Skipper Worse Teksten i bokselskap.no følger 2. opplag, 1882 ...

More documents

Recommendations

Info

sig over, hvor han vidste alt dette fra; thi ingen Tanke kunde komme nogen anden Vei, end han førte. «Hvad er der vel nu igjen!» – raabte han, «hvad er der nu igjen af den første Kjærlighed blandt Eder? – mon han vilde gjenkjende sine Venner, om han endnu vandrede i Kjødet – han, som vakte vore Fædre og som endog mange af de Gamle blandt os have seet Ansigt til Ansigt? – og mon den Frelser, i hvis Blod I bleve kaldte til den første Kjærlighed – mon han vil kjendes ved Eder paa Dommens Dag? Ve – ve! den gode Aand er vegen fra Eder, og I have annammet en ny Aand fuld af verdslig Bekymring, Stolthed, Hoffærdighed, Overdaadighed og Vellyst, og for Eders Skyld bespottes Guds Navn blandt Hedningerne. Eller mon I have glemt den gamle Fiende? eller tro I daarligen i Eders Hjerter, at den gamle Slange sover? Ve over Eder! thi I – I sove! og Eders Opvaagnen skal være som den rige Mands, der han vaagnede til Helvedes Pine.» Flere Kvinder begyndte at græde. Mændene sad og dukkede, hvergang et nyt Slag kom. Men da han sluttede, sagde Sivert Jespersen – smilende ydmygt: «Nu tænker jeg, vi faar synge: Ve mig, at jeg saa mangelund I Vellyst haver svømmet.» I tredie Vers viste Kogekonen sig med Desserten. Værten skar de frygteligste Ansigter til hende og rystede paa Hovedet; men han ledede Sangen og maatte passe alle sine Skjælvninger og Trimulanter. Kogekonen forstod det imidlertid meget godt. Men havde hun ladet sig berøve Laxen, saa skulde dog ikke Pokkeren selv narre hende for Desserten. Hendes Renomme vilde være forspildt i alle gode Huse, om det kom ud, at hun til en Middag paa to og tyve Personer kun havde serveret Suppe og Steg – ingen Fisk, ingen Dessert! Aldrig i Verden skulde det ske! Og ildrød i Hovedet af indre Bevægelse bar hun selv frem et enormt Fad store, fede Sprutbakkelser, som hun satte midt foran Sivert Jespersen. Det gjorde et overordentligt pinligt Indtryk, og Værten havde næsten ingen Stemme mere, da kan begyndte fjerde Vers: «Fyldt haver jeg min Ondskabs Skaal converted by Web2PDFConvert.com
Og stor er denne Maade. Der blev ikke rørt ved Desserten; efter Sangen læste den gamle Farver frabords, hvorpaa de endnu sang to Vers af: Vort Maaltid vi nu slutte vil Og folde vore Hænder. Ved Kaffen var der en trykkende Stilhed; nogle vare alvorligt grebne og bedrøvede; andre skottede ængsteligt til de Ældste. Kvinderne samlede sit Overtøi, forat gaa til Forsamlingshuset, hvor der skulde være Bibellæsning; Fennefos og nogle af Mandfolkene fulgte med. Men inde i Sivert Jespersens lille Kontor bag Kramboden samledes fem sex af de Gamle. De fik tændt sine Kridtpiber og sad en lang Stund stiltiende og røg. Ingen havde Lyst til at begynde. «Er her nogen, som ved Prisen paa Salt nord i Bergen?» – spurgte Endre Egeland; han var helst tilbøielig til at springe over det ubehagelige. Men det lod ikke til, at nogen vidste noget om Saltpriserne; det var klart, at andet skulde forhandles. «Ja – ja!» – sukkede endelig Sivert Jespersen, «vi kan nok have godt af saadant ogsaa!» «Visselig –» svarede en anden, «er der Feil nok at rette og revse baade hos dig og mig.» «Du ser Skjæven i din Broders Øie; men Bjælken i dit eget bliver du ikke var,» anbragte Nicolai Egeland behændigt. «Det er ikke altid, at Kvinderaad og Kvindetale formilder en Mand,» sagde nu den gamle Farver stille. Der blev en Pause, indtil alle – endogsaa Nicolai Egeland havde forstaaet. Derpaa var der en, som sagde: «Vi trænger megen Folkehjælp paa Gaarden iaar; Vorherre har velsignet baade vor Eng og vor Ager.» Det var en Gaard ved Byen, som flere af Haugianerne ejede i Fællesskab. «Mest trænger vi en, som baade kan tage Haand i Arbeidet og forstaar at samles med Tjenerne og Arbeidsfolkene til Opbyggelse i Hviletimerne,» sagde Sivert Jespersen. converted by Web2PDFConvert.com
Page 1 and 2:
okselskap.no 2012. Alexander L. Kie
Page 3 and 4:
Foretagende istand. Men da han blev
Page 5 and 6:
og kjækt ud herhjemme i den kjøli
Page 7 and 8:
sine Traditioner ved Festerne derud
Page 9 and 10:
undertiden. Men han vilde have føl
Page 11 and 12:
II. «Sara! - du gaar i Forsamlinge
Page 13 and 14:
forresten mindede lidt om det myndi
Page 15 and 16:
Flekkefjord var ikke godt, Faderen
Page 17 and 18:
dem nu om Dagen.» «Hvad Fanden me
Page 19 and 20:
«Kommer der ikke andre?» spurgte
Page 21 and 22:
«Befal du dine Veie Og al din Hjer
Page 23 and 24:
Thi Præsterne havde ingenlunde ski
Page 25 and 26:
ham og hans Venner saamegen Skade o
Page 27 and 28:
Aar havde samlet sig en Formue ved
Page 29 and 30:
Nu bør ei Synden mere Med Magt og
Page 31 and 32:
overfaldes og overvindes af Synden;
Page 33 and 34:
Det var noget, som slog an; thi i K
Page 35 and 36:
tre Haar - eller snarere paa to; de
Page 37 and 38:
Madstellet, fik hun ikke sove, før
Page 39 and 40:
hm! men der skal mange Penge til -
Page 41 and 42:
«Naa - naa Jacob! - lad os ikke bl
Page 43 and 44:
V. Naar Solen senhøstes gik ned i
Page 45 and 46:
komme Tyve og Rokkedreiere i Kjøkk
Page 47 and 48: og paa Bryggerne. En Mand sprang il
Page 49 and 50: med Reglerne, den anden med Undtage
Page 51 and 52: Dit Nordhavs Pris du vel og vil sju
Page 53 and 54: Hvilken Himmelglæde Har du gjort m
Page 55 and 56: lossede Salt paa Vaagen og Vinden b
Page 57 and 58: «Lauritz.» «Fy! - hvorledes ved
Page 59 and 60: Ingen af Pigerne hørte, at Hans Ni
Page 61 and 62: Derimod bestræbte han sig for at f
Page 63 and 64: Han havde ikke det stikkende, nærg
Page 65 and 66: Og i saa Henseende var Jacob Worse
Page 67 and 68: Randulf vide - saa dynkede han sig
Page 69 and 70: hvis det svarede til Beskrivelsen o
Page 71 and 72: undskyld, jeg bander; men hvad der
Page 73 and 74: «Jeg lover Dem at forlade Søen fr
Page 75 and 76: VIII. Den første Skygge, som trak
Page 77 and 78: idag.» «Aa ja ved du hvad - Jacob
Page 79 and 80: det vilde være en stor Lettelse fo
Page 81 and 82: hun taalte ham dog, gjorde det hygg
Page 83 and 84: iveien med Leveren. Imidlertid blev
Page 85 and 86: under Tugt ganske anderledes end f
Page 87 and 88: Jacob Worse derimod, som var vant t
Page 89 and 90: med en Sax. Men da de saa endelig h
Page 91 and 92: kjendte ham fra før og som kom ham
Page 93 and 94: aa ja ja! - det er ikke noget at sn
Page 95 and 96: netop i disse Ting, hun var hjemme,
Page 97: Sag, selv om den var noget vanskeli
Page 101 and 102: Herved vaagnede Worse halvveis og s
Page 103 and 104: Kvindfolkene - skal jeg sige dig, s
Page 105 and 106: medlidende, «har du alt glemt det?
Page 107 and 108: ogsaa gjorde med stort Alvor - paa
Page 109 and 110: Han mærkede, at hun var lige bagve
Page 111 and 112: kunde han ikke rigtig samle Meninge
Page 113 and 114: Madame Torvestad forstod ikke rigti
Page 115 and 116: Hans Nilsen gik tilbage til Madame
Page 117 and 118: «Ja - saa vil jeg begynde med at l
Page 119 and 120: Ulve, og hylende og rasende skulle
Page 121 and 122: stor Stue ved et langt fælles Bord
Page 123 and 124: Regnskaberne vare iorden og det hel
Page 125 and 126: det og bede Aanden oplyse mig om de
Page 127 and 128: Og Vuggen for hans Dreng. Da brast
Page 129 and 130: Buxerne blive ligesom saa tomme og
Page 131 and 132: du vil komme til at indtræde, dels
Page 133 and 134: hans Kone de religiøse Sværmere,
Page 135 and 136: udvælge et godt Flügel hos Erard;
Page 137 and 138: naar de gik til Forsamlingen; ved I
Page 139 and 140: hun og Haugianerne - de mørke, lum
Page 141 and 142: Lygterne vare af de kostbare sexkan
Page 143 and 144: Og lede Bølgen blaa, Han ved og Ve
Page 145: Han prøvede at løfte Hovedet, for
show all

Skipper Worse Teksten i bokselskap.no følger 2. opplag, 1882 ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?