Skipper Worse Teksten i bokselskap.no følger 2. opplag, 1882 ...

Min Opmærksomhed faldt nu i Særdeleshed paa trende, der vare de
værdigste Oldinge og høit saligt smykkede med Kroner og ren skinnende Silke i
Over-Engelens Pragt. Hvem er den? – den? – den? – spurgte mit Hjerte et
Øieblik. Og strax gjenkjendte jeg dem: det var Luther, Arndt og Spener.
«Brødre,» sagde Spener, «tro I, at jeg kan gjætte, hvem vor Konge mener
med den salige Ven, som Morgendagen skal forklare? Sikkert maa Francke være
den, som nu skal krones; fordi han har redeligen kjæmpet.»
Saa talede den kjære Philip Jacob; og Frelseren, som idetsamme stod nær hos
ham, svarede smilende: «Du sagde det.»
I hele Himmelen gjordes herover glade Klapninger med Hænderne.
Saa kom den salige Dag, som Franckes Sjæl saa længe havde sukket efter. En
stor Skare af de salige Tjenesteaander, som allerede stod beredt og længedes
efter at udføre sin Konges Ærinde, fik idetsamme Vink fra vor Forløser til at
afhente Franckes Sjæl. Himmelens Porte aabnedes, – Israels Vogn og dens
Ryttere i deres sædvanlige Pragt fore ned, forat hente Eliam.
Med den helligste og blufærdigste Forsigtighed skred Francke igennem det
evige Zions Porte, og idetsamme vendte Frelseren sig til sin Førstefødte: «Se» –
sagde han – «se min Francke! Se hvor denne Sjæl med sine store Gaver og gyldne
Stykkers Pragt dog allersaligst glimrer i sit ukunstlede Hjertes Ydmyghed.»
«Men kom – min August Herman!» – vedblev Kongen; «kom min udkaarede
Søster. Tag dit Æressæde paa min høire Side.»
Men som han nu mærkede, at Kongen selv kom ham imøde, kastede Francke
sig i Øieblikket med den zirligste Ærbødighed ned for hans Fødder og kyssede
hans Klædebon.
Zions Konge skyndte sig nu at opreise sin Brud og gav hende Fredens Kys.
– Ak! – at jeg havde kunnet se og høre mere! men nu sluttede mit Syn, da
Frelseren tog sin rene Brud ved Haanden og førte hende til sin Fader. Did kunde
og turde mine svage Øine ikke følge dem.» –
De fleste gav sit Bifald tilkjende ved Smil og Nik; men en og anden saa dog
betænkelig ud. Sivert Jespersen angrede, at han ikke itide havde truffet nøiagtig
Aftale med Madam Torvestad.
Vel var hun en forstandig Kone, til hvem man nok kunde betro at styre en
converted by Web2PDFConvert.com