Skipper Worse Teksten i bokselskap.no følger 2. opplag, 1882 ...

More documents

Recommendations

Info

etydeligt ned; men samtidig gik et Par andre Poster temmelig stærkt iveiret. Og det var de to unge Sønners Conti – især Richards. Konsul Garmans Natur havde ligesom spaltet sig i disse to Sønner. Richard var hans Stolthed og Svaghed. Hans smukke Ydre og lette Sind var som et Gjenskin af Konsulens egen Ungdom; og naar Richard tog den bedste Hest og det smukkeste Ridetøi og Konsulens egen Ridepisk, som ingen maatte røre, da listede Faderen sig fra Vindu til Vindu, saalænge han kunde øine ham, – henrykt over, hvor godt Gutten sad tilhest, og hvor det altsammen passede til ham. Mod sin ældste Søn – Christian Fredrik – var Konsul Garman derimod mere stræng. Til Richard kunde han stundom skrive, naar det blev altfor galt med hans Ødselhed: «Jeg kan vistnok ret vel sætte mig ind i, at den carrière, som du med dine Forældres Samtykke har valgt, medfører adskillige Udgifter, som ihvorvel tilsyneladende overflødige dog ved en nøiere Betragtning af Omstændigheder og Forhold kunne indrømmes at være om end ikke absolut nødvendige, saa dog til en vis Grad paakrævede eller begrundede i samme ovenbemeldte Forhold; men paa den anden Side vil jeg dog give dig at betænke, om du ikke selv med betydeligt indskrænkede expenser skulde kunne forventes at opnaa det samme Resultat for din Fremtid paa den diplomatiske Løbebane. Fornemmelig vilde jeg have dig admoneret om, at du holder et regulairt Regnskab; ikke saa meget af den Grund, at jeg skulde ville controllere dine Udgifter; som paa Grund af, at Erfaring har lært mig, at vi ved et regulairt Regnskab bedst controllere os selv.» Men Regnskab var ikke Richards Sag – endsige da et regulært; han begyndte af og til; men det gik helst op i Spøg og muntre Historier, som morede den Gamle og fik ham til at glemme Pengene. Christian Fredrik derimod indsendte maanedlige Extrakter af sin Cassabog ligefra den Tid, han var i Christianis Institut; og disse Extrakter blev paa det ubarmhjertigste gjennemgranskede af Konsulen. Var der da en feilagtig Postering, for nu ikke at tale om en Regnefeil – eller bare en Udgiftspost, som kunde synes noget stor eller usædvanlig, saa fik Sønnen et skarpt Brev om det for en Kjøbmand absolut forkastelige i uordentlig Bogførsel eller Ødselhed. Dette holdt Christian Fredrik i en ængstelig Respekt, ja det krænkede ham converted by Web2PDFConvert.com
undertiden. Men han vilde have følt sig beroliget, om han havde seet, med hvilket Velbehag Konsulen gjennemgik disse sirlige Extrakter, og med hvilken Omhu de bleve nummererede og nedlagte i en vis, bestemt Skuffe. Desuden var Christian Fredrik nu den eneste, med hvem Konsulen underholdt nogen Fortrolighed; og i de udførlige Breve, han afsendte mindst en Gang om Maaneden, holdt han sin ældste Søn à jour med Forretningen. I det sidste hændte det endogsaa, at Konsulen spurgte om hans Mening i et eller andet. Blandt de Ting, som mest sysselsatte Konsul Garman og paa en Maade foruroligede ham, var ogsaa det Opsving, Byen tog i de senere Aar. Ganske nye Folk dukkede op med Lommen fuld af Penge, kjøbte Sild og saltede for egen Regning og udskibede i tusindvis af Tønder om Vaaren. Hele Formuer tjentes af Haugianere og Hængehoveder, som blandede Bibelsprog i sine Handelsbreve og ikke havde Ide om et ordentligt Bogholderi. Der var et Liv og en Travlhed og en Salmesang og en Opbyggelighed over Byen, som den Gamle paa Sandsgaard ikke blev træt af at forundre sig over. Og alle disse Mennesker havde Penge. Herfra begyndte saa igjen Konsulens sørgelige Betragtninger; men dem holdt han for sig selv. Ikke engang Christian Fredrik maatte vide, hvor vanskeligt han mangen Gang havde det. – «Familiens Haab» laa vel fortøiet med Flag under Gaffelen, Vimpel og Stander. Mandskabet gik iland, medens der var en stadig Strøm af Visiter ombord baade fra Sandsgaard og Byen. Kapteinens hvidmalede Gig blev bemandet. Jacob Worse satte sig agterud paa et udbredt Flag, hvis Hjørner slæbte i Søen. Bagved ham krøb Lauritz Boldeman op og tog Rorlinerne; det skulde se ud aldeles som en Orlogsbaad. Sex Mand roede med lange Drag og vippede Vandet med Aarerne. Saaledes havde Skipper Worse hele Tiden tænkt sig at vende tilbage fra sin Rio-Reise, og derfor var han ogsaa sjæleglad, da han nu kom indad Byvaagen. Thi det kunde aldrig falde ham ind at lade sig ro iland i Sandsgaard og derfra spadsere til Byen, skjønt det var meget kortere og snarere. Det var en Grille hos ham, at Sandsgaard var en Ø, og hvorledes end Veiret var, lod han sig bestandigt ro baade frem og tilbage. Han kunde se, at de havde heist Flag paa hans Søhus inde ved Torvebryggen. converted by Web2PDFConvert.com
Page 1 and 2: okselskap.no 2012. Alexander L. Kie
Page 3 and 4: Foretagende istand. Men da han blev
Page 5 and 6: og kjækt ud herhjemme i den kjøli
Page 7: sine Traditioner ved Festerne derud
Page 11 and 12: II. «Sara! - du gaar i Forsamlinge
Page 13 and 14: forresten mindede lidt om det myndi
Page 15 and 16: Flekkefjord var ikke godt, Faderen
Page 17 and 18: dem nu om Dagen.» «Hvad Fanden me
Page 19 and 20: «Kommer der ikke andre?» spurgte
Page 21 and 22: «Befal du dine Veie Og al din Hjer
Page 23 and 24: Thi Præsterne havde ingenlunde ski
Page 25 and 26: ham og hans Venner saamegen Skade o
Page 27 and 28: Aar havde samlet sig en Formue ved
Page 29 and 30: Nu bør ei Synden mere Med Magt og
Page 31 and 32: overfaldes og overvindes af Synden;
Page 33 and 34: Det var noget, som slog an; thi i K
Page 35 and 36: tre Haar - eller snarere paa to; de
Page 37 and 38: Madstellet, fik hun ikke sove, før
Page 39 and 40: hm! men der skal mange Penge til -
Page 41 and 42: «Naa - naa Jacob! - lad os ikke bl
Page 43 and 44: V. Naar Solen senhøstes gik ned i
Page 45 and 46: komme Tyve og Rokkedreiere i Kjøkk
Page 47 and 48: og paa Bryggerne. En Mand sprang il
Page 49 and 50: med Reglerne, den anden med Undtage
Page 51 and 52: Dit Nordhavs Pris du vel og vil sju
Page 53 and 54: Hvilken Himmelglæde Har du gjort m
Page 55 and 56: lossede Salt paa Vaagen og Vinden b
Page 57 and 58: «Lauritz.» «Fy! - hvorledes ved
Page 59 and 60:
Ingen af Pigerne hørte, at Hans Ni
Page 61 and 62:
Derimod bestræbte han sig for at f
Page 63 and 64:
Han havde ikke det stikkende, nærg
Page 65 and 66:
Og i saa Henseende var Jacob Worse
Page 67 and 68:
Randulf vide - saa dynkede han sig
Page 69 and 70:
hvis det svarede til Beskrivelsen o
Page 71 and 72:
undskyld, jeg bander; men hvad der
Page 73 and 74:
«Jeg lover Dem at forlade Søen fr
Page 75 and 76:
VIII. Den første Skygge, som trak
Page 77 and 78:
idag.» «Aa ja ved du hvad - Jacob
Page 79 and 80:
det vilde være en stor Lettelse fo
Page 81 and 82:
hun taalte ham dog, gjorde det hygg
Page 83 and 84:
iveien med Leveren. Imidlertid blev
Page 85 and 86:
under Tugt ganske anderledes end f
Page 87 and 88:
Jacob Worse derimod, som var vant t
Page 89 and 90:
med en Sax. Men da de saa endelig h
Page 91 and 92:
kjendte ham fra før og som kom ham
Page 93 and 94:
aa ja ja! - det er ikke noget at sn
Page 95 and 96:
netop i disse Ting, hun var hjemme,
Page 97 and 98:
Sag, selv om den var noget vanskeli
Page 99 and 100:
Og stor er denne Maade. Der blev ik
Page 101 and 102:
Herved vaagnede Worse halvveis og s
Page 103 and 104:
Kvindfolkene - skal jeg sige dig, s
Page 105 and 106:
medlidende, «har du alt glemt det?
Page 107 and 108:
ogsaa gjorde med stort Alvor - paa
Page 109 and 110:
Han mærkede, at hun var lige bagve
Page 111 and 112:
kunde han ikke rigtig samle Meninge
Page 113 and 114:
Madame Torvestad forstod ikke rigti
Page 115 and 116:
Hans Nilsen gik tilbage til Madame
Page 117 and 118:
«Ja - saa vil jeg begynde med at l
Page 119 and 120:
Ulve, og hylende og rasende skulle
Page 121 and 122:
stor Stue ved et langt fælles Bord
Page 123 and 124:
Regnskaberne vare iorden og det hel
Page 125 and 126:
det og bede Aanden oplyse mig om de
Page 127 and 128:
Og Vuggen for hans Dreng. Da brast
Page 129 and 130:
Buxerne blive ligesom saa tomme og
Page 131 and 132:
du vil komme til at indtræde, dels
Page 133 and 134:
hans Kone de religiøse Sværmere,
Page 135 and 136:
udvælge et godt Flügel hos Erard;
Page 137 and 138:
naar de gik til Forsamlingen; ved I
Page 139 and 140:
hun og Haugianerne - de mørke, lum
Page 141 and 142:
Lygterne vare af de kostbare sexkan
Page 143 and 144:
Og lede Bølgen blaa, Han ved og Ve
Page 145:
Han prøvede at løfte Hovedet, for
show all

Skipper Worse Teksten i bokselskap.no følger 2. opplag, 1882 ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?