Skipper Worse Teksten i bokselskap.no følger 2. opplag, 1882 ...

– den første hjemlige Følelse, han havde kjendt idag.
Der var en anden, som ogsaa befandt sig saare vel, skjønt heller ikke han
fulgte saa nøie med i selve Opbyggelsen, og det var Lauritz Seehus i sin Krog.
Han var saa lykkelig efter den udstandne Lidelse, at han slet ikke kjedede sig,
som han ellers pleiede i Forsamlingerne; han kunde jo se Henriette. Og da de
hellige Ord og Sangen ogsaa gjorde sit Indtryk paa ham, der havde været saa
længe fra det, blev han saa bevæget, at han takkede Vorherre, fordi han havde
sendt ham hin korte, men haarde Prøvelse, forat han desto bedre skulde skjønne
paa, hvor godt han nu havde det.
Da Salmen var sungen, bar Husets Døtre ind The og Smørogbrød. Efter en
Bordbøn af Endre Egeland, spiste alle godt og drak megen The, hvorpaa de
skiltes lidt over Klokken ni.
Da Worse igjen stod nede i sine Stuer og saa Madame Torvestads Gjæster gaa
over Torvet fra Worsesmuget, vidste han ikke enten han skulde le eller bande,
naar han tænkte paa, at det var med disse Folk, han havde tilbragt sin første
Aften.
Der gik Endre Egeland, om hvem det blev sagt, at han lokkede Bondepigerne
ned paa Søhuset, og den Sivert Gesvint, som havde snydt ham saa blodigt paa det
Saltet!
Det skulde bare Randulf vide!
Alligevel maatte han flere Gange tænke paa, hvor hyggeligt det havde været at
synge med Jomfru Sara, og han fandt, der var ensomt og tørt i hans store luftige
Stuer.
IV.
De følgende Aftener var Skipper Worse igjen i Klubben og befandt sig vel. Det
var bare den første Dag, det faldt saa forkjert med disse unge Amerikafarere.
Senere flokkedes jo de gamle Venner om ham, og han fortalte mangen god
Historie fra Rio de Janeiro, sang ogsaa et Par engelske Viser med Omkvæd paa
Spansk; som han havde lært af en deilig Pige, der hang i en Matte mellem to
Palmetræer.
converted by Web2PDFConvert.com