Cykling, motion, miljø og sundhed - Thomas Krag

More documents

Recommendations

Info

en nedgang i cyklingens andel pga. Storebæltsforbindelsens åbning. På denne baggrund er der tale om en 10% relativ forøgelse i antallet af cykelture ift. kontrolbyerne. Resten af den relative stigning skyldes, at det samlede antal ture og de øvrige transportformer (bil og kollektiv trafik) er gået tilbage. Dermed kommer man frem til en 20%’s relativ fremgang i cykelturenes andel. Men da der netop er regnet på afvigelsen fra det forventede sygefravær set i forhold til kontrolbyerne, er det også relevant at se på den relative fremgang i cyklingen. Dog savnes en diskussion af andre mulige årsager til fald i udgifter til sygedagpenge – ændringer i demografi, arbejdsmiljø, rygevaner, kostsammensætning m.v. Der er ikke fremlagt signifikans-beregninger, mht. om afvigelserne i antal sygedage m.v. kan være tilfældige. Der er heller ingen diskussion af andre mulige årsager til fald i udgifter til sygedagpenge – ændringer i demografi, arbejdsmiljø, rygevaner, kostsammensætning m.v. Men der er taget højde for udvikling i befolkningssammensætning og –tilvækst gennem valg af kontrolbyer. Oprindelig var kun Århus og Aalborg valgt, men ved midtvejsrapporten viste det sig, at udviklingen her afveg fra Odenses. Derfor udvidede man med 6 andre jyske byer, hvis befolkningssammensætning og – tilvækst lignede Odenses. Hvad angår middellevetiden finder vi ikke, at Odense-rapporten argumenterer overbevisende for, at højere middellevetid kan tilskrives forsøget. Hvis der er en effekt på middellevetiden, kan den ikke forventes at kunne ses så hurtigt, da det næppe er personer, som er i deres sidste leveår, som har øget deres cykling. Desuden ses kun forlænget middellevetid for mænd. 6.8 Sparede omkostninger ved motion Der er således i en række lande gennemført undersøgelser af, hvor meget man kunne spare i sundhedssektoren, hvis flere opfyldte anbefalingen om mindst ½ times motion/dag. Vi har nedenfor valgt at omregne opgørelserne fra Norge og Schweiz, som begge forudsætter, at alle opfylder anbefalingen. Det er samtidig vores indtryk, at disse er de mest grundige beregninger og samtidig de lande, hvis sundhedssektor ligner den danske mest. Derimod bygger ovennævnte undersøgelser fra USA, Canada og Australien alle på en antagelse om, at 10% af befolkningen går fra fysisk inaktivitet til at dyrke daglig motion, mens undersøgelsen fra Nordirland bygger på 5%. - 68 -
Norge 1 Schweiz 2 , direkte omk. Schweiz, total omk. b Kræft 196 36 a 36 Diabetes 2 136 220 260 Forhøjet blodtryk 79 194 194 Hjerte-kar-sygdomme 75 160 Knogleskørhed 46 46 Depression 208 208 Rygsmerter 268 676 I alt 411 1.047 1.580 Figur 6.2: Anslåede samfundsøkonomiske besparelser såfremt alle begynder at opfylde anbefalingen om mindst 30 minutters motion pr. dag. Beløbene er omregnet til Dkr./år/indbygger. Kilder: 1) Fysisk aktivitet og helse – kartleggning, SEF-rapport nr. 1/2001 2) B.Martin et al: Economic Benefits of the health-enhancing effects of physical activity, Schweiz Z Sportmed Sporttraumatol, 2001, 49 (3), 131-133. Noter: a) omfatter kun bryst- og tyktarmskræft b) kun for hjerte-kar-sygdomme, diabetes 2 og rygsmerter er indirekte omkostninger inddraget - 69 -
Page 1 and 2:
Cykling, motion, miljø og sundhed
Page 3 and 4:
6.5 Finland 65 6.6 USA, Australien
Page 5 and 6:
Indledning Formålet med denne rapp
Page 7 and 8:
Det kan være svært at indplacere
Page 9 and 10:
Analyser af sundhedsmæssige effekt
Page 11 and 12:
Conclusions and Recommendations Mor
Page 13 and 14:
Research shows that the risk of acc
Page 15 and 16:
The results are robust towards chan
Page 17 and 18: mere motion, før det hjælper, hvi
Page 19 and 20: Figur 1.2 - 19 - Figur 1.2. Forekom
Page 21 and 22: har vi valgt at regne med den brede
Page 23 and 24: anses for mest realistisk og er let
Page 25 and 26: selv mere for at nå op på det nø
Page 27 and 28: lidt fysisk aktive, at drenges fysi
Page 29 and 30: 2. Cykling og luftforurening 2.1 Lu
Page 31 and 32: Spørgsmålet er derfor ikke kun, o
Page 33 and 34: 3. Cykling og ulykker 3.1 Mange cyk
Page 35 and 36: - 35 - Figur 3.4. Cykeltrafik og cy
Page 37 and 38: - 37 - Figur 3.9. København 1990-2
Page 39 and 40: Spørgsmålet om den dalende cykelt
Page 41 and 42: Indretningen af trafiksystemet hand
Page 43 and 44: 4.3 Separate stisystemer kan ikke s
Page 45 and 46: 5. Brug af cykel - og årsager til
Page 47 and 48: Figur 5.4. Cykling som funktion af
Page 49 and 50: Figur 5.7. Årsager til valg af tra
Page 51 and 52: - 51 - Figur 5.11. Deltagere i proj
Page 53 and 54: givetvis også en negativ symbolvæ
Page 55 and 56: 5.6 Gode eksempler på indsatser re
Page 57 and 58: • kampagne- og informationsvirkso
Page 59 and 60: imod at udføre sammenligningerne p
Page 61 and 62: andre studier, som har anvendt 5-6%
Page 63 and 64: TØI anvendte i deres pointberegnin
Page 65 and 66: En undersøgelse anslår, at hvis 1
Page 67: Denne mangel på helhedssyn kan væ
Page 71 and 72: Der bor godt 3,3 millioner i egentl
Page 73 and 74: Betragtet under ét står gang i ø
Page 75 and 76: esværligt og tager længere tid. S
Page 77 and 78: 7.9 Projektets investering Til proj
Page 79 and 80: Der er ikke i nøgletalskataloget a
Page 81 and 82: og på den anden side at lægge de
Page 83 and 84: norske myndigheder at have 80.000 p
Page 85 and 86: Projektomkostninger og - gevinster
Page 87 and 88: 7.19 Følsomhedsanalyse Bilag 1, af
Page 89 and 90: udpege nogle faktorer, der har gjor
Page 91 and 92: 9. Målsætninger for aktiv transpo
Page 93 and 94: Rapporten peger bl.a. på følgende
Page 95 and 96: Regeringen har i 2004 igangsat kamp
Page 97 and 98: instruktører i cykling. Der er så
Page 99 and 100: højere skattebetalingsevne i en l
Page 101 and 102: Noter: 1 Haapanen-Niemi et al: The
Page 103 and 104: 54 H. Wahrlich: Fahren Sie nicht me
Page 105 and 106: social- og sundhedshjælpere, iflg.
Page 107: 166 Nøgletalskatalog - til brug fo
show all

Cykling, motion, miljø og sundhed - Thomas Krag

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?