Skipper Worse Teksten i bokselskap.no følger 2. opplag, 1882 ...

Bord. Det var god Damaskes Dug og Servietter; men simple Knive og Jerngafler.
Hist og her med store Mellemrum stod en Flaske Medoc, ellers var der Vand, Salt
og Brød paa Bordet – og ingenting mer.
Alligevel var Værten bange for, at det kunde være for overdaadigt. Til
Hverdags var han vant til at spise paa Voxdug, tage Poteterne af Fadet med
Fingrene og skrælle dem med sin Lommekniv. Og Selskabet idag blev givet til
Ære for den hjemkomne Hans Nilsen; man kunde ikke vide, hvor stræng han var
bleven.
De Ældste havde bestemt det saaledes, at først skulde Fennefos indbydes til
en snevrere Kreds af de fortroligste og paalideligste Brødre og Søstre, forat det
kunde aabenbares, hvad der boede i ham. Det var ikke værdt at lade ham tale i
Forsamlingshuset med en Gang. De var igrunden bange for ham, og alle havde
lidt ond Samvittighed.
Fennefos havde været tre fire Dage i Byen; men man havde ikke seet stort til
ham. Han holdt sig mest hjemme og samtalede med Madame Torvestad. Over i
Hovedbygningen hos Worse havde han ogsaa været.
Da de mødtes første Gang, var de alene, og da Sara løftede sine mørke Øine
paa ham, kom der en Skjælven i hans Stemme. Men han vandt det strax over og
talte videre rolig og alvorlig uden at se stort paa hende.
Sara sagde næsten ingenting; hun bare lyttede til hans Stemme.
Skipper Worse kom ind og bød Hans Nilsen hjærteligt velkommen; men den
anden studsede ved at se, hvor gammel han var bleven i disse Aar; Munden var
saa slap og Farven saa gul.
De talte om Selskabet, som skulde være næste Dag hos Sivert Jespersen, og
Worse gik frem og tilbage og strøg sit Odderskind; det var klart, at han havde
noget paa Hjerte.
«Hm! hm!» – sagde han et Par Gange, naar der blev en Pause i Samtalen
mellem de to; «det er den 24de Juni imorgen, ja saamænd er det saa; hm! hm!
Sankt Hans Aften – ja ja – det er det!»
«Er Sankt Hans Aften nogen Mærkedag for Skipper Worse?» spurgte
Fennefos; han vilde gjerne være venlig mod hendes Mand.
«Mærkedag! – aa ja – ja! det skulde jeg tro – Hans Nilsen! – i mange –
mange Aar! – det er Randulfs Fødselsdag – ser De! – og ligesiden vi var Gutter –
converted by Web2PDFConvert.com