Cykling, motion, miljø og sundhed - Thomas Krag
Cykling, motion, miljø og sundhed - Thomas Krag
Cykling, motion, miljø og sundhed - Thomas Krag
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
4. <strong>Cykling</strong>ens infrastruktur<br />
4.1 Behov for tætmasket net af sikre, jævne <strong>og</strong> trygge veje <strong>og</strong> stier<br />
Cykeltrafik forudsætter et tætmasket net af veje <strong>og</strong> stier, som er gode at cykle på. I Danmark har der<br />
været meget fokus på cyklisternes sikkerhed. For den enkelte cyklist er det den oplevede sikkerhed,<br />
trygheden, der er i højsædet, herunder <strong>og</strong>så den sociale sikkerhed (se 4.4). Ligeledes er, som det vil<br />
fremgå af et senere kapitel, jævnheden af stier <strong>og</strong> veje af afgørende betydning.<br />
Der er tilbøjelighed til at sætte lighedstegn mellem cykling <strong>og</strong> cykelstier, men virkeligheden er<br />
mere nuanceret.<br />
Man kan sagtens cykle sikkert på almindelige veje, <strong>og</strong> det sker <strong>og</strong>så i stort omfang, både på<br />
boligveje, på biveje <strong>og</strong> i trafiksanerede bygader. Teknisk kaldes dette for blandet trafik.<br />
Det er primært, hvis der er meget biltrafik <strong>og</strong> i særdeleshed lastbiltrafik, <strong>og</strong>/eller hvis bilerne kører<br />
hurtigt, er der behov for en adskillelse af biler <strong>og</strong> cykler.<br />
Undersøgelser viser, at cykelstier har en god sikkerhedsmæssig effekt på veje, hvor<br />
hastighedsgrænsen er 50 km/t <strong>og</strong> derover. Andelen af dræbte <strong>og</strong> alvorligt skadede er således<br />
væsentligt mindre, hvis der er cykelsti 88 .<br />
Figur 4.1. Alvorligheden af cyklisters personskader i ulykker i Danmark 1986-1996 afhængigt af hastighedsgrænse <strong>og</strong><br />
separation 89 .<br />
4.2 Infrastrukturen skal tage højde for, at cyklister kører hurtigt<br />
Rent hastighedsmæssigt minder cykler mere om biler end om fodgængere. I bytrafik kører biler<br />
sjældent mere end dobbelt så hurtigt som cyklerne, mens der cykles 3-6 gange så hurtigt, som der<br />
gås. Man skal derfor nærmere se på veje end på fortove <strong>og</strong> gangstier, når man skal planlægge<br />
infrastruktur for cyklister.<br />
Mest populært, men <strong>og</strong>så dyrest, er det at anlægge cykelstier mellem kørebane <strong>og</strong> fortov, <strong>og</strong> med<br />
niveauspring i forhold til begge. Alternativt kan man anlægge cykelbaner, dvs. blot afmærke en<br />
adskillelse mellem bil- <strong>og</strong> cykeltrafik. Hvis både cykel- <strong>og</strong> fodgængertrafikken er beskeden, kan<br />
man desuden anlægge en delt sti eller fællessti til disse trafikanter. Man kan endelig anlægge et helt<br />
separat stistystem.<br />
- 42 -
Change language