Skipper Worse Teksten i bokselskap.no følger 2. opplag, 1882 ...

undskyld, jeg bander; men hvad der maa til, det maa til, for først har jeg nu
ærgret mig og spekuleret mig næsten grøn, forat slippe fra denne fordømte
Reise; og saa kommer De og siger, jeg farer med Underfundighed og Djævelskab.
– Jeg mener, de er galne alle Mand idag;» han trampede omkring i Stuen og
kløede sit Odderskind; men Madame Torvestad betragtede ham med Velbehag,
og der faldt en Sten fra hendes Hjerte.
Noget nervøst og uroligt, som havde været over hende, da hun kom, forsvandt
aldeles og hun fik atter sin almindelige overlegne Tone – saaledes som en Moder
bør tale til en tvivlsom Frier.
«Efter hvad vi have talt om i det sidste, nægter jeg ikke, at jeg blev meget
overrasket ved at høre om denne pludselige Reise.»
«Ja tror De ikke, jeg har tænkt paa det? jeg forsikrer Dem – Madame! naar
jeg tænker paa, at jeg skal reise bort uden saa meget som sikkert Løfte, saa er jeg
nær ved at blive gal. Gid Fanden havde det Bremerskib! – kunde jeg bare finde
paa et Paaskud eller en Udvej –»
«Aa – for en tyve Aar siden havde vel Jacob Worse fundet paa en Udvej i et
sligt Tilfælde.»
Det var at tage ham paa den ømmeste Side. At nogen skulde tro, han var en
gammel Knark, som ikke længer forstod sig paa Kjærlighed, det oprørte ham i
høi Grad; og han gav Madamen en Skildring af sine Følelser – saa glødende og
aabenhjertig, at hun i al Hast maatte se til at faa ham stanset, for det gik sletikke
an.
«Godt – godt – Kaptein Worse! – ja – ja! – jeg tvivler ikke paa det, –» raabte
hun flere Gange; «men der skal mere til end den jordiske Elskov, hvor trofast den
end kan være. Den Mand, jeg med Tryghed skulde anfortro mit Barn – min Sara,
– maatte ogsaa være fast og varigt bunden til hende ved den fælles Kjærlighed i
Herren. Og De ved, hvad jeg ofte har sagt: Deres Liv som Sømand er rigt paa
Fristelser og lidet skikket til at bære stille Frugter i Omvendelse.»
«Ak ja Madam! vi have alle et skrøbeligt Kjød i mange Stykker,» svarede
Skipper Worse; han haabede, det var et Skriftsted.
«Ja det har vi – Kaptein Worse! nogle mere, andre mindre. Men netop derfor
skulle vi sky et Liv, der medfører særdeles Fristelser. Jeg tænker mig, om jeg nu
havde givet Dem min Datter, og De saa pludseligt var reist lige efter Bryllupet.»
converted by Web2PDFConvert.com