Skipper Worse Teksten i bokselskap.no følger 2. opplag, 1882 ...

fandt han sin Kone læsende i Bibelen med to Lys paa Bordet og nedrullede
Gardiner.
«Godaften,» begyndte han lystigt, «sidder den lille Frue oppe endnu? kom,
lad os nu gaa tilsengs – lille Sara!»
Hun blev ved at læse uden at se op. Worse lagde Hatten fra sig og tvintede saa
smaat, naar han gik over Gulvet.
«Du kan tro, vi har havt en morsom Dag – Sara!»
«Alle tre?»
«Tre?» – svarede Worse og stansede «det var bare Randulf og jeg.»
«Du lyver; I vare tre,» svarede Sara roligt.
Nu fik Jacob Worse det ulyksalige Indfald, at hun spøgte. Han nærmede sig
smilende med de fugtige Øine, forat tage hende om Halsen: «Ei ei! – saa du ved
bedre Besked end jeg selv! – hvor gik du i Skole, hvor blev du saa klog? – hvem
var den tredie? – he?»
«Djævelen,» svarede Sara og løftede pludseigt sine Øine, «den lede Satan sad
midt imellem Eder.»
Skipper Worse tumlede tilbage.
«Du kan tro, han har havt den morsomste Dag af Eder alle. Han har frydet
sig, naar Eders Mund strømmede over af Eder og Forbandelser, raaden Snak og
al Eders Hjerters Uterlighed. Saa du ikke hans krummede Klør, naar han satte
Glasset for dig, at du skulde beruses i hans Urenheds Vin? hørte du ikke, hvor
han lo, mens I sad sølende Eder i Eders Synds Væmmelse, forat modnes til
Helvedes Pøl og Pine?»
Worse begyndte uvilkaarligt at gnide sig paa Maven; han kjendte igjen Ondet
derinde.
«Nei – men Sara! – ikke sig det –» bad han; men hun blev ved; medens
Øinene fulgte ham saa store og kolde, at han holdt Haanden op, forat skygge for
sig.
«Hvorlænge vil du vel spotte Herren? – du gamle Mand! har du ingen Frygt
for den Ubodfærdiges Straf? eller har du intet hørt og intet lært om det yderste
Mørkes Rædsel?»
Worse trak sig forfærdet henimod Sovekammeret. Halvdrukken som han var,
converted by Web2PDFConvert.com