Cykling, motion, miljø og sundhed - Thomas Krag

passagetid og hormonelle faktorer har været foreslået. Kvinder med fysisk aktivt arbejde, eller
kvinder som er motionsaktive i fritiden, har halv så stor risiko for at få brystkræft som inaktive. Der
er kun begrænset viden om betydningen af fysisk aktivitet for risikoen af andre kræftformer, men
den norske rapport taler om en mulig reduktion på 40% for lungekræft og 30% for prostatakræft 13 .
Kræftens Bekæmpelse skriver i 2004 om sammenhængen mellem kræft og motion. Her
fremlægges, udover ovennævnte reduktion på 50% også en vurdering fra WHO, der siger, at der er
sikker dokumentation for en risikoreduktion over for brystkræft på 20-25%. Ovennævnte tal er
udtryk for den risikoreduktion, som den enkelte kan opnå ved at motionere frem for at være fysisk
inaktiv. Ser man derimod på, hvilken reduktion af disse kræftformer, som kan opnås på
samfundsmæssigt plan, peges på 11% af samtlige brystkræfttilfælde svarende til, at 450 ud af 4.000
tilfælde i år 2000 kunne være undgået. Tilsvarende vurderes, at 13% - eller 300 tilfælde af
tyktarmskræft ud af 2.900 - kunne være undgået. Kræftens Bekæmpelse konkluderer samtidig, at
der er bevis for, at en række andre kræftformer – i livmoder, nyrer og spiserør - også hænger
sammen med fysisk inaktivitet og overvægt. Der sættes dog ikke tal herpå. Området er højt
prioriteret af Kræftens Bekæmpelse, som bl.a. har afholdt international konference om kræft og
motion 29.-30. november 2004 14 .
Fysisk aktivitet forbedrer det almindelige velbefindende, eksempelvis udtrykt ved søvnkvaliteten og
humøret når man vågner om morgenen. Mennesker, der motionerer regelmæssigt, vil opleve, at de
bliver bedre til at slappe af og dermed bedre til at tackle stressede oplevelser i hverdagen. De fleste
mennesker udtrykker glæde ved at være fysisk aktive sammen med andre. Der er altså både tale om
en positiv personlig kropsoplevelse og en bedre mulighed for at indgå i sociale relationer. Fysisk
træning, navnlig løbetræning, kan forebygge og lindre angst og depressioner. Hos børn er fysisk
aktivitet af stor betydning for den kropslige og personlige udvikling. Meget tyder på, at også
indlæringsevnen er bedre hos fysisk aktive børn.
I det livslange perspektiv vil en af de væsentligste effekter af motion være, at der med alderen sker
et langsommere fald i den generelle præstationsevne. De aldersrelaterede fysiologiske forandringer,
såsom fald i muskelstyrke og iltoptagelse, kan med andre ord udsættes ved hjælp af motion.
Det er veldokumenteret, at motionsaktivitet medfører ændringer i immunsystemet. Personer, som er
i god træningstilstand har et bedre immunforsvar. F.eks. har de sjældnere infektionssygdomme og
kommer sig ofte også hurtigere over dem.
Udover ovennævnte tilstande har fysisk aktivitet en symptomlindrende effekt over for f.eks.
rygerlunger og slidgigt, men her er ikke dokumenteret en positiv effekt på selve
sygdomsudviklingen 15 .
1.4 Risikoreduktion ved fysisk aktivitet
I figur 1.3 er sammenstillet forskellige vurderinger af den relative risiko for en række sygdomme,
hvis man er fysisk aktiv kontra fysisk inaktiv. Det bemærkes, at der for nogle sygdommes
vedkommende, især kræft, er en betydelig variation mellem vurderingerne. Den schweiziske
vurdering omfatter også vurdering af reduceret dødelighed som følge af de pågældende sygdomme.
Reduktionen i dødelighed er for nogle sygdomme betydeligt større, især for diabetes 2, hvor den
anslås til 67%, mens den for andre er mindre, og specielt for brystkræft og forhøjet blodtryk anslås
reduktionen til 0, se i øvrigt afsnit 6.3. I sidste kolonne har vi angivet de risikoreduktioner, som vi
har valgt at regne med i denne rapport. Da vi ikke har separate tal for indvirkning på slagtilfælde,
- 20 -