Cykling, motion, miljø og sundhed - Thomas Krag

mere motion, før det hjælper, hvilket harmonerer med figur 1.2, hvor der skal store mængder
motion til, for at den overvægtige er stillet bedre end den normalvægtige.
Der er i øvrigt en tendens til, at overvægtige personer netop ikke holder sig i god fysisk form, idet
de oftest vil være tilbageholdende med at deltage i kollektive idrætsaktiviteter. Her kan cykling
være et godt alternativ, idet det både kan gøres alene, og det kan også gøres sammen med andre,
uden at der er et konkurrencemoment. Cykling er ligeledes skånsom overfor led og muskler.
I Norge er der også forsket i betydningen af motion for sundheden 6 . I en undersøgelse fra 1984
deltog en gruppe ansatte på en virksomhed i et træningsprogram i et helsestudie. Herved fik de
nedsat deres sygefravær med 20%. Ved en aktion ”Sykle til jobbet” på Hunsfoss fabrikker i 1991
faldt sygefraværet til 3% hos deltagerne mod 8% hos de øvrige medarbejdere a .
1.2 Hjerte, kredsløb og dødelighed
Hvad er hjerte-sygdomme?
Mange undersøgelser omhandler koronar hjertesygdom – eng.: coronary heart disease (CHD).
Kaldes også iskæmisk hjertesygdom. Det omfatter sygdom – blodpropper - som skyldes
forsnævringer i hjerte og i kranspulsåren.
Koronar hjertesygdom indgår som en del af den bredere gruppe hjerte/kar-sygdomme, som også
omfatter forsnævringer i andre blodkar, f.eks. i benene og i hjernen, dvs. også blodprop i hjernen,
også kaldet slagtilfælde.
I en dansk undersøgelse – L.B.Andersen et al 7 - omfattende 30.000 tilfældigt udvalgte personer,
både mænd og kvinder, i Københavnsområdet undersøgte man gennem 14,5 år motions- og
transportvaner og registrerede bl.a., hvorvidt deltagerne cyklede til arbejde, og hvorvidt de deltog i
idræt. Der var en tydelig sammenhæng mellem fysisk aktivitetsniveau og dødelighed. Cykling som
transportmiddel reducerede dødeligheden med 30% - efter korrektion for alder, køn og
uddannelsesniveau. Efter yderligere korrektion for bl.a. rygning, blodtryk, fysisk aktivitet i fritiden
og body mass index (et mål for højde/vægt relation) sås en reduceret dødelighed på 28%. Figur 1.1
viser, at dødeligheden var markant ændret hos de grupper, som havde reduceret eller forøget deres
daglige motion. Man lavede en skalainddeling for fysisk aktivitetsniveau, og registrerede hvorvidt
deltagerne gik henholdsvis ned eller op på denne skala. Der blev opstillet skalaer i 4 trin for såvel
arbejdsliv som fritid. Skalaen for fritid var f.eks. defineret ved:
1. næsten helt stillesiddende eller laver lettere fysisk aktivitet mindre end 2 timer/uge.
2. let fysisk aktivitet 2-4 timer/uge, f.eks. gang, cykling og lettere havearbejde
3. lettere fysisk aktivitet 2-4 timer/uge og kraftigere aktivitet 2-4 timer/uge, f.eks. rask gang,
hurtig cykling, tungere havearbejde og sport, hvor an bliver udmattet
4. kraftig fysisk aktivitet mere end 4 timer/uge, eller regelmæssig træning eller
konkurrenceidræt adskillige gange om ugen.
a
Det skal bemærkes, at 8% sygefravær er højt. I Danmark er det gennemsnitlige sygefravær ca. 5%, svarende til
140.000 fuldtidsmedarbejdere a
- 17 -