samle Meninge
Page 113 and 114:
Madame Torvestad forstod ikke rigti
Page 115 and 116:
Hans Nilsen gik tilbage til Madame
Page 117 and 118:
«Ja - saa vil jeg begynde med at l
Page 119 and 120:
Ulve, og hylende og rasende skulle
Page 121 and 122:
stor Stue ved et langt fælles Bord
Page 123 and 124:
Regnskaberne vare iorden og det hel
Page 125 and 126:
det og bede Aanden oplyse mig om de
Page 127 and 128:
Og Vuggen for hans Dreng. Da brast
Page 129 and 130:
Buxerne blive ligesom saa tomme og
Page 131 and 132:
du vil komme til at indtræde, dels
Page 133 and 134:
hans Kone de religiøse Sværmere,
Page 135 and 136:
udvælge et godt Flügel hos Erard;
Page 137 and 138:
naar de gik til Forsamlingen; ved I
Page 139 and 140:
hun og Haugianerne - de mørke, lum
Page 141 and 142:
Lygterne vare af de kostbare sexkan
Page 143 and 144:
Og lede Bølgen blaa, Han ved og Ve
Page 145:
Han prøvede at løfte Hovedet, for
show all

Skipper Worse Teksten i bokselskap.no følger 2. opplag, 1882 ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?