Cykling, motion, miljø og sundhed - Thomas Krag

norske myndigheder at have 80.000 patienter med diabetes 2. Vi har her valgt at anvende
Sundhedsstyrelsens tal. Der er således en stor sandsynlighed for, at det virkelige tal er højere.
Sygdom/diagnose Reduktionspotentiale
ved motion, i %, a
Antal
tilfælde/år,
DK
- 83 -
Udgift pr.
tilfælde i
1.000 kr
Udgifter i alt,
undgåelig
del b , mio.kr
Forhøjet blodtryk 30 67.500 70 710
Iskæmisk hjerte-sygdom c 40 60.100 90 1082
Blodprop i hjernen 40 32.800 100 657
Diabetes 2 40 42.300 74 468
Knogleskørhed 50 16.000 57 228
Brystkræft 40 16.200 68 219
Tyktarmskræft 40 10.800 106 230
I alt 245.700 3.750
Figur 7.8: potentiale for reduktion af givne sygdomme/diagnoser ved dyrkning af regelmæssig motion. Beregning af
tallene kan ses i bilag 1 i den elektroniske udgave, som kan findes på www.ecocouncil.dk.
Noter:
a) se figur 1.3
b) beregnet som totale udgifter ganget med reduktionspotentialet for motion (1. kolonne), herefter divideret med
2, idet det antages, at halvdelen af befolkningen allerede opfylder motionsanbefalingerne
c) iskæmisk hjertesygdom lig med koronar hjertesygdom (CHD), se afsnit 1.2.
Tabellen peger på, at 3,75 mia. kr. i direkte omkostninger i den danske sundhedssektor kunne
undgås, hvis alle var motionsaktive. Hertil skal lægges de ekstra dødsfald, som skyldes mangel på
motion. Ved en beregning på grundlag af samfundets produktionstab ved ekstra dødsfald (se
indledningen til kapitel 6) fås 2,2 mia. kr./år. Her tages kun hensyn til dødsfald af personer under 67
år. Anvendes derimod prisen på et statistisk liv fås et langt højere tal. Udenlandske undersøgelser
viser, at korttidssygefraværet hos de fysisk inaktive kunne sænkes med mindst 6%, hvis de opfyldte
motionsanbefalingen, se kapitel 6. Derimod har vi ikke tilsvarende tal for langtidssygefraværet. Det
samlede sygefravær hos beskæftigede svarer til 129.000 fuldtidsstillinger og koster samfundet 32
mia. kr./år. Halvdelen heraf skyldes korttidssygefravær (under 2 uger). Vi antager her, at man i
gennemsnit kunne reducere alt sygefravær hos fysisk inaktive med 6%. Hvis vi igen antager, at
halvdelen af arbejdsstyrken ikke opfylder motionsanbefalingen, koster deres sygefravær 16 mia.
kr./år. Der kunne dermed spares 6% heraf eller 960 mio. kr./år.
I alt fås således potentielt sparede omkostninger på 6,9 mia. kr., hvis man inddrager sparet
sygefravær samt bruger produktionstabsmetoden ved død. Hvis vi antager, at der er 2,5 mio.
motions-inaktive personer over 5 år i Danmark, svarer dette til 2.760 kr./inaktiv person – et tal, der
er på samme niveau – om end noget lavere - end ovennævnte tal fra Norge og Schweiz. Hvis vi som
i den schweiziske undersøgelse også inddrog undgåede rygskader og depressioner, eller som i den
norske muskel- og skeletsygdomme i bred forstand, ville tallet komme noget højere op.
7.17 Oversigt over tal, der indgår i beregningerne
Den offentlige investering i infrastruktur og kampagner er 150 mio. kr. pr. år i 12 år og derefter en
vedligeholdelsesindsats på 50 mio. kr. pr. år. Investeringen vil resultere i, at der cykling forøges
med hhv. 200 mio. km. og 1.000 mio. km. om året.