Skipper Worse Teksten i bokselskap.no følger 2. opplag, 1882 ...

Nedover Svalen paa Jacob Worses Søhus kom en spinkel, hvid Skikkelse
løbende, famlende sig nedover Trappen og stod i første Etage, hvor Gulvet
ligesom gyngede hver Gang Søen løftede sig indunder Huset.
Med al sin Kraft fik hun trukket den ene Søhusdør saameget tilside, at der
kom en Sprække, som hun kunde presse sig ud igjennem; hun holdt sig fast med
den ene Haand, og bøiet ud over det sorte Vand gjentog hun endnu engang sin
lille Ed, førend hun slap:
«Jeg lover og sværger at elske dig trofast i Liv og Død og aldrig gifte mig med
nogen anden. – Lauritz! – min egen Lauritz!»
Derpaa slap hun Taget og den tunge Sø trak hende ind under en Førebaad,
som laa fortøiet udenfor Søhuset, og hun kom ikke op igjen. Først senere paa
Aftenen fandt nogle Søfolk, som havde været ombord i et Fartøi, forat efterse
Fortøiningerne, noget hvidt, som laa og skyllede op og ned i Stentrappen ved
Torvebryggen.
Rygtet løb fra Torvebryggen udover hele Byen endnu fortere end et saadant
Ryge ellers løber; thi alle vare saa opskræmte og spændte efter det lange
uhyggelige Veir, at dette Lig, som var fundet, faldt lige ind i Stemningen, slog
Følge med Stormen og blæste over Byen i fem Minutter.
Smaabørn, som vare ifærd med at gaa iseng, hørte hvorledes Pigerne ude i
Kjøkkenet slog Hænderne sammen og «bevarede sig»; men naar de spurgte Mor,
hvad det var, saa fik de ikke vide andet, end at det var noget, som Smaabørn ikke
maatte vide; og saa troede de, at det var noget ganske forfærdeligt fælt og krøb
skjælvende under Dynen.
Men Rygtet selv spaltede sig i talløse Varianter. Nogle sagde, hun var
sprungen af Sengen i Vildelse, – hun laa i Nervefeber, – mens Madame
Torvestad var i Forsamlingen og Pigen ude. Andre mumlede bare og rystede paa
Hovedet.
Og disse blev efterhaanden de fleste.
Det var de, som mente, at her var det igjen blevet aabenbart, hvad der gik
isvang blandt «de Hellige».
Henriette Torvestad havde taget Livet af sig – det blev snart slaaet fast; hun
skulde have et Barn, – eller Moderen vilde tvinge hende til at tage Erik
Pontoppipan; – ja Moderen, – den myndige Madam Torvestad havde Skylden,
converted by Web2PDFConvert.com