Skipper Worse Teksten i bokselskap.no følger 2. opplag, 1882 ...

Dem uskadt henover de vilde Bølger?»
«Jo – jo vist – Madame! – ser De, men» – Worse stod og vred sig lidt.
«Kom nu! – vær ikke gjenstridig mod Kaldelsen!» – hun rakte sin Haand
frem og saa venligt paa ham.
Men Worse trak sin tilbage og sagde halvt spøgende: «Stridig vil jeg nødig
være. Men jeg synes, De Madam Torvestad er temmeligt stridig, som ikke vil
unde den stakkels Lauritz Husly. Skal vi gaa paa Akkord? – jeg kommer til
Opbyggelsen, hvis De vil lade Lauritz faa bo hos Dem, – hvad? slaa til Mam
Torvestad!»
«Jeg vilde gjøre mere end det – Kaptein Worse! naar det kunde bidrage til at
fremme Naadens Gjerning i Dem,» svarede hun blidt og rakte ham Haanden.
Derpaa sagde hun i sin almindelige Tone til Lauritz: «Ja du hører, jeg gjør det
for Kapteinens Skyld. Lad mig nu se, du opfører dig, saa jeg ikke skal fortryde
det. Du kan faa dit gamle Kammer; det staar færdigt.»
Dermed gik hun.
Men Kapteinen og Jungmanden tog sig endnu en Omgang ved Skjænken.
Dette havde kvikket Worse op; og da han saa, hvor sjæleglad Lauritz stormede
afsted til Søhuset, forat hente Kisten med det mærkværdige i, glemte han for et
Øieblik, hvor dyrt han havde betalt sin Jungmands lille Tagkammer. –
III.
Hans Nilsen Fennefos kom fra en Familie, der tidligt var bleven vakt ved
Hauges Reiser gjennem Bygden. Fra sin tidligste Barndom havde han hørt Tale
om den elskede Lærer, hans Moder havde sunget hans Salmer, og selv bar han
hans Navn.
Derfor var der meget, som ligefrem maatte synes at drive ham til
Efterfølgelse.
Men Gutten havde et stærkt og lidenskabeligt Sind, og lige til sit tyvende Aar
gjorde han sin Moder Sorg ved et vildt og letsindigt Liv.
Da hændte det en Nat, han kom sent hjem fra et Danselag og vilde liste sig
forbi Stuen og op paa sit Kammer, at han hørte Moderen ligge vaagen og synge:
converted by Web2PDFConvert.com