Skipper Worse Teksten i bokselskap.no følger 2. opplag, 1882 ...

More documents

Recommendations

Info

et Haab eller Redning fra en Bekymring. Først og fremst var nu alt, hvad der hørte til Søen – og det gjorde næsten hele Byen – i den mest anstrængte Virksomhed; ligefra selve Fiskerne og op til Salteriejere og Spekulanter – alle gik i etslags Rus, saalænge Fisket stod paa. Da fik ikke bare Skippere, men ganske unge Styrmænd Fartøi til at fare paa Fisket med; og der blev seilet de forvovneste Seiladser forat naa først frem og faa fuld Last. Saa narrede man hinanden med falske Efterretninger, sloges, hvis det var nødvendigt, og drak sig en god og forsvarlig Rus, naar der var Tid og Anledning. Hjemme i Klubben var det bevægede Aftener; alle Stuer fulde, Folk sad paa Kanten af Billardet, hvilket ellers var forbudt. Hver ny ankommen maatte fortælle, hvor Silden stod, Prisen, hvormange Laaser der var sat og hvis der ellers var noget nyt nordenfra. Det var den eneste Maade, man fik Efterretninger paa, og efter dem rettede man sig. Stundom var det rigtigt, stundom var det galt; stundom slog Fisket rigeligst til, naar det blev fortalt, at Sjøen var hvid, Silden havde gydt og stod fra Land; stundom var det netop slut, naar Rygtet fortalte om de utroligste Sildemasser og Laasestæng, og saa sad man der med Hænderne fulde af dyrt Salt og tomme Tønder. Saa drak de ogsaa godt og varmt i Klubben om Aftenen, naar de havde været hjemme og spist; da tænkte man ikke længer paa Forretninger for den Dag, og saa sjungede de. Der var næsten altid en eller anden ung Skipper, som traadte frem og gjorde sin Stemme saa dyb og grødet som muligt, idet han spurgte, om han maatte faa Lov til at traktere Selskabet med et lidet Glas. De vidste, han havde tjent over 100 Specier paa én Ladning, saa han kunde nok spendere. Naar Bollen saa var placeret foran de ældste: Havnefoged Snell og Lodsoldermanden, istemtes gjerne den nye Sildesang til Melodien: Og nu en Skaal for det elskte Kjøn. Om Fjeldets Stolthed og Dalens Lyst Sjung Nordmand! – glad saa det høit kan runge! Men naar du bor ved den norske Kyst, converted by Web2PDFConvert.com
Dit Nordhavs Pris du vel og vil sjunge? Jeg Havet lover! Paa stolte Vover En Rigdoms Fylde det ruller over For Norges Land. Naar Hval og Maage som Glædens Bud, Os Hilsen bringer fra Sildens Stimmel, Den glade Fisker ror Baaden ud Og sætter Garnet blandt Dybets Vrimmel. See! – op han trækker I Sølverrækker Det rige Kast, som til Randen dækker Hans fyldte Baad. Thi vil vi sjunge – o Hav! din Pris, Hvis Rigdoms Kilde til os mon strømme! Mens fyldte Bægre paa Fædres Vis, Vi til din Ære vil glade tømme. Giv Fisk paa Krogen! Send Sild paa Vaagen; Bebud hvert Aar os med Hval og Maagen Rigt Fiskeri!! Saa tømte de sine Bægere paa Fædres Vis og sjungede Sang paa Sang – for Gamle Norge og Skibsfarten og Konstitutionen og tilslut fik gamle Lodsoldermanden sin Sang: De Gamle man ogsaa bør komme ihu, De vare jo engang, hvad vi ere nu. De vare jo unge og raske og fri, Og at de har elsket, bevise jo vi! Langt ud over Natten rystede Vinduerne af de kraftige Kor, thi jo længer det converted by Web2PDFConvert.com
Page 1 and 2: okselskap.no 2012. Alexander L. Kie
Page 3 and 4: Foretagende istand. Men da han blev
Page 5 and 6: og kjækt ud herhjemme i den kjøli
Page 7 and 8: sine Traditioner ved Festerne derud
Page 9 and 10: undertiden. Men han vilde have føl
Page 11 and 12: II. «Sara! - du gaar i Forsamlinge
Page 13 and 14: forresten mindede lidt om det myndi
Page 15 and 16: Flekkefjord var ikke godt, Faderen
Page 17 and 18: dem nu om Dagen.» «Hvad Fanden me
Page 19 and 20: «Kommer der ikke andre?» spurgte
Page 21 and 22: «Befal du dine Veie Og al din Hjer
Page 23 and 24: Thi Præsterne havde ingenlunde ski
Page 25 and 26: ham og hans Venner saamegen Skade o
Page 27 and 28: Aar havde samlet sig en Formue ved
Page 29 and 30: Nu bør ei Synden mere Med Magt og
Page 31 and 32: overfaldes og overvindes af Synden;
Page 33 and 34: Det var noget, som slog an; thi i K
Page 35 and 36: tre Haar - eller snarere paa to; de
Page 37 and 38: Madstellet, fik hun ikke sove, før
Page 39 and 40: hm! men der skal mange Penge til -
Page 41 and 42: «Naa - naa Jacob! - lad os ikke bl
Page 43 and 44: V. Naar Solen senhøstes gik ned i
Page 45 and 46: komme Tyve og Rokkedreiere i Kjøkk
Page 47 and 48: og paa Bryggerne. En Mand sprang il
Page 49: med Reglerne, den anden med Undtage
Page 53 and 54: Hvilken Himmelglæde Har du gjort m
Page 55 and 56: lossede Salt paa Vaagen og Vinden b
Page 57 and 58: «Lauritz.» «Fy! - hvorledes ved
Page 59 and 60: Ingen af Pigerne hørte, at Hans Ni
Page 61 and 62: Derimod bestræbte han sig for at f
Page 63 and 64: Han havde ikke det stikkende, nærg
Page 65 and 66: Og i saa Henseende var Jacob Worse
Page 67 and 68: Randulf vide - saa dynkede han sig
Page 69 and 70: hvis det svarede til Beskrivelsen o
Page 71 and 72: undskyld, jeg bander; men hvad der
Page 73 and 74: «Jeg lover Dem at forlade Søen fr
Page 75 and 76: VIII. Den første Skygge, som trak
Page 77 and 78: idag.» «Aa ja ved du hvad - Jacob
Page 79 and 80: det vilde være en stor Lettelse fo
Page 81 and 82: hun taalte ham dog, gjorde det hygg
Page 83 and 84: iveien med Leveren. Imidlertid blev
Page 85 and 86: under Tugt ganske anderledes end f
Page 87 and 88: Jacob Worse derimod, som var vant t
Page 89 and 90: med en Sax. Men da de saa endelig h
Page 91 and 92: kjendte ham fra før og som kom ham
Page 93 and 94: aa ja ja! - det er ikke noget at sn
Page 95 and 96: netop i disse Ting, hun var hjemme,
Page 97 and 98: Sag, selv om den var noget vanskeli
Page 99 and 100: Og stor er denne Maade. Der blev ik
Page 101 and 102:
Herved vaagnede Worse halvveis og s
Page 103 and 104:
Kvindfolkene - skal jeg sige dig, s
Page 105 and 106:
medlidende, «har du alt glemt det?
Page 107 and 108:
ogsaa gjorde med stort Alvor - paa
Page 109 and 110:
Han mærkede, at hun var lige bagve
Page 111 and 112:
kunde han ikke rigtig samle Meninge
Page 113 and 114:
Madame Torvestad forstod ikke rigti
Page 115 and 116:
Hans Nilsen gik tilbage til Madame
Page 117 and 118:
«Ja - saa vil jeg begynde med at l
Page 119 and 120:
Ulve, og hylende og rasende skulle
Page 121 and 122:
stor Stue ved et langt fælles Bord
Page 123 and 124:
Regnskaberne vare iorden og det hel
Page 125 and 126:
det og bede Aanden oplyse mig om de
Page 127 and 128:
Og Vuggen for hans Dreng. Da brast
Page 129 and 130:
Buxerne blive ligesom saa tomme og
Page 131 and 132:
du vil komme til at indtræde, dels
Page 133 and 134:
hans Kone de religiøse Sværmere,
Page 135 and 136:
udvælge et godt Flügel hos Erard;
Page 137 and 138:
naar de gik til Forsamlingen; ved I
Page 139 and 140:
hun og Haugianerne - de mørke, lum
Page 141 and 142:
Lygterne vare af de kostbare sexkan
Page 143 and 144:
Og lede Bølgen blaa, Han ved og Ve
Page 145:
Han prøvede at løfte Hovedet, for
show all

Skipper Worse Teksten i bokselskap.no følger 2. opplag, 1882 ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?