Cykling, motion, miljø og sundhed - Thomas Krag

Spørgsmålet er derfor ikke kun, om man udsættes for forurening, når man cykler, men også om man
udsættes for mere forurening, end hvis man transporterer sig på anden vis.
En række undersøgelser har beskæftiget sig med dette. Et amerikansk studie har undersøgt
påvirkningen af personer, der cykler, med personer, der kører i bil over den samme strækning.
Konklusionen er, at der ikke er nogen mærkbar forskel 52 .
En svensk undersøgelse når frem til, at cyklister takket være den øgede respiration er mere udsatte
for forurening end andre 53 .
Målinger på indånding af forskellige stoffer på en prøvestrækning i Bremen har vist, at cyklister er
mindre udsatte end både bilister og brugere af den kollektive trafik 54 . Resultatet forklares med, at
koncentrationen af de skadelige stoffer er mindre i siden af gaden, hvor der cykles, end dér hvor
bilerne kører.
Såvel en hollandsk som en dansk undersøgelse (se figurer) har siden bekræftet, at koncentrationen
af skadelige stoffer er markant højere inde i bilerne end der, hvor der cykles 55,56 . Den danske
undersøgelse beregner, at cyklister trods øget respiration har et mindre indtag af skadelige
kulbrinter pr. km, men en noget større inhalering af partikler. Den danske undersøgelse peger på, at
børn i særdeleshed vil være bedre tjent med at blive passivt transporteret på cykel end i bil takket
være den lavere koncentration af skadestoffer i indåndingsluften.
- 31 -
Figur 2.1. Data fra den hollandske
undersøgelse. Enhederne mg/m 3 og µg/m 3 er
mål for koncentrationen af skadelige stoffer i
indåndingsluften hhv. hvor man cykler og
inde i bilerne.
Figur 2.2. Koncentrationer af skadelige
stoffer målt i den danske undersøgelse. BTEX
er total kulbrinter (benzen, toluen,
ethylbenzen og xylen), støv er pm25-fraktionen
(partikler under 25 µm). Der er vist tal for
koncentrationer hhv. hvor man cykler og inde
i bilerne.
Figur 2.3. Beregninger af eksponeringen pr.
kilometer i den danske undersøgelse.
Målingerne er foretaget i myldretiden, og der
er forholdsvis lille forskel på eksponeringen
pr. kilometer og pr. time, idet bilkørsel og
cykling foregår ved nogenlunde samme
hastighed.
Det taler umiddelbart til ugunst for selv at cykle, at cyklister takket være respirationen indtager den
største mængde støv, idet partikler er den afgjort farligste del af luftforureningen. Det skal dog tages
i betragtning, at der er målt på forholdsvis store partikler (pm25-fraktionen), som også omfatter
almindeligt og ikke særligt skadeligt gadestøv. Det er de ultrafine partikler fra udstødningen, der er
de værste, og de er ikke målt særskilt. Umiddelbart kunne man forstille sig, at de fineste partikler