Cykling, motion, miljø og sundhed - Thomas Krag

selv mere for at nå op på det nødvendige energiforbrug. Faktisk ses den største effekt på
risikofaktorerne, når helt inaktive personer blot minimalt øger deres fysiske aktivitet 26 .
Det gælder generelt, at risikoen ved fysisk aktivitet er langt lavere end risikoen ved inaktivitet. Der
er isoleret set en let øget dødsrisiko ved idrætsudøvelse, men denne overgås langt af den reducerede
dødelighed ved fysisk aktivitet. På samme måde har studier fra USA og Holland vist, at udgifterne
til behandling af skader fra idrætsaktivitet er langt mindre end de sparede udgifter som følge af den
udøvede fysiske aktivitet 27 . Cykling er i øvrigt en motionsform, som giver relativt få skader,
sammenlignet med f.eks. boldspil.
1.6 Cykling, anden fysisk aktivitet og velbefindende
Folk, der cykler, oplever, at de er i bedre form, se figur 1.8. De angivne forskelle er statistisk
signifikante, og de er gældende både for mænd og kvinder og for alle aldersgrupper. Der er dog
andre forskelle, som også kan være årsag til den forskelligt oplevede fysiske form. De dagligt
cyklende dyrker lidt mere idræt i fritiden og har i det hele taget mere fysisk aktive fritidsinteresser
(gåture, dans, havearbejde), mens de ikke dagligt cyklende i højere grad oplever at have et
anstrengende arbejde. De ikke-dagligt cyklende ryger mere, drikker mere kaffe og alkohol og spiser
mere usund mad end de dagligt cyklende. Det tyder således på, at folk med en sundere levevis i
højere grad cykler. Omvendt kan det også tolkes som, at de, der cykler, i højere grad er motiveret
for også på anden vis at være fysisk aktive i fritiden.
- 25 -
Figur 1.8. Spørgeundersøgelse af hvorledes dagligt
cyklende og ikke dagligt cyklende i Odense oplever
deres egen fysiske form. Jens Troelsen: Mobil på
cykel. PhD-afhandling, Institut for Idræt og
Biomekanik, Syddansk Universitet, 2004.
I en anden dansk undersøgelse har man grundigt studeret udviklingen i en gruppe, der skiftede fra
overvejende brug af bil til cykel. Der var visse, men fortrinsvis beskedne effekter på målelige
faktorer som blodtryk, vægt, kolesterol og kondital, men en markant positiv effekt på de
pågældendes selvrapporterede velbefindende, se figur 1.9 28 .