Skipper Worse Teksten i bokselskap.no følger 2. opplag, 1882 ...

onde Tanker løbe helt ud, hvorhen de vilde, – henover alle de Feil, hun
nogensinde havde opdaget hos Brødrene eller anet hos Moderen, – henover
Skipper Worse med hans gamle Tobakslugt og Eder, indtil han blev hende
modbydelig, – henover – langt henover forbudte Egne, hvor der var Solskin og
Lykke – alene med en høi, stærk Mand med en frisk Mund med hvide Tænder, –
hun kastede sig ned igjen i Sengen, drømte og halvsov; men da hun vaagnede om
Morgenen, syntes hun, der hvilede et Bjerg af Elendighed paa hende.
Skipper Worse selv vidste fra først af lidet om den Lykke, der beredtes for
ham. Han behøvede endog gjentagne Fingerpeg fra Madame Torvestad, inden
det gik op for ham, at den smukke Sara, som han havde seet voxe op fra liden
Pige, kunde blive en Kone for ham.
Men da han først var sat paa Glid, grebes han af denne
Gammelmandskjærlighed, der i lige Grad forynger og forblinder. –
Det faldt ind med et styrtende rigt Fiske det Aar. Jacob Worse var utrættelig
virksom og i et straalende Humør. Tanken om de lune Værelser hos Madam
Torvestad, hans hyggelige Plads ved Siden af Sara, de bløde fine Hænder,
hvormed hun bragte ham hans The, hvori Madamen – hvilket var en meget stor
Begunstigelse – dryppede et Par Draaber Rom, – alt dette førte han med sig
overalt; og bedst som han var i det ivrigste Kav med Silden, kunde der komme et
lunt Smil – ja næsten noget drømmende over det gamle Skipperansigt, som dog
faa mærkede, og ingen forstod.
Aldrig havde han været saa driftig og saa heldig. Han saltede iaar for fælles
Regning med Firmaet og kjøbte en Masse Sild. Munter og rask som en Yngling
førte han Liv og Lystighed med sig, hvor han kom frem; og alle var enige om, at
Jacob Worse var en Pokkers gammel Fyr.
Gammel skulde man forresten vogte sig for at kalde ham i denne Tid.
«Fanden er gammel» – pleiede han at svare og satte Glasset fra sig, naar
nogen var saa uheldig at proponere et Glas for gamle Worse.
Men naar han under Fisket kunde faa en Anledning til at fare ind til Byen med
en Ladning Sild, skyndte han sig at blive færdig paa Søhuset og gik, forat vaske
sig.
Han skrubbede sig med Sæbe og byttede fra Top til Taa. Alligevel var han ikke
vis paa, om der ikke endnu fulgte ham lidt Sildelugt; og saa – ja det skulde bare
converted by Web2PDFConvert.com