Skipper Worse Teksten i bokselskap.no følger 2. opplag, 1882 ...

II.
«Sara! – du gaar i Forsamlingen i Eftermiddag,» sagde Madame Torvestad
til sin ældste Datter.
«Ja Moder.»
«Skipper Worse er kommen hjem; jeg vil gaa over og ønske ham velkommen.
Den arme Mand er vel endnu i sine Synder og uden Trang til at delagtiggjøres i
Brødrenes Adgang til Naadestolen. Tænk Sara! om nogen af os kunde blive et
Redskab i Herrens Haand til at redde denne vildfarende!»
Madame Torvestad saa fast paa sin Datter; men Sara, som stod ved
Kjøkkenbænken og vaskede op efter Middagen, løftede ikke sine Øine, der vare
mørke og store med lange Øienhaar og stærke, sorte Bryn.
«Du kunde gjerne spørge blandt Vennerne, om ikke en og anden skulde føle
Trang til at komme indom til os, forat samtale om det, der er talt i Forsamlingen
og saaledes gjensidigen styrke og befæste hinanden i Naadens Samfund.»
«Ja Moder.»
Madame Torvestad gik ind i Dagligstuen, som var lidt mørk, fordi det var i
Baggaarden. Ellers var der smukt og solid møbleret, meget pent og ordentligt,
men lidt tørt.
Hun var Enke efter Brødremenighedens Forstander; og der var efter hans
Død ikke kommen nogen ny. Thi de egentlige Herrnhuters Tal var ikke stort, og
det forøgedes heller ikke, fordi den religiøse Bevægelse mest fulgte den
Haugianske Retning.
Der var ogsaa i Læren saamegen indre Overensstemmelse og i Livet
saamegen ydre Lighed, at Herrnhuter og Haugianere ikke blot ialmindelighed
regnedes for hip som hap af dem, der stod udenfor Vækkelsen; men en
Sammensmeltning foregik i Virkeligheden efterhaanden mellem de to Retninger.
Oprindelig var der vel en ikke ringe Forskjel mellem Brødrene og Hauges
Venner i Henseende til almindelig Dannelse. Hauge søgte og vandt sine første og
troeste Tilhængere blandt Bønderne. Brødremenigheden derimod bestod for en
stor Del af velhavende Byfolk, som desuden ved tyske Forstandere og hyppige
Besøg i Christiansfeldt og de andre herrnhutiske Stationer erhvervede mere ydre
converted by Web2PDFConvert.com