Skipper Worse Teksten i bokselskap.no følger 2. opplag, 1882 ...
Skipper Worse Teksten i bokselskap.no følger 2. opplag, 1882 ...
Skipper Worse Teksten i bokselskap.no følger 2. opplag, 1882 ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
idag.»<br />
«Aa ja ved du hvad – Jacob! med din første Kone synes jeg just ikke, du var<br />
saa heldig!»<br />
«Aa – hvad vil du snakke om hende! – hun var jo halvgal. Nei – ser du! –<br />
Sara, det er <strong>no</strong>get andet;» og han begyndte en yderst intim Lovtale over alle<br />
hendes Fuldkommenheder – undertiden hviskende, skjønt de sad alene i <strong>Skipper</strong><br />
Randulfs Dagligstue.<br />
Men Thomas Randulf beholdt et lidet vantro Smil, som hemmeligt irriterede<br />
<strong>Worse</strong>; og jo ivrigere denne blev til at skildre sin Hustrus Fuldkommenheder og<br />
sin egen Lykke, desto tvivlsommere sænkede Randulfs lange Næse sig nedover de<br />
optrukne Mundviger, indtil <strong>Worse</strong> blev kjed af det og vilde gaa.<br />
«Aa nei – tag et lidet Glas endnu; har du slig Hast? – Jacob!»<br />
«Ja Klokken er halv tolv, og vi spiser Middag Klokken tolv –»<br />
«Aha! – der begynder det alt!» raabte Randulf triumferende; «nu hænger du<br />
alt og dingler i din Kones Klokkestræng. Kanske tør du hellerikke drikke et Glas<br />
til; hun kunde mærke det paa dig. Hahaha! jo du har rigtig stellet dig godt –<br />
Jacob! mens jeg var borte!»<br />
Følgen heraf var, at <strong>Worse</strong> blev siddende til halv et og kom hjem lidt rød i<br />
Hovedet og fugtig i Øinene.<br />
Hans Kone ventede med Maden; de skulde have fersk Tosk med Lever og<br />
Rogn. Hun var meget alvorlig – alvorligere end ellers; og da han prøvede at sige:<br />
«Randulf er kommen –» i en munter ubekymret Tone, svarede hun til hans store<br />
Fortrydelse: «Ja jeg ser det!»<br />
Men det blev endnu værre, da hun uden at sige et Ord tog Karaffelen bort fra<br />
Bordet; han var vant til en Middagsdram.<br />
Imidlertid indlod han sig ikke paa Indvendinger. Randulfs stærke Marsala<br />
virkede efterhaanden, og han var ikke saa sikker paa sin Tunge, at han vovede<br />
<strong>no</strong>gen længere Tale. De spiste derfor i Taushed, og han lagde sig som sædvanligt<br />
paa Sofaen i Dagligstuen, forat sove Middag.<br />
Ellers sov han en knap Time; men idag vaagnede han ikke før Klokken fem;<br />
og han blev ganske forvirret ved at finde sig indsvøbt i et graat Tørklæde; paa<br />
Stolen ved Sofaen stod en stor Skaal med Havresuppe.<br />
converted by Web2PDFConvert.com