Cykling, motion, miljø og sundhed - Thomas Krag

More documents

Recommendations

Info

udbredte sig ligesom de gasformige emissioner, og at cyklisterne ligesom med BTEX-fraktionen alt i alt var mindre udsatte end bilisterne. Der er imidlertid brug for målinger, før dette kan afgøres. Noget andet er, at cyklisterne oplever luftforureningen stærkere, fordi de har den friske luft som reference, mens bilister og buspassagerer sammenligner med luften inde i køretøjet, som altid er præget af afdampning fra motorrum, sædeindtræk m.v. Men de fleste undersøgelser peger altså på, at der ikke er grund til den store bekymring for at cykle i byluft, idet alternativerne er nogenlunde lige så - hvis ikke mere - skadelige. Dette skal ikke bruges som argument for ikke at søge at nedbringe luftforureningen generelt, for det vil være til gavn for alle. Men det er et argument for, at det er etisk set forsvarligt også at nedbringe luftforureningen ved at få flere til at cykle. 2.4 Hvordan nedbringes forureningen? Selv en markant overflytning til cykel og gang vil kun løse en del af problemet. Der er derfor behov for at reducere de enkelte køretøjers emissioner. Det største problem er forureningen med fine partikler. Af trafikale kilder er - udover fra ældre biler uden katalysator og knallerter - dieselkøretøjer kilden til denne forurening. Forureningen kan reduceres markant ved brug af partikelfiltre, som følgelig bør monteres på alle dieselkøretøjer, startende med de tungeste og mest forurenende. Prisen for dieselfiltre var i 2001 25-70.000 kr., alt afhængigt af køretøjets størrelse, men prisen kan forventes at falde i takt med udbredelsen 57 . Endnu findes ikke partikelfiltre til eftermontering på almindelige dieseldrevne personbiler. Der er gennemført et forsøg med partikelfiltre på de dieseldrevne bybusser i Odense, men filtrene har endnu kun ganske beskeden udbredelse. Årsagen er, at de enkelte vognmænd - udover det gode renomme - kun undtagelsesvis (rabat ved kørsel i Tyskland) har et incitament for at nedbringe partikelforureningen. Der er derfor behov for lovgivning, der enten generelt kan påbyde filtre for nærmere specificerede køretøjer, eller kan bestå i - eventuelt lokale - bestemmelser, der begrænser adgangen til de mest følsomme områder (miljøzoner) til køretøjer, hvis forurening ligger inden for nærmere specificerede grænser. Knallerters store forurening kan med forholdsvis enkle midler (bedre motorer og katalysatorer) nedbringes markant. Både for dieselkøretøjer og knallerter vil et EU-regulativ være den mest effektive måde at stille skærpede krav til emissionerne. Danmark har imidlertid mulighed for at gå foran, og de store skadevirkninger taget i betragtning er der god grund til at føre en langt mere aktiv politik på området, særligt hvad angår partikelfiltre på tunge dieselkøretøjer. - 32 -
3. Cykling og ulykker 3.1 Mange cyklistulykker Der sker mange skader med cyklister. Den officielle statistik har kun fat i en del af dem, og mange flere dukker op på skadestuerne. Antallet af henvendelser til skadestuerne i forbindelse med cykelulykker anslås til 90.000 pr. år 58 . En del heraf angår dog mindre skader, som den enkelte hurtigt kommer sig over. Både målt i skadesgrad og antal dage, man i gennemsnit er indlagt på hospitalet, er ulykker med cyklister mere harmløse end ulykker fra gang og bilkørsel. - 33 - Figur 3.1. Skadestuedata om trafikulykker 59 . AIS står for "Abbreviated Injury Scale", fordelingen inden for hver af trafikantgrupperne er vist. Mens den officielle statistik ikke har nær det antal let kvæstede cyklister med, som faktisk forekommer, er dækningen rimelig for dem, der bliver alvorligt skadet på cykel i trafikken. Særligt statistikken over dræbte cyklister er pålidelig. Figur 3.2. Modparter i cyklistulykker i den officielle statistik 2003 (omfattende i alt 1.617 cyklistulykker). Kilde: Statistikdatabanken. De officielle ulykkestal viser, at det helt overvejende (81%) er motoriserede transportmidler, der er modpart i cyklistulykkerne. Det siger ikke noget om, hvem der har den formelle skyld i de enkelte ulykker, men at blandingen af forskellige trafikanttyper er sikkerhedsmæssigt problematisk, og at det er de ubeskyttede trafikanter, der bøder for de uløste problemer. Målt i antallet af skader eller dræbte pr. kilometer (se figur i det følgende) falder cykling ud som en farlig aktivitet sammenlignet med at køre i bil. Endnu værre ser det ud for risikoen ved at bevæge sig til fods.
Page 1 and 2: Cykling, motion, miljø og sundhed
Page 3 and 4: 6.5 Finland 65 6.6 USA, Australien
Page 5 and 6: Indledning Formålet med denne rapp
Page 7 and 8: Det kan være svært at indplacere
Page 9 and 10: Analyser af sundhedsmæssige effekt
Page 11 and 12: Conclusions and Recommendations Mor
Page 13 and 14: Research shows that the risk of acc
Page 15 and 16: The results are robust towards chan
Page 17 and 18: mere motion, før det hjælper, hvi
Page 19 and 20: Figur 1.2 - 19 - Figur 1.2. Forekom
Page 21 and 22: har vi valgt at regne med den brede
Page 23 and 24: anses for mest realistisk og er let
Page 25 and 26: selv mere for at nå op på det nø
Page 27 and 28: lidt fysisk aktive, at drenges fysi
Page 29 and 30: 2. Cykling og luftforurening 2.1 Lu
Page 31: Spørgsmålet er derfor ikke kun, o
Page 35 and 36: - 35 - Figur 3.4. Cykeltrafik og cy
Page 37 and 38: - 37 - Figur 3.9. København 1990-2
Page 39 and 40: Spørgsmålet om den dalende cykelt
Page 41 and 42: Indretningen af trafiksystemet hand
Page 43 and 44: 4.3 Separate stisystemer kan ikke s
Page 45 and 46: 5. Brug af cykel - og årsager til
Page 47 and 48: Figur 5.4. Cykling som funktion af
Page 49 and 50: Figur 5.7. Årsager til valg af tra
Page 51 and 52: - 51 - Figur 5.11. Deltagere i proj
Page 53 and 54: givetvis også en negativ symbolvæ
Page 55 and 56: 5.6 Gode eksempler på indsatser re
Page 57 and 58: • kampagne- og informationsvirkso
Page 59 and 60: imod at udføre sammenligningerne p
Page 61 and 62: andre studier, som har anvendt 5-6%
Page 63 and 64: TØI anvendte i deres pointberegnin
Page 65 and 66: En undersøgelse anslår, at hvis 1
Page 67 and 68: Denne mangel på helhedssyn kan væ
Page 69 and 70: Norge 1 Schweiz 2 , direkte omk. Sc
Page 71 and 72: Der bor godt 3,3 millioner i egentl
Page 73 and 74: Betragtet under ét står gang i ø
Page 75 and 76: esværligt og tager længere tid. S
Page 77 and 78: 7.9 Projektets investering Til proj
Page 79 and 80: Der er ikke i nøgletalskataloget a
Page 81 and 82: og på den anden side at lægge de
Page 83 and 84:
norske myndigheder at have 80.000 p
Page 85 and 86:
Projektomkostninger og - gevinster
Page 87 and 88:
7.19 Følsomhedsanalyse Bilag 1, af
Page 89 and 90:
udpege nogle faktorer, der har gjor
Page 91 and 92:
9. Målsætninger for aktiv transpo
Page 93 and 94:
Rapporten peger bl.a. på følgende
Page 95 and 96:
Regeringen har i 2004 igangsat kamp
Page 97 and 98:
instruktører i cykling. Der er så
Page 99 and 100:
højere skattebetalingsevne i en l
Page 101 and 102:
Noter: 1 Haapanen-Niemi et al: The
Page 103 and 104:
54 H. Wahrlich: Fahren Sie nicht me
Page 105 and 106:
social- og sundhedshjælpere, iflg.
Page 107:
166 Nøgletalskatalog - til brug fo
show all

Cykling, motion, miljø og sundhed - Thomas Krag

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?