Cykling, motion, miljø og sundhed - Thomas Krag

6.3 Schweiz
En undersøgelse fra universitetshospitalet i Zürich 143 , offentliggjort i 2001, konkluderede, at 37% af
den schweiziske befolkning får for lidt motion, og at dette årligt forårsager 2.000 ekstra dødsfald,
1,4 mio. ekstra sygdomstilfælde, direkte sundhedsudgifter på 1,6 mia. Sfr. (~7,7 mia. kr.) og
indirekte omkostninger på 805 mio. Sfr. (~3,9 mia. kr.). De indirekte omkostninger er beregnet på
grundlag af produktionstab, dvs. at de ikke inddrager tab af livskvalitet, ligesom menneskers død
efter den produktive alder ikke værdisættes – se afsnit 6.1. Der anslås kun indirekte omkostninger
for 3 sygdomsgrupper: hjerte-kar-sygdomme, diabetes 2 og rygsmerter, idet forfatterne ikke har
fundet, at der var tilstrækkeligt grundlag til at fastsætte dem for de øvrige. I figur 6.2 har vi angivet
såvel de direkte omkostninger som de totale omkostninger, men hvor der altså kun indgår indirekte
omkostninger for de 3 grupper.
Man beregnede andelen af en række sygdomme, som skønnes at være forårsaget af fysisk
inaktivitet, se afsnit 1.4., samt hvor mange tilfælde af disse sygdomme, som skønnes at være
undgået som følge af den fysiske aktivitet, som der allerede er i befolkningen. Dernæst beregnede
man, hvor store direkte og indirekte omkostninger, som samfundet kunne spare, hvis alle blev
motionsaktive, se figur 6.2. Det anføres, at der er tale om konservative beregninger, idet de tenderer
til at undervurdere de negative effekter af inaktivitet, bl.a. fordi det antages, at andelen af inaktive er
lige høj i alle aldersgrupper. I virkeligheden er andelen højest i de ældste aldersgrupper – over 50 år
– hvor effekten af øget motion samtidig antages at være størst.
Man fandt, at den motionsaktivitet, som allerede udøves, sparer samfundet for 2,7 mia. Sfr, mens
sportsskader og –ulykker kostede 1,1 mia. SFr – altså betydeligt mindre, men alligevel et anseligt
beløb. Hertil skal bemærkes, at hvis befolkningen får øget motion i form af øget cykling og gang, er
dette motionsformer, som giver meget få skader i forhold til en række idrætsgrene som f.eks. skiløb
og fodbold.
6.4 Storbritannien
Såvel på nationalt plan som i London arbejdes med fremme af cykling, og her indgår bekæmpelse
af fysisk inaktivitet og overvægt som et centralt element, se afsnit 9.5. Dette er i Storbritannien et
endnu større problem end i Danmark. De engelske myndigheder og sundhedspolitikere henviser
således til Holland og de skandinaviske lande, som havende en mere aktiv livsstil, bl.a. med langt
mere cykling 144 . Fysisk inaktivitet og især overvægt står højt på den politiske dagsorden – uden at
det dog har ført til afgørende ændringer endnu. Ofte tales der om konsekvenserne af overvægt – vi
vurderer dog, at der hermed henvises til såvel overvægt som fysisk inaktivitet. Det er beregnet, at
hver overvægtig person koster samfundsøkonomien 2,6 mio. £ (ca. 29 mio. kr), sammenlagt i
omkostninger i sundhedssektoren og i værdien af tabte leveår – de skønnes i gennemsnit at leve 7 år
kortere 145 . Det fremdrages bl.a., at overvægt bidrager meget væsentligt til vækst i forekomsten i
diabetes 2. Det er i 1998 beregnet, at behandling af diabetes 2 inklusive følgesygdomme (hjerte-karsygdomme,
blindhed, amputationer, nyresygdomme) årligt koster det britiske sundhedsvæsen over
5 mia. £ (55 mia. kr.), svarende til 10% af de samlede udgifter i sundhedssektoren 146 . En beregning
fra 2000 angiver tilsvarende 2 mia. £, idet man her ikke i samme grad medtager følgesygdomme 147 .
The National Heart Forum anslår, at 37% af alle dødsfald som følge af koronar hjertesygdom
(CHD) skyldes fysisk inaktivitet, og at 9% af dødsfaldene kunne undgås, hvis de inaktive og de
meget lidt aktive øgede deres motion til et moderat niveau 148 .
- 64 -