Skipper Worse Teksten i bokselskap.no følger 2. opplag, 1882 ...

gjense dig, og jeg har en Mistanke om, at de agte at gifte dig bort strax; thi de
have en stor Trang til smaa Børn. Ja ogsaa jeg har – oprigtigt talt – en stærk
Forlængsel efter atter at fornemme nyt Liv med Latter og smaa trippende Skridt i
det gamle Hus.
Din dig elskende Fader
Morten W. Garman.
XV.
En Storm kan gaa an, selv om den er temmeligt stiv, naar man er paa
Landjorden.
Men naar det blæser lige galt i ugevis – Dag efter Dag, Nat efter Nat, saa
Ingen længer kan holde Greie paa, hvad Tid den ene Storm begyndte og den
anden sluttede, – da er der faa, som gaar fri for en knugende, nervøs Ængstelse,
hvis de bor i en liden Træby ved den aabne Fjord med selve Havet brølende lige
udenfor.
Da sænker Himmelen sig saa lavt, at Skyerne slæbe langs Jorden, og Regn og
Sjøraag fyger langt indover Landet; Dagen er lysegraa med brandgule
Uveirsglimer og Natten saa svart og tæt som en Ligkiste.
Da er det værst, naar man ligger nøgen og hjælpeløs i sin Seng, og Stormen
presser sig ind i smaa, krogede Gader, rusker i Tagrenderne og kaster Tagsten
ned.
Naar man saa ikke har sovet ordentligt i flere Nætter, og Dagen er gaaet med
at kige fra Barometeret op i den graa forrevne Himmel eller ud paa den øde
Gade, hvor der hist og her er en rød Flek i Sølen efter en knust Tagsten, eller med
at høre Fortællinger om Ulykker i Byen paa Vinduer og Tage eller paa Havnen, –
eller om, hvor nær det var ved at blive Ildebrand inat – Brand i saadan en Storm!
– da er det, en og anden begynder at tvivle, om alt gaar rigtig til, om ikke Verden
er kommen lidt i Ustand, om ikke alt vil rives istykker, rodes sammen og Havet
vælte ind over de lave Skjær og skylle Huse og Kirker og hele Stellet ud i Fjorden
som Fyrstikæsker.
«Guds Vrede er over Landet,» sagde Haugianerne og holdt paa sine Hatte,
converted by Web2PDFConvert.com