Cykling, motion, miljø og sundhed - Thomas Krag
Cykling, motion, miljø og sundhed - Thomas Krag
Cykling, motion, miljø og sundhed - Thomas Krag
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Betragtet under ét står gang i øjeblikket for 26% <strong>og</strong> cykling for de resterende 74% af<br />
persontransportarbejdet for den ikke-motoriserede trafik, målt i personkilometer. Der cykles ca. 3<br />
ture, for hver gang der gås 2 ture, mens tidsforbruget til de to transportformer er stort set det<br />
samme 162 .<br />
Cykelsatsningen bør tage hensyn til dette <strong>og</strong> inddrage gang i aktiviteterne, <strong>og</strong> beregningerne bør<br />
<strong>og</strong>så inddrage det forhold, at en del af de ture, der overføres fra bil, bus <strong>og</strong> t<strong>og</strong>, vil blive foretaget til<br />
fods.<br />
7.4 Tilføjelser til Trafikministeriets manual<br />
Vi vil i det følgende gennemføre beregninger af konsekvenserne af en storstilet cykelsatsning på<br />
baggrund af Trafikministeriets manual for samfundsøkonomisk analyse af trafikprojekter 163 .<br />
I <strong>og</strong> med, at der udføres beregninger på et projekt, der øger mængden af gang <strong>og</strong> cykling, <strong>og</strong> at<br />
<strong>sundhed</strong>seffekterne vil blive inddraget, indebærer dette en betydelig udfordring, idet manualen <strong>og</strong><br />
det dertil knyttede nøgletalskatal<strong>og</strong> ikke indeholder tal, der relaterer sig til ikke-motoriserede<br />
transportmidler, endsige beskæftiger sig med <strong>sundhed</strong>seffekten af den enkeltes transportmiddelvalg.<br />
Det kan undre, at tidsværdier for gang <strong>og</strong> cykling ikke indgår i manualen. Danskernes tidsforbrug til<br />
disse transportformer er således 20% af det samlede tidsforbrug til transport <strong>og</strong> dermed en del mere<br />
end tidsforbruget til kollektiv trafik c , <strong>og</strong> mange af de projekter, som den samfundsøkonomiske<br />
manual sigter på, kan tænkes at have effekt på mængden af gang <strong>og</strong> cykling. Lignende<br />
betragtninger kan gøres gældende hvad angår <strong>sundhed</strong>seffekterne, om end bestræbelser på<br />
prissætning af disse er af forholdsvis ny dato.<br />
Endelig tager Trafikministeriets manual sigte på vurdering af enkelte, konkrete trafikprojekter, men<br />
beskriver ikke umiddelbart, hvorledes man skal beregne konsekvenserne af et projekt som det her<br />
beskrevne.<br />
Der er således tale om et pionerarbejde på flere områder.<br />
Vi har diskuteret de principielle problemer, vi er stødt på, med Tine Lund Jensen fra<br />
Trafikministeriet samt med M<strong>og</strong>ens Fosgerau <strong>og</strong> Ninette Pilegaard fra Danmarks<br />
Transportforskning. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke de pågældende for deres hjælp, der<br />
har været særdeles værdifuld. Vi skal d<strong>og</strong> understrege, at de ikke på n<strong>og</strong>en måde skal tages til<br />
indtægt for de overvejelser <strong>og</strong> resultater, der fremgår af det følgende.<br />
7.5 Beskrivelse af cykelsatsningen<br />
Det projekt, der regnes på, er en integreret indsats for at øge mængden af cykling i de danske byer,<br />
så der vil blive cyklet 1 milliard kilometer mere om året. Oven i dette kommer så en forøgelse af<br />
gangtrafikken.<br />
c Iflg. TU 2001<br />
- 73 -