Skipper Worse Teksten i bokselskap.no følger 2. opplag, 1882 ...

More documents

Recommendations

Info

Jacob Worse skjæmmes ganske ud af et helligt Kvindfolk. «Den Helvedes Rostockeren!» pleiede han at slutte med. Derved mente han den rostocker Kof, som han blev paaseilet af i Bolderaa; thi det var hans faste Tro, at havde han – Randulf – bare været hjemme, skulde de aldrig have fanget Jacob Worse. Klokken syv vendte de tilbage til Randulfs lille Hus i udmærket Humør og glubende sultne. Da de saa igjen havde spist dygtigt – Worse havde ikke havt saadan Appetit paa længe, fik de sine rygende Toddyglas paa Bordet foran det aabne Vindu; og den blaa Røg fra deres Piber kom boblende som Kanonskud snart fra den ene snart fra den anden, – som fra to gamle Fregatter, der saluterede for hinanden. Efterat de havde røgt længe i Taushed, sagde Worse: «Sjøen kan være fin saadan en Sommerkveld – Skaal!» «Sjøen er altid fin – Jacob! – Skaal!» «Aa ja saamænd, saalænge man er ung.» «Ung! – du er da ikke mere end tre Aar ældre end jeg, og Thomas Randulf tænker ikke paa at krybe iland paa de første ti Aar, – det kan du hænge dig paa.» «Det er anderledes med mig – ser du! for jeg har dette indvortes – du ved –» «Aa Skidt!» svarede Randulf, «ikke ved jeg større Greie paa Lever og Lunge og Tarmer og Indmad og Milten og Dilten og alt det Skrab, de siger, vi har i Maven; men det ved jeg, at den som hører til paa Sjøen, han er syg iland; akkurat ligesom Bonden brækker sig som en Kat, naar han kommer ombord. Det er en Sanning, som er fast og urokkelig.» Jacob Worse havde ikke noget at byde mod denne Tale; han bare mukkede lidt og gned sig over Maven. «Har du prøvet Riga-Balsam?» spurgte Randulf. «Er du gal – du? det er jo indvortes.» «Kanske du ikke tror, at Rigabalsam er godt indvortes ogsaa? Naar du faar den ægte – Far! saa er den god for alt – baade indenbords og udenbords; det maa jeg forstaa!» «Men forresten er det slet ikke i Maven, du har det,» tilføiede Randulf dybsindigt, «det er snarere i Hjertet, for det er denne Kjærligheden og disse converted by Web2PDFConvert.com
Kvindfolkene – skal jeg sige dig, som altid har været en Spedalskhed for dig – Jacob! – alle dine Dage har du været som en Tosk med Fruentimmer, og altid har de narret dig op i Stry, det har jeg seet saa mangen Gang baade i Middelhavet og Østersøen. Men sidste Gang er det gaaet allerværst, for de Hellige – ser du! –» «Du skal tage dig iagt – Thomas! for hvad du siger om Sara. Hun har været mig til stor Velsignelse. Hvad skulde der blevet af mig – en gammel syg Mand – uden hende?» «Du var ikke bleven en gammel syg Mand uden hende,» busede Randulf ud; men nu saa den anden saa morsk ud, at Randulf tog sig en lang Slurk og hostede frygteligt bagefter. «Nei, nei –» sagde Worse, da han ogsaa havde vederkvæget sig; «hun har været mig en god Hustru baade til Legeme og Sjæl; jeg har lært mangt og meget af hende, som jeg før ikke vidste.» «Ja det var et sandt Ord – Jacob! jeg skal fortælle dig, hvad du har lært: du har lært at sidde bag Ovnen som en gammel Kjærring og hænge i Skjørterne paa et Kvindfolk, og trækkes omkring til Opbyggelser – Gud forlade mig – som Munkenes Mulæsler i Spanien, – det har hun lært dig!» «Giv Tid – Thomas!» svarede Worse og nikkede med en sikker Mine, «du kommer nok til at sande mine Ord. Saadan var jeg ogsaa – som du; men jeg har faaet andet at føle, og det faar du ogsaa, naar din Tid kommer; da først forstaar du, hvad for Syndere vi ere.» «Syndere! – aa ja! men jeg er da ikke saa ond som mange andre, og det er ikke du heller Jacob! – nu har jeg kjendt dig i fyrretyve Aar og vel saa det; men bedre Mand paa Land og Sjø findes ikke i Norges Land og Rige – nu ved du det!» – dermed slog han i Vinduskarmen. Worse var ikke ganske ufølsom for denne Lovtale; men han mumlede dog, mens han kradsede Piben henne ved Ovnen: «Ja men der skal mere til end som saa, meget, meget mere!» «Hør nu et Alvorsord – Jacob Worse!– kjender du Sivert Jespersen – ogsaa kaldet Gesvinten?» » «Aa jo – Tak!» «Kanske du mindes 200 Tønder Salt, du kjøbte af ham nord paa Kinn et Aar? converted by Web2PDFConvert.com
Page 1 and 2:
okselskap.no 2012. Alexander L. Kie
Page 3 and 4:
Foretagende istand. Men da han blev
Page 5 and 6:
og kjækt ud herhjemme i den kjøli
Page 7 and 8:
sine Traditioner ved Festerne derud
Page 9 and 10:
undertiden. Men han vilde have føl
Page 11 and 12:
II. «Sara! - du gaar i Forsamlinge
Page 13 and 14:
forresten mindede lidt om det myndi
Page 15 and 16:
Flekkefjord var ikke godt, Faderen
Page 17 and 18:
dem nu om Dagen.» «Hvad Fanden me
Page 19 and 20:
«Kommer der ikke andre?» spurgte
Page 21 and 22:
«Befal du dine Veie Og al din Hjer
Page 23 and 24:
Thi Præsterne havde ingenlunde ski
Page 25 and 26:
ham og hans Venner saamegen Skade o
Page 27 and 28:
Aar havde samlet sig en Formue ved
Page 29 and 30:
Nu bør ei Synden mere Med Magt og
Page 31 and 32:
overfaldes og overvindes af Synden;
Page 33 and 34:
Det var noget, som slog an; thi i K
Page 35 and 36:
tre Haar - eller snarere paa to; de
Page 37 and 38:
Madstellet, fik hun ikke sove, før
Page 39 and 40:
hm! men der skal mange Penge til -
Page 41 and 42:
«Naa - naa Jacob! - lad os ikke bl
Page 43 and 44:
V. Naar Solen senhøstes gik ned i
Page 45 and 46:
komme Tyve og Rokkedreiere i Kjøkk
Page 47 and 48:
og paa Bryggerne. En Mand sprang il
Page 49 and 50:
med Reglerne, den anden med Undtage
Page 51 and 52: Dit Nordhavs Pris du vel og vil sju
Page 53 and 54: Hvilken Himmelglæde Har du gjort m
Page 55 and 56: lossede Salt paa Vaagen og Vinden b
Page 57 and 58: «Lauritz.» «Fy! - hvorledes ved
Page 59 and 60: Ingen af Pigerne hørte, at Hans Ni
Page 61 and 62: Derimod bestræbte han sig for at f
Page 63 and 64: Han havde ikke det stikkende, nærg
Page 65 and 66: Og i saa Henseende var Jacob Worse
Page 67 and 68: Randulf vide - saa dynkede han sig
Page 69 and 70: hvis det svarede til Beskrivelsen o
Page 71 and 72: undskyld, jeg bander; men hvad der
Page 73 and 74: «Jeg lover Dem at forlade Søen fr
Page 75 and 76: VIII. Den første Skygge, som trak
Page 77 and 78: idag.» «Aa ja ved du hvad - Jacob
Page 79 and 80: det vilde være en stor Lettelse fo
Page 81 and 82: hun taalte ham dog, gjorde det hygg
Page 83 and 84: iveien med Leveren. Imidlertid blev
Page 85 and 86: under Tugt ganske anderledes end f
Page 87 and 88: Jacob Worse derimod, som var vant t
Page 89 and 90: med en Sax. Men da de saa endelig h
Page 91 and 92: kjendte ham fra før og som kom ham
Page 93 and 94: aa ja ja! - det er ikke noget at sn
Page 95 and 96: netop i disse Ting, hun var hjemme,
Page 97 and 98: Sag, selv om den var noget vanskeli
Page 99 and 100: Og stor er denne Maade. Der blev ik
Page 101: Herved vaagnede Worse halvveis og s
Page 105 and 106: medlidende, «har du alt glemt det?
Page 107 and 108: ogsaa gjorde med stort Alvor - paa
Page 109 and 110: Han mærkede, at hun var lige bagve
Page 111 and 112: kunde han ikke rigtig samle Meninge
Page 113 and 114: Madame Torvestad forstod ikke rigti
Page 115 and 116: Hans Nilsen gik tilbage til Madame
Page 117 and 118: «Ja - saa vil jeg begynde med at l
Page 119 and 120: Ulve, og hylende og rasende skulle
Page 121 and 122: stor Stue ved et langt fælles Bord
Page 123 and 124: Regnskaberne vare iorden og det hel
Page 125 and 126: det og bede Aanden oplyse mig om de
Page 127 and 128: Og Vuggen for hans Dreng. Da brast
Page 129 and 130: Buxerne blive ligesom saa tomme og
Page 131 and 132: du vil komme til at indtræde, dels
Page 133 and 134: hans Kone de religiøse Sværmere,
Page 135 and 136: udvælge et godt Flügel hos Erard;
Page 137 and 138: naar de gik til Forsamlingen; ved I
Page 139 and 140: hun og Haugianerne - de mørke, lum
Page 141 and 142: Lygterne vare af de kostbare sexkan
Page 143 and 144: Og lede Bølgen blaa, Han ved og Ve
Page 145: Han prøvede at løfte Hovedet, for
show all

Skipper Worse Teksten i bokselskap.no følger 2. opplag, 1882 ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?