Skipper Worse Teksten i bokselskap.no følger 2. opplag, 1882 ...

var trang; nu skulde han vist have vanskeligt for at komme op; – men i
Ungdommen – Herregud! hvor let fløi man ikke op og ned.
«Le nez – c'est la mémoire» – sagde han med et bon mot af sig selv, idet han
indaandede den indeklemte Lugt af gammelt Mahognitræ, og nynnende
vandrede han op og ned i den lille Rest af sin Ungdoms Have, stillende sine
smukke Ben forsigtigt og elegant, drømmende, at han var i Sko med hvide
Silkestrømper. –
Men paa Veien udenfor stansede en Vandringsmand og saa udover Fjorden.
Det var den bekjendte Lægprædikant Hans Nilsen Fennefos. Høi, mager, med
en skarp Glans i de lyse Øine stod han stille og faldt i Tanker – lænet op til
Portstolpen ved en liden lukket Udgang i Havegjærdet.
Paa Ryggen bar han den store Skræppe, hvori han førte sine Bøger og
Traktater; han var støvet og træt efter en lang Dags Vandring i Solskin.
I tre Aar havde han ikke været paa denne Kant af Landet, og meget var
foregaaet med ham siden dengang.
Da han erfor, at Sara var bleven gift med Skipper Worse, fik han et voldsomt
Slag eller Stik indvortes, en legemlig Smerte, som næsten kvalte ham. Han
forstod da med en Gang, at han alligevel var fangen i en Kjærlighed til denne
Kvinde, mod hvilken hans Kjærlighed til Brødrene – ja selv hans Kjærlighed til
Gud var bleg og for intet at regne.
Han forfærdedes over sig selv og kastede sig i Støvet i Anger og Bøn. Og som
han nu syntes, at ingen Straf eller Bod var haard nok for saa stort et Bedrag, saa
stor en Brøde, blev han ogsaa stræng mod andre; og han begyndte med
brændende Iver at prædike Bod og revse Synderne i Ord haardere end nogen
havde brugt før ham.
I tre Aar stod han i denne heftige, umiddelbare Kamp mod Synden i sig og om
sig, og imens fik han sit Hjerte bøiet, fik udrenset den syndige Kjærlighed, og det
blev ham klart, at baade han og Brødrene hidtil havde udvist altfor liden
Strænghed baade i Liv og Lære.
Derfor fulgte han ogsaa Kaldet og kom sydover. Hans Følelser, da han læste
Sara's Brev, var Medlidenhed med hende og alle Brødrene paa den Kant, som
blindt vandrede i sine Synder og i sin Egenretfærdighed.
Men paa sin Vandring sydover gjennem venligere Egne, blandt Folk, som
converted by Web2PDFConvert.com